Her er du: Besøgsartikler - IFA 2003 - SACD´s fremtid 23. november 2017 | 15:55   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


IFA 2003 - SACD´s fremtid
Af: Redaktøren, tekst og fotos.  [29.08.2003] Print artikel
Sony, Philips og Universal havde samlet kræfterne for at give verdenspressen et indblik i deres visioner for SACD. Det blev en pose blandede bolcher.....

Philips, Sony og Universal havde slået sig sammen om torsdagens sidste pressekonference, hvor temaet udelukkende var om SACD. E to talere for Philips og Sony var rørende enige om SACD’s fortræffeligheder uden at  det kom til tekniske spidsfindigheder. Kort fortalt redegjorde de to herrer for de facts, vi har hørt om siden 1999 – nemlig at SACD lyder godt, er flerkanals har et format og en beskyttelse, der gør det umuligt at kopiere digitalt, men mest af alt er den største fordel, at uanset om du har en SACD-spiller eller er ved at spare sammen til én, så kan du spille alle dine skiver, idet SACD ud over det højtopløselige spor også har en almindeligt CD-spor. Det er gruppens ambition, at fremtidige udgivelser alle skal være af de hybride slags med enkelte undtagelser. Da SACD afspillerne jo kan afspille CD er der fuld kompatibilitet. Sjovt nok nævnte ingen af talerne mulighederne for at kunne hæve royalties på både CD og SACD sporet – det var jo Sony og Philips, der opfandt CD-formatet…

Ambitioner
Det er gruppens ambition, at der inden for kort tid skal være mindst 1000 SACD titler på markedet uanset hvor i verden, man befinder sig. For tiden er der på verdensplan ca 1400 titler, men det meget langt fra dem alle, der kan fås alle steder. En særdeles stor del af de kommende SACD skiver vil dog være genoptryk af gamle albums – således er der ved at blive lagt sidste hånd på en monooptagelse fra 30’erne, der kommer på SACD med multikanal… Mere interessant var udtalelsen fra Sony om, at inden for kort tid skal priserne på SACD og CD skiver være ens. Det vil være et stort incitament for kunderne til at skifte til SACD. Det vil være særlig interesant for os almindelige danskere, da det måske kan give de danske pladeforhandlere fornyet mod til at satse mere på SACD. Samarbejdet med Universal skal sikre, at det er de hotteste kunstnere, der får deres nye albums udgivet på SACD. Således kommer Sting’s nyeste plade alene på SACD – i USA.

SACD i din bil
Det næste skridt på SACD formatets udbredelse vil ifølge Sony bliver bilstereo. Her arbejdes der hårdt på at få bilradioer med SACD-spillere på markedet.

De evige pirater
Taleren fra Universal var naturligvis som noget af det første inde på, at pladebranchen havde det rigtig dårligt pga. pirateri. Ifølge Universal er hver tredje CD, der sælges en piratkopi og underbygger påstanden med, at der i dag sælges flere blanke medier end fortrykte. Resten af hans tale gik på det vidunderlige engagement hos Universal, der har overtalt flere kendte kunstnere til at indspille på CD, samt andre af Universals fortræffeligheder. Hvilke blev vi ikke helt klar over, da vi pludselig blev meget søvning. Med ét var seancen dog forbi, og SACD-gruppens små vimse piger dukkede op med vin, pindemadder og kæmperejer….

Link: http://www.superaudio-cd.com/

Flere besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Nye indsigtsartikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes