Her er du: Besøgsartikler - Krell, Wilson Audio & Bertram part 2 22. november 2017 | 12:17   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Krell, Wilson Audio & Bertram part 2
Af: Mikkel Gige  [30.06.2008] Print artikel
Det er ikke mere end et par måneder siden, at undertegnede var til demonstration af et ultra highend setup med Wilson Audio og Krell.

Denne gang var Wilson Maxx2 dog skiftet ud med Alexandria X2, og prisen var samtidig steget til 2 millioner for hele setup’et. Igen kom invitationen fra importøren, men denne gang foregik lytningen i demo-lokalerne hos Bertram Audio i det sydsjællandske.

Materialemæssigt har Alexandria flere ligheder med Maxx2, men rent teknisk er det kun diskant enheden som de to deler. Mellemtoneenhederne er også her fra ScanSpeak men en helt anden type end på Maxx2. Basenhederne på Alexandria er også fra Focal, men er igen lavet specielt til denne model. Der er tale om 12” & 15” enheder! Derudover har Alexandria en ekstra diskant, som sidder på toppen af højtaleren, let vinklet bagud. Der er tale om en Revelator ringradiator fra Scan Speak. Samme type som benyttes i undertegnedes reference højtalere. Ifølge Wilson Audio, så gør denne diskant sig bedst til dette job. Jeg havde lidt svært ved at skjule min skuffelse.


Wilson Alexandria X2

En anden speciel ting ved Alexandria er måden hvorpå hver enhed i mellemtone og diskant sektionen kan vinkles til perfektion, så man uanset afstand opnår en perfekt tidskorrekt afstand til hver enhed. Der har været en rigtig ”lille” ingeniør i gang med mekanikken som sørger for dette. Imponerende mekanik, hvor alt er afkoblet i forhold til hinanden. Udover dette er det også muligt at justere niveauet på samtlige enheder via små modstande som man kobler til eller fra på bagsiden af højtalerne, hvor de store kasser med delefiltrene sidder.


Lytteindtryk
Setup’et bestod også denne gang af Krell Evolution 505 SACD, Evolution 202 forforstærker og 402 effekttrin. Kablerne på setup’et var Bertram Audio’s Proxima sølvkabler hele vejen.

Alexandria er noget helt andet i forhold til Maxx2. Man kan sagtens høre slægtskabet, men hvor Maxx2 er en meget korrekt, og ”ordnung muss sein” højtaler, så optræder Alexandria mere som en blid kæmpe med en sindssyg kontrol og et helt eventyrligt overskud. På et tidspunkt blev der spillet Trentemøller, hvor der blev skruet MEGET højt op for musikken. Alexandria var fuldstændig ligeglad.


Diskant- og mellemtonesektion. Læg mærke til ringradiatoren øverst i højre billede.

Der blev lyttet til mange former for musik denne aften, og Alexandria klarede det hele uden at blinke. Igen oplevede jeg at højtalerne gjorde alt for at forsvinde i lydbilledet, og fjerne opmærksomheden fra teknikken, så man nemmere glider hen i musikken.

Alexandria virker som en mere tilgivende højtaler, for hvor jeg oplevede ”problemer” med Maxx2 vedrørende manglende bas på visse indspilninger, så gav Alexandria den gas i et fuldstændigt uforståeligt omfang. Der var så meget tyngde og kontrol i bassen, at man nærmest følte sig hensat til en ”live”-oplevelse. Den aften blev mine nyrer masseret i et omfang jeg aldrig før har oplevet. Det skal retfærdigvis nævnes, at Alexandria var placeret i et rum på 30-35 m2, som havde en helt anden akustik, i forhold til det rum hvor Maxx2 spillede i sin tid, og det understreger hvor meget indflydelse et rum rent faktisk har.
 
Lydbilledet var stort, og især på undertegnedes eksemplar af Tryllefløjten, var det vildt imponerende at høre, hvor stort rummet faktisk kunne blive. Jeg oplevede nærmest ingen begrænsning i højde, bredde og dybde. Ved denne demonstration stod højtalerne forholdsvis langt fra hinanden, så perspektivet var ikke helt optimalt. Så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan de vil lyde, når det er optimalt! Men en helt speciel ting, som var særligt tydeligt med Alexandria var, når skuespillerne/sangerne på Tryllefløjten bevægede eller vendte sig væk fra mikrofonen. Her overgår Alexandria det meste andet med uanede længder. Selv Maxx2 kunne ikke gengive dette lige så tydeligt.


Mekanik- og niveau justering af enheder til den store guldmedalje.

Hvor Maxx2 måske kan forekomme direkte og nøgtern, så er Alexandria den fuldstændige modsætning, for her bliver det aldrig nøgtern og direkte. Dermed ikke sagt at Alexandria er varm eller svulstig på nogen som helst måde. De har bare et overskud som gør at ALT kommer frem, og at det samtidig bliver præsenteret på den allermest naturlige måde.

Der var ikke noget som helst teknisk i fremførelsen af musikken, som jeg kan sætte en finger på. Og detaljer, dynamik osv. er der heller ikke her nogen grund til komme nærmere ind på, for det er der til perfektion. Især på Pierre Fournier’s indspilning af Bach’s cello suiter, var det helt ekstremt. Det var lige før det blev for meget af det gode. Det er helt ekstremt at høre detaljer blive penslet ud på den måde.

Vedrørende dynamik, så hørte vi på et tidspunkt en BIS indspilning med de Islandske sagaer, og der var en fuldstændig unik dynamik. Alexandria har en meget høj følsomhed, selv om det på ingen måde gør det nemt i sig selv. Der skal stadig en stor mængde strøm bag disse højtalere før de lever til fulde. Ud over det fænomenale Krell effekttrin, blev der også spillet via et meget fornemt sæt Audio Note rør-monoblokke i den dyre ende. Her kunne det tydeligt høres, at der ikke var strøm nok. Niveauet i bassen blev simpelthen mindre. Til gengæld havde de så stadig store forcer opefter. Men der er ingen tvivl, Krell og Wilson virker som et perfekt match. I den daglige udvikling er det til stor del Audio Research, der benyttes hos Wilson, både på fabrikken og privat hos Dave Wilson. En stor del af ”lytte”-udviklingen foregår nemlig også der.

Wilson Audio Alexandria er en af de få højtaler, som i mine ører, er kommet på niveau med KEF Muon, og jeg vil vove den påstand, at Alexandria er et godt bud på en ”verdenselite” højttaler! Der er få om buddet heroppe, men jeg tilslutter mig horden af anmeldere verden over, og ”stempler” Alexandria som en af verdens bedste serie-producerede højtaler!


Importør for Skandinavien:

Audionord AB
Web: www.audionord.se
Mail: contact@audionord.se

 

Flere besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Nye indsigtsartikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes