Her er du: Besøgsartikler - HIFI4ALL.DK på livsstilsmesse 21. november 2017 | 10:59   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


HIFI4ALL.DK på livsstilsmesse
Af: Bjarke Rasmussen og Morten Witzel – tekst og fotos  [06.02.2006] Print artikel
Odense Congress Center og en række af landets feinschmecker, havde inviteret på livsstilsmesse med alt godt til øjet, ganen og øret!

På en dag som kunne have en snært af dansk forår, men hvor kong Frost endnu ikke var rejst nordpå, tog HIFI4ALL.DK’s udsendte på messe i det fynske. Blandt bløde sovemadrasser, fine franske vine, luksuriøse biler, kajakker og massagestole, fandt vi to stande med henholdsvis produkter fra Bang & Olufsen og HiFi Klubben.

B&O havde medbragt deres fantastisk flotte BeoVision 4, en 42” plasmaskærm i børstet aluminium, flankeret af et sæt kegleformede BeoLab 5. Der er ingen tvivl om, at man hos B&O forsøgte at vise, hvor flot og stilrent et design kan gøres. Alle komponenter er udført i sort materiale og børstet aluminium. Der var dog alligevel medbragt et sæt BeoLab 3 udført i ildrød finish, som kom til at virke rebelsk sammenlignet med det øvrige grej. Af gamle kendinge fandt vi bl.a. BeoLab 4000, BeoSound 3000 og BeoSound 9000.
De gange vi var forbi, forblev standen lydløs og der er ingen tvivl om, at det var udseende frem for ydelse, der vejede tungest. Selvom B&Os produkter ikke er sløset med kvaliteten, vælger man alligevel at profilere sig på produktets ydre frem for det indre. En stor del af kundekredsen hører formenligt også til en gruppe, der er ret ligeglade med specifikationer, men som blot skal bruge et produkt, der er nydeligt at se på og fungerer første og hver gang. Vi må jo nok erkende, at vi hører til et mindretal, der mener at en ”rigtig” forstærker minimum vejer 30 kg, og at en højttaler ikke må kunne gemmes væk i en bogreol.

 

Eneste umiddelbare nyhed var en klaptelefon ved navn Serene, der var lavet i samarbejde med Samsung. Den var yderst fiks at se på – men hvorfor har man ikke lige kastet et 2 x 2W ICEPower modul i? I øvrigt var displayet i 16:9 format og kunne vendes 180 grader alt efter behag. Med lidt snilde kunne man nyde en film på farten.

Vi havde set frem til mødet med HiFi Klubben, idet vi havde en hørt en fugl synge om, at NADs nye Master serie ville være repræsenteret på messen.

Det var med nød og næppe, at den store 7-kanals effektforstærker, M25, var til stede. Den blev vist nok sat op, mens de første messe-gæster entrerede.
Alle de nye medlemmer af Master serien var medbragt. Det være sig M15 surroundforforstærker, M55 dvd-afspiller, M3 integreret forstærker og som nævnt multikanals effektforstærker M25.

 

Designmæssigt var det en fornøjelse at se, at NAD kan lave kabinetter i andet end den velkendte ”grå”. Den nye stil er en fryd for øjet og uden at være prangende, signalerer serien kvalitet af højeste kaliber. Setup’et var spændt foran Dali MS4 til stereolytning og Helicon 400W, Helicon 300W, Helicon C200 samt Helicon S600 til surround. Som forholdene nu er på en messe, er det ikke retfærdigt at dømme lyden herpå. Master serien virkede bestemt ikke afskrækkende, men som noget der uden tvivl ville være spændende at lytte til under kontrollerede forhold. Læs evt. mere om Master serien på følgende link: www.hifi4all.dk/content/anmviewer.asp?a=1124


Nad Master Series - øverst M55, nederst M25


Nad Master Serie - øverst M15, nederst M3


Helicon S600 bestykket med 2 x 12” enheder og forstærker på 300 watt.

Der var yderligere opstillet B&W’s 700-serie samt Dali’s Ikon-serie, disse var dog ikke sluttet til.


Venstre: B&W 700-serie på rad og række - Højre: Gennemskåret Ikon 6, hvilket illustrerer prissætningen på en sådan konstruktion

Denons nye DCD-SA1S SACD-afspiller og PMA SA1 integreret forstærker var også med på messen. Grejet blev ikke hørt på stedet, men var et par dage forinden under gennemlyt på et par Dali MS5 i den lokale HiFi Klubben. Det kan bestemt anbefales at give denne kombination et lyt.

 
DCD-SA1S koster 54.900 kr og PMA-SA1 58.900 kr.

På surround siden var AVC A1XV medbragt – en ordentlig kleppert på 45 kg. Desværre kun til udstilling. Du kan læse mere om Denon monsteret på følgende links:

www.hifi4all.dk/content/anmviewer.asp?a=927 (nyhedsomtale)
www.hifi4all.dk/content/anmviewer.asp?a=990 (anmeldelse)


Prisen, 1 krone per gram

I den knap så dyre ende, var der et utal af den populære POD-serie i alle regnbuens farver samt Argon’s surroundsæt i B&O look, flankeret et par flade skærme fra Samsung og NAD.

Sidst men absolut ikke mindst, havde HiFi Klubben denne henstilling til publikum:


”Dårlig lyd ødelægger gode film” – og hvor har de dog ret!

Selvom du ligger inde med drømmeanlægget, nytter det jo ikke meget, hvis du ikke har nogen steder at opstille det. Dette rådede messen sørme også bod på. F.eks. kan vi anbefale en villa i Spanien med dejlig altan og varme året rundt fra en skyfri himmel.

I carporten kan du passende stille en Hummer H2, som ligeledes var en mulighed at købe på messen. Bagagerummet råder over rigeligt med plads, så du ikke skal bekymre dig om at få fremtidige hifi indkøb sikkert hjem.

Din nyindkøbte spanske villa, skal selvfølgelig også møbleres. Nedenstående møbel var særdeles fornuftig at sidde i – vi var tæt på at skubbe den hen til HiFi Klubbens stand. Ydermere skal rummet også dæmpes akustisk, hvilket passende kunne gøres med kunst af kvindelige former.

Når du nu sidder og nyder dit yndlings stykke musik, i din bløde stol i den spanske villa med kunst på væggen og føler dig en smule tør i halsen, kan en god sjus anbefales. Vi skulle mene, at der er noget at vælge mellem på nedenstående billede.

Vi takker Cybertainment for invitationen til arrangementet - men vi håber, at andre udstillere vil medtage lidt spændende elektronik på næste Livsstilsmesse.

Flere besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Nye indsigtsartikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes