Her er du: Nyheder - VinterJazz Festival 2010 3. september 2010 | 04:28   
Nyheder
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Ordbogen
AV-Guide
Hi-Fi
Surround
Billede
Bærbare medier
Interaktivt
Køb Salg Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Brugeranmeldelser
Chatten (0 online)
Services
RSS feeds
WAP / Mobil
Webmaster (gratis)
Annoncering
Information
Jobs
Kontakt
Søgning


VinterJazz Festival 2010
Af: Jazz Kælderen, redigeret af HIFI4ALL.DK  [19.01.2010] Tip en ven Print nyhed
Barefoot Records og Jazz Kælderen præsenterer: VinterJazz Festival 2010.

Barefoot Records er et nyt pladeselskab med base i København. Selskabet udgiver en bred vifte af musikalske genrer, fra folk og singer/songwriter til fri improvisation og avantgarde, forenet af en stærk fornemmelse for originalitet og en kompromisløs æstetik. Barefoot Records er et spændende musikalsk kollektiv bestående af musikere fra Danmark, Norge, Finland og Estland, hvor hvert medlem bidrager til at promovere sin egen, såvel som de andre medlemmers musik. Under VinterJazz festivalen præsenterer Barefoot Records 9 koncerter i Jazz Kælderen, alle aftener startende kl. 20. Der vil være muligheder for at købe mad og drikke i caféen i løbet af koncerten.
 
Entré til alle koncerter er kr. 50,-. Et paroutkort til samtlige koncerter koster kr. 200,-.
 
For mere information om Barefoot Records, klik ind på www.barefoot-records.com


22/1 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: Lars Greve / Håkon Berre / Peter Friis-Nielsen
Denne trio forener to af den nye generations improvisationsmusikere, med en af de mest utrættelige skikkelser på den danske improscene, bassisten Peter Friis Nielsen. Peter Friis Nielsen har været en rød tråd i dansk avantgarde musik siden slutningen af 60’erne, og har medvirket på utallige pladeindspillinger sammen med musikere som John Tchicai, Marilyn Mazur, Peter Brötzmann og Evan Parker. Hans ekspressive og nådesløse basspil har gjort ham til en af de mest interressante bassister der er kommet ud af den Københavnske musikscene. Saxofonisten Lars Greve og den norske trommeslager Håkon Berre springer begge ud af den nye generation af spændende, unge improvisatører på den danske jazzscene og kan ellers opleves i bands som Maria Faust Group og Angel.
Trioen spiller kompromisløs friimprovisation lige fra leveren.

Line-up:  Lars Greve – saxophone, Peter Friis Nielsen – electric bass, Håkon Berre - drums
 
 
23/1 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: Morten Pedersen/Lisbeth Diers
Til foråret 2010 lancerer pianisten Morten Pedersen sit nyeste udspil på Barefoot Records. Et spændende dobbelt duoprojekt, med henholdsvis trommeslager og percussionist, Lisbeth Diers og bassisten Thommy Andersson. Denne aften kan man få smagsprøver på den ene halvdel af projektet og publikum vil opleve en nærværende og kompromisløs koncert, hvor energiniveauet er helt i top. Duoens musikalske univers er meget åbent og giver plads til at begge musikere kan udfolde sig 100% ærligt og intuitivt. Musikken der bliver skabt er til tider helt skrøbelig, bar og lyrisk og andre gange groovy og med et drive så lytteren må holde sig fast i stolen. Pladen udkommer på Barefoot Records til april 2010.

Line-up: Morten Pedersen - piano, Lisbeth Diers - drums/percussion/vocals
 
 
28/1 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: Maria Faust Group
Maria Fausts musik bevæger sig i grænselandet mellem mange forskellige verdener og trækker på inspirationen fra hendes Estiske rødder, rock, moderne kompositionsmusik og jazz, med fokus på orkestrets 4 horn. Hendes sindrige kompositioner er velgennemtænkte og deres kompleksitet kommer aldrig i vejen for den ofte romantiske tendens i udtrykket. Hendes saxofonspil er sensitivt men frygtløst og afholder sig fra åbenlyse clichéer samtidig med at det er kendetegnet ved et bredt dynamisk register. Maria Faust Group udgav i juli 2008 debut cd’en “Bitchslap Boogie”.
 
Line-up: Maria Faust - alto sax, Lars Greve - tenor sax, Tormod Melaas Holm - baritone sax, Tobias Wiklund - trumpet, Ask Nørholm - guitar, Morten Pedersen - piano, Adam Melbye - bass, Håkon Berre - drums.
 
 
30/1 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: Skylight Lounge
Enkelt, melodiøst, energisk og rigtig stemningsfuldt. Ny dansk jazzmusik, lydhørt spillet af særdeles talentfulde unge musikere. Musikstilen er moderne jazz med rocktendenser spillet med respekt for både de akustiske og elektriske traditioner og samtidig med mod til at bruge de elementer, lyde og virkemidler fra rocken, der bryder æstetik og former. Skylight Lounge har primus motor i trommeslageren og komponisten Michael Dalgas, men musikken får dens liv og nerve i et stærkt, samlet udtryk, smukt leveret af de fem musikere som udgør Skylight Lounge. Helhed, sammenhæng og personlige, stærke udtryk skinner igennem i orkestret, og musikken henvender sig til et bredt publikum, uden at gøre køb på æstetikken.
 
Line-up: Magnus Thuelund - alto sax, Ask Nørholm - guitar, Morten Pedersen - piano, Søren Lund - bass, Michael Dalgas - drums
 
 
3/2 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: GaYa
GaYa spiller et interressant sammenkog af sonisk rock, jazzharmonik, reggae, improvisation og arrangerede, næsten symfoniske sange, komponeret af bandleder Ask Nørholm. Lydbillede, helhed og sammenhæng er i front, uden at der spares på de solistiske præstationer. Rå energi er også i højsædet, så der garanteres en god live oplevelse med musik der når ud over scenekanten.
 
Line-up: Ask Nørholm - guitar, Tormod Melaas Holm - tenor sax, Christian Munck - trumpet, Ole Jonas Storli - keys, Erik Olevik - bass, Michael Dalgas - drums
 
 

4/2 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: The Mighty Mouse
The Mighty Mouse udforsker et selvkomponeret repertoire der bygger på et højtudviklet sammenspil, som ikke står tilbage for at tage triokonteksten til sin yderste grænse. Musikkens karakter er transparent og bygger på rytmiske og melodiske skabeloner, der giver et udgangspunkt for en meget åben form for improvisation. The Mighty Mouse udgav I 2007 CD'en “The Mighty Mouse” hvor den svenske bassist Thommy Andersson er gæstesolist.
 
Line-up: Morten Pedersen - piano, Adam Melbye - bass, Håkon Berre - drums
 
 
5/2 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: EstherOrkester
Med iørefaldende og originale melodier og tekster, giver EstherOrkester et bud på moderne og alternativ popmusik der flirter med både kabaret og folkemusik. EstherOrkester er i udgangspunktet et énmandsorkester, hvor alt materiale er bygget op omkring sangskriveren Esther Buchmann. Hendes tætte samarbejde med musiker og producer Ole Jonas Storli har resulteret i et enestående varmt album, og denne udgivelse viser os både charmen, grænseløsheden og melankolien fra EstherOrkester's smukke sange. Normalt optræder EstherOrkester med fuldt band, men denne aften kan Esther Buchmanns musik opleves i et intimt duoformat!
 
Line-up: Esther Buchmann - vocals, Ole Jonas Storli - piano/keys
 
 
6/2 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: Trio Barefoot
Norsk/svenske Trio Barefoot er et nutidigt bud på jazzens klassiske  trioformat. Gruppen fokuserer primært på medlemmernes egne kompositioner, som genremæssigt henter deres inspirationer i jazzens standardrepertoire, såvel som moderne klassisk musik, freejazz, countryrock og norsk folkemusik. I 2006 udgav gruppen sit kritikerroste debutalbum "Like You”, der også var den første udgivelse på Barefoot Records.

Line-up: Ole Jonas Storli - piano, Erik Olevik - bass, Håkon Berre - drums
 
 
7/2 - kl. 20:00  Barefoot Records presents: Synnjadrag
Det norsk/danske orkester Synnjadrag tager lytteren med ind i sangerinde Susanne Arnesens univers, hvor en gammel norsk visetradition blandes med alt fra jazz til reggae og kabaret. Orkesteret bevæger sig ubesværet mellem dystre ballader og livsbekræftende up-tempo numre, ligesom tekstuniverset veksler mellem tankefuld melankoli og bidende humor, der reflekterer hverdagens op- og nedture. Bandet har udgivet to albums - "Himmelen er fortsatt blå" fra 2006 og "En påtatt vår" fra 2007.
 
Line-up: Susanne Arnesen - vocals, Ole Jonas Storli - piano, Jesper Dyhre Nielsen - bass, Håkon Berre - percussion.


For mere information, kontakt venligst:

Jazz Kælderen
Skindergade 19
DK-1159 Copenhagen K
Tlf: +45 3391 2245
Mail: info@jazzmusic.dk
Web: www.jazzmusic.dk

Relaterede emner til denne nyhed:
Desværre ingen relaterede emner til denne publikation
Nyhedsdebat (5)
Tilføj din kommentar her
Øvrige nyheder
Nye ES-receivere fra Sony
01.09.2010
Sony giver nye 3D film-oplevelser i hjemmet
01.09.2010
Nyheder fra LG
01.09.2010
Sonist Loudspeakers
31.08.2010
Dyrholm Design Audio - Zodiac
29.08.2010
Nye Epik subwoofere hos L-Sound
25.08.2010
Nye lydoplevelser i Gentofte
24.08.2010
Ny 3D Blu-ray-afspiller fra Panasonic
23.08.2010
PURE Marshall Edition DAB radio
23.08.2010
Thorens TD 309
19.08.2010
Nye anmeldelser
Bladelius Thor Mk. III
21.08.2010
DAC Stortest
11.08.2010
RIAA Potpourri - Stortest
02.07.2010
Perreaux Eloquence 250i
07.06.2010
Well Tempered Amadeus
14.05.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2010 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes