|
Ørestaden er navnet på en helt ny bydel, der skyder op på Amager nær København. Målet med Ørestaden er, at virksomheder, institutioner og boliger bliver integreret i bydelen. Siden 1995 er flere virksomheder flyttet derud og de første beboere er flyttet ind i Karen Blixen Parken i Ørestad Nord. Man regner med at 60.000 mennesker kommer til at arbejde i Ørestaden og at 20.000 mennesker vil bosætte sig. Beboerne i Ørestaden er i øjeblikket naboer til en kæmpe byggeplads, der bliver en lille selvstændig by i byen. Det er DR Byen, der er ved at tage form og får til formål at rumme de godt 3000 medarbejdere hos Danmarks Radio. Her kan du komme med HIFI4ALL.DK på en tur rundt i DR’s nye omgivelser.
Vejret viste sig ikke for sin bedste side, da jeg kørte mod Amager. Vinduesviskerne på bilen kæmpede en brav kamp for at holde ruden fri for sne. Kong vinter havde valgt at indhylle landskabet i en snestorm til lejeligheden. Det var alt andet end belejligt og jeg opgav hurtigt at tage billeder med mit medbragte kamera. På trods af et uvejr, er man ikke i tvivl når man nærmer sig DR’s kommende domicil. Et utal af byggekraner afslører omfanget af dette enorme byggeprojekt, som dækker et areal på 132.500 m2. Ved indkørslen til DR Byen, er der lavet en midlertidig reception af den slags containere, der ofte ses på byggepladser. Udover reception fungerer containerne også som et projektkontor for DR Byen. Her arbejder ca. 50 forskellige firmaer fra forskellige lande side om side. DR Byen baserer sig på en samarbejdsform, hvor bygherre, leverancesystemet og myndigheder indgår i et partnerskab. En såkaldt DR-Model. Byggeriet styres med udgangspunkt i partnering, som er en ny samarbejdsform i byggebranchen. Partnering bygger på stor åbenhed og samarbejde på tværs af faggrænser. Projektkontoret i DR Byen er den fysiske ramme, hvor DR-Modellen for partnering udspiller sig i praksis. Det er i dag et velfungerende projektkontor, der både rummer bygherreorganisationen og projektets partnere, rådgivere såvel som entreprenører. DR’s ansatte har fra starten deltaget aktivt i udformningen af byggeprogrammerne, og vil fortsætte med at gøre dette i resten af projektperioden.
Inde i receptionen blev jeg modtaget af Niels Erik Lund, der står for den interne og eksterne information om DR Byen. Niels Erik Lund bruger normalt sine kræfter som musikproducer, men er i denne anledning blevet taget ud af de varme studier for at følge, og fortælle om, de nye faciliteter. Vi startede i DR Byens showroom. Her gennemgik Niels visionerne med DR Byen og vidste en grafisk 3-d animeret illustration på et stort lærred. Her kunne man virtuelt få et indtryk af, hvordan det hele kommer til at se ud når det engang er færdigt. Det er ret flippet, at kunne gå ind og ud af bygningerne med dette virtuelle kamera. Udover at bruge det til information, er den grafiske illustration et meget anvendeligt værktøj under konstruktionen af det store projekt. Man har mulighed for at fodre computeren med forskellige ændringer i alle de virtuelle bygninger. På den måde, kan arkitekter og ingeniørerne faktisk at se deres ændringer eller idéer, før de besluttes endeligt. Der er flere formål med det store projekt. I dag er DR spredt rundt på mange forskellige adresser rundt om i København. Man vil gerne fysisk samle alle aktiviteter til et sted, og derved give en højere grad af integration mellem radio, TV og online. En anden vision er, at skabe et højeffektivt og ikke mindst digitalt mediehus. Stort set alt teknik bliver digital i DR Byen, ligesom man er forberedt til produktioner i HDTV. Ved højeffektivt mediehus skal forstås, at man i DR Byen får fleksible studiemiljøer, som kan ændres og tilpasses alt efter type af produktion. Tilfredse medarbejdere giver højere effektivitet og derfor er en af visionerne at konstruere et godt indeklima i lyse og behagelige omgivelse til at arbejde i.
Inspirationskilden for DR’s nye multimediehus er en mellemøstlig Kasbah. En Kasbah er en form for ”by i byen”, med et miks af overdækkede pladser og gader, forretninger og værksteder. Hvert kvarter har sin egen identitet, sin egen personlighed. DR Byen består af fire såkaldte ”segmenter” - fire huse med hvert sit præg. Derfor har man afholdt fire særskilte arkitektkonkurrencer - en for hvert segment. Grundarealet for multimediehuset svarer til fire fodboldbaner. De fire segmenter bindes sammen af Indre Gade, som bliver DR Byens mødested. Den indre gade strækker sig fra 2.-6. sal og bliver et glasoverdækket strøg, hvorfra DR’s medarbejdere kan gå fra det ene hus til det andet.
Hele byggeriet bliver præget af transparens og skal opleves som åbent, lyst og indbydende. Medarbejderne skal sidde i et inspirerende indeklima, og kreativiteten skal kunne ses og fornemmes såvel indefra som udefra.
De fire segmenter
Efter præsentationen af byggeriets generelle formål, var det tid til en gåtur i området. Lige nu, er ydermurene på segment 1, 2 og 3 stort set på plads, men indenfor mangler der stadig en masse. Derfor var segment 2 og 3 ikke så interessante på dette tidspunkt, da de mest af alt bestod af store tomme rum. Vi gik bagom receptionen og ud til et lille hus, hvor man havde fremstillet en komplet 1:10 model af den store koncertsal. I denne miniaturemodel har man fortaget forskellige opmålinger og akustiske lydprøver. Modellen er konstrueret nøjagtig efter arkitektens tegninger. De filer fra arkitektens computer, som indeholder bygningens mål og form, er blevet konverteret som computerfiler, som kan lægges ind en CNC fræsemaskine. Den har så fremstillet de enkelte træstykker, til at samle en nøjagtig kopi af den færdige koncertsal. Det tog omkring seks måneder at færdiggøre modellen, som består af ca. 200 dele. Med den færdige model klar, kunne man begynde de akustiske målinger.
Denne 1:10 model har kostet tæt på 2 mio. kr. Alligevel har den været alle pengene værd. Den har helt sikkert sparet ingeniører og arkitekter for en masse ærgelse. Her har man nemlig kunne fortage en masse forskellige akustiske målinger, der har givet viden om, hvordan lyden opføre sig i det færdige koncerthus.
Inde i modellen har man udført tre typer af målinger. Den første var en optisk måling, som skal sikre at salens vinkler og overflader er korrekte. Den anden var lydmålinger, der havde til formål at afsløre uønskede ekkoer. Den sidste måling er også en lydmåling, der af hensyn til den skalerede tests meget høje frekvenser – op til 100.000 Hz – er udført med modellen fyldt med kvælstof. Almindelig atmosfærisk luft og luftfugtighed ville bremse de høje frekvenser meget. Disse målinger skulle give af indtryk af lydkvaliteten ved de forskellige siddepladser. Modellen har været en kostbar affære, men takket være disse målinger, har man kunne fortage en række ændringer på den ”rigtige” koncertsal, inden byggeriet var for langt fremme.
Udover denne lille model, har man ligeledes fremstillet en model af selve koncertsalens scene i naturlig størrelse. Den består af en række U-formede plateauer, som kan hæves og sænkes alt efter størrelsen af orkestret. Her har man eksperimenteret med forskellige placeringer af orkestermedlemmerne og det har medført en mere åben U–form end oprindeligt.
Selve DR Byen bliver opdelt i fire områder – eller segmenter. Set ovenfra ligner det det danske flag, hvor segmenterne udgør de røde felter og de hvide linier udgør de to tværgader der forbinder bygningerne.
Oversigt over DR Byen.
Segment 1; bliver produktionsstedet for DR’s kommende tv–programmer og film. Det ene studie afslørede, at faciliteterne netop er taget i brug, da kulisserne fra programmet ”Showtime” stadig stod fremme.
Segment 1 består af en række studier til film og tv-produktion. Her er et af kontrolrummene. I alle studierne er udstyret brugbart til at optage og redigere programmer i HD-kvalitet.
I de store og lyse redaktionslokaler vil forskellige redaktionskulturer lige fra den hårdtslående journalistik til madprogrammer arbejde side om side. Vi kom til at meget stort rum med højt loftet. Rummet bliver opbevaringssted for alle nye og gamle kulisser. Når tiden nærmere sig skal alle kulisser og rekvisitter flyttes hertil fra TV-byen i Søborg.
Dette bliver DR's nye kulissefabrik. Her vil man kunne fremstille nye kulisser og rekvisiter, ligesom det vil fungere som lager for de eksisterende kulisser DR allerede har stående i Søborg.
I segment 1 ligger Master Controle & Channel Production (MCCP) som er DR Byens hjerte - herfra udsendes alle DR’s programmer.
Dette er DR Byens knudepunkt. Alt lyd og billede der bliver sendt ud i stuerne fra DR Byens studier og koncertsale, vil gå gennem dette sted.
MCCP’en fungerer som kontrolrum for DR’s udsendelser. Alle kanaler præsenteres, afvikles og overvåges herfra - lige fra Børnetime til Radiokoncerten og Nyheder til web og mobile services. Dette betyder, at MCCP’en fungerer 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Bygningen vil, udover studiefaciliteter, indeholde en reception, publikumsfoyer, mindre produktionsfaciliteter, værksteder og magasiner, samt en del af DR BIT – Broadcast-teknologi og IT. Med et areal på 51.000 m2 bliver segment 1 den største bygning i DR Byen. Konkurrencen for segment 1 blev i 2000 vundet af arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS og Carl Bro AS, ingeniører.
Selvom DR Byen er konstrueret af flere forskellige arkitekter, er et af de gennemgående temaer lyse indre gader med små atriergårde, som her i segment 1.
Her i de åbne atriergårde, vil ansatte og besøgende have mulighed for at nyde sollyset. De røde firkanter vil bl.a. fungere som mødelokaler.
DR’s nyheds- og sport redaktion vil være placeret i Segment 2. Det er arkitektfirmaerne DISSING+WEITLING A/S og NIRAS A/S, der står bag denne lyse og nærmest transparente bygning, sammen med ingeniørerne fra Ove Arup A/S. Her vil mediedirektørerne og deres stabe også havde deres faste skrivebord. Store glasfacader tillader, at man udefra kan se et stort åbent atrium midt i bygningen. Bygningens form og konstruktion, lader sollys trænge ind i samtlige arbejdsplader i huset og fodre medarbejderne med så meget naturligt lys som muligt.
Visualisering: DISSING+WEITLING. Et grafik billede af DR's nye nyheds- og sportsredaktion. Med kanaler og et åbent gade miljø, vil DR Byen blive en sand oase midt i storbyen. Bemærk det cylinderformede rør inde i bygningen. Dette bliver DR's nye nyhedsstudie.
 
Visualisering: DISSING+WEITLING.
Segment 2 er lidt atypisk i sin konstruktion. Man ser det næppe, men bygningen består af en masse luftfyldte plastikkugler eller bobler. Cirka halvdelen af segment 2’s etageareal udstøbes med et ”bobledæk”, hvilket svarer til cirka 16.000 m2. Bobledækkene adskiller hver etage og består af en tynd betonskal med påsatte luftfyldte plasticbobler. Hver bold har en diameter på 36 centimeter og i alt er der anvendt cirka 90.000 styk. Boblerne er bundet sammen af armeringsnet foroven og forneden med en tynd betonskal som bund, også kaldt ’filigrandæk’. Efter monteringen udstøbes dækkene på stedet. Det særlige ved bobledækket er, at det har en reduceret egenvægt. Det betyder at det kan klare et længere spænd - i dette tilfælde bruges teknikken til at konstruere etager, der ”svæver” i et stort atrium. Bobledækkene tillader ligeledes, at der er længere mellem understøtningerne end normalt, og at de mange støttesøjler kan undgås. Effekten af dette er, at der er god plads til indretning af storrum i bygningen. Mange af væggene kan flyttes igen, hvis det ønskes. Konstruktionen får derudover én hel underside, hvor der er bedre plads til installationer end normalt. Bobledæk teknikken er en dansk patenteret opfindelse. Metoden er dog kun brugt én gang før i Danmark. Det skete i forbindelse med udvidelsen af en kontorbygning i Glostrup. I første omgang har teknikken vundet størst udbredelse i udlandet - bl.a. i byggeriet af The Millinnium Tower i Rotterdam.
Mellem etagerne på segment 2 benyttes et særligt "bobledæk". Til det skal du bruge ca. 90.000 luftfyldte plastikkugler, en masse beton og et armeringsnet til at binde det hele sammen.
Segment 2 skal også danne ramme for tv- og radiodirektørerne og deres stabe, DR Produktion, DR Arkiv og Research Center, DR Journalistik og Underholdning, alle faglige organisationer, filmbearbejdning, garager og supportcenter.
Ydremurene står efterhånden færdige ved segment 2 - og flot bliver det!
Indre gade
DR Byens fire segmenter bindes sammen af Indre Gade, som bliver på ca. 5.000 m2 inkl. kælder. Gaden, som befinder sig på 2. sals niveau, er et glasoverdækket strøg som strækker sig i næsten hele DR Byens længde. Herfra kan DR’s medarbejdere gå fra det ene hus til det andet. Indre Gade er DR Byens rygrad og mødested. Den vil pulsere af liv døgnet rundt. Visionen er, at DR’s medarbejdere mødes i Indre Gade på tværs af områder og enheder. At det bliver et kreativt arbejdsmiljø, hvor der udveksles idéer og inspirationen flyder. Udover at være forbindelsesled vil den også huse en række selvstændige funktioner som fællesområder, Medie- og musikværksted og biograf. Det vil også være muligt at bruge Indre Gade som samlingssted for større arrangementer med plads til max. 600 personer.
Segment 3; Er som de andre bygninger, præget af arkitektur som tillader passage af en masse dagslys. De gennemgående materialer er beton, træ og glas. Bygningens indre vil blive karakteriseret ved et stort atrium. Ud mod facaderne mod nord og vest, findes der haverum hvor beplantning og temperatur følger årets gang, og indgår som en logisk og integreret del af bygningens klima og miljøstrategi. Segment 3 er beregnet for DR’s administration, DR København, hovedparten af DR DIT – Broadcast teknologi og IT, samt en række interne ervicefunktioner. Arkitektkonkurrencen for segment 3, blev afgjort i marts 2003, og vinderarkitekten blev Gottlieb & Paludan + NOBEL arkitekter A/S. Rambøll er ingeniører.
Det ser lidt rodet ud lige nu, men slutresultatet bliver uden tvivl imponerende.
Modelfoto: Gottlieb & Paludan + NOBEL. En grafisk illustration af segment 3, der bl.a. skal give DR's administration tag over hovedet.
Segment 4; Fra segment 1, gik vi direkte over til segment 4, som bliver DR’s nye koncerthus. Koncerthuset er tegnet af franske Jean Nouvel. Koncerthuset vil på mange vil den firkantede bygning kommer til at skille sig markant ud fra sine tre nabobygninger af glas og træ. Set udefra vil hele den 45 m høje, 60 m bredde og 100 m lange bygning vil blive omkranset af en koboltblå skærm, hvor man vil kunne projekterer forskellige billeder og film på. Indenfor vil koncerthuset få en koncertsal i absolut verdensklasse. Det skal blandt andre, det japanske akustikfirma, Nagata Acoustics, sørge for. Koncertsalen vil kunne rumme 1800 mennesker, hvoraf 225 er korpladser. Publikum vil blive placeret på alle sider af den 266,5 m2 store scene, i et amfiteatralsk rum.
Koncertsalen får stort set ingen "dårlige" siddepladser når publikum er placeret rundt om scenen.
Udsynet fra Kongelogen, her fotograferet inde i træmodellen af koncertsalen. Slet ikke så ringe endda.
Udover den store koncertsal, vil koncerthuset få 3 mindre sale, der vil få plads til henholdsvis 540, 285 og 170 mennesker. Disse sale vil blive brugt til forskellige ting, som koncerter, prøver, optagelser, plus koncerter med DR’s fem ensembler. De tre salene bliver konstrueret med forskellige farve og mønstre, for at give hver sal sit særpræg. Salene vil få variable akustisk. Ved at flytte rundt på nogle specielle vægplader, vil man kunne ændre efterklangstiden. På den måde vil man kunne ændre akustikken, så det passer til forskellige musiktyper og genre.
Her er vi i konverthusets mindste sal. Som i de to andre "små" koncertsale kan man her dele salen op i mindre rum, så man under optagelsen, har mulighed for at skille de forskellige instrumentgrupper fra hinanden.
Her er vi en af de tre mindre koncertsale, hvis loft udgør koncertsalens indgangsfoyer.
Med en lille elevator, kunne vi komme op og kigge ned i den store sal. Sneen piskede om ørene og det virkede som om, alle andre end os havde søgt ly for vejret. Vi stod på et af spærene i mellem to trappetårne. Det var lidt svært at få øje på den endelig resultat, men man kunne ane scenegulvet i midten. Efter ti minutter, var vi nødt til at overgive os og kører med elevatoren ned, for at søge ind i varmen igen.
Koncertsalen tager lige så stille form. Med byggepladsen klædt i hvidt sne, kan det være svært at få en ordenlig fornemmelse af det færdige resultat.
En stor del af koncerthuset vil bestå af lokaler "bag kulissen". Det er de små huller i væggene, som kan ses på billedet. Her vil man kunne finde bl.a. solistlokaler, øverum, omklædning, teknikrum osv.
En af de mange korridorer der løber gennem koncertsalen. Når det hele står klar, vil der løbe kabler og ledninger til produktionen langs loftet. For at kunne skelne kabler til lyd fra kabler til almindelig strøm, har man valgt at farve alle de lofter, som har "produktionskabler" hængende med denne hidsige farve. Læg i øvrigt mærke til mønstrene på væggen til højre.
Et eksempel på arkitekternes kreativitet. Man har beklædt de store støbeforme til betonelementerne med en tyk plastikfolie. Når betonen størkner, giver det disse ret så egendommelige mønstre på betonens overflade, som kan ses rundt omkring på koncerthusets vægge og lofter.
De store tværgående spær holdes af store kraner så de kan samles. Disse spær udgør en del af det kommende loft i koncertsalen.
Koncertsalen bliver en selvbærende konstruktion. Selve koncertsalen kommer til at stå på tre store trappetårne. Disse trappetårne skal primært fungere som nødudgange.
Med metroen holdende lige ude foran døren, bliver det ikke vanskeligt for publikum at nå tørskoet ind i koncerthuset.
Et friskt billede fra 20. april 2006, set indefra koncerthuset. Loftet begynder at tage form, og man kan så småt fornemme koncertsalens indretning.
Det bliver meget spændende at følge byggeriet og vi lover at havde flere friske billeder i løbet af foråret. Hvis du er i nærheden af DR Byen, har du mulighed for at besøge DR Byens udstilling, der giver et rigtig godt indblik i byggeprocessen.
DR Byens udstilling:
Åbningstider:
Mandag - torsdag: 8.30 - 16.30
Fredag: 8.30 - 16.00
Søndag: 13.00 - 16.00
Udstillingen er GRATIS
Transport:
Med metro...
Station: Universitetet/DR Byen
Info - www.m.dk
På cykel og i bil...
Ørestads Boulevard 19
2300 København S
Info - www.krak.dk
Yderligere information:
www.dr.dk/drbyen/ |
