|
Det nye Micromega er genopstået, som følge af en fransk HiFi entusiasts ønske om, at sætte nye standarder for god lyd i et smukt design. Der blev simpelthen startet med et blankt stykke papir. Alle produkter er udviklet fra bunden og er produceret inhouse på fabrikken i Frankrig.
Det der kendetegner det nye Micromega, er høj kvalitet, lyd og design. Det minimalistiske formsprog gør apparaterne til en fryd for øjet. Her har Micromega virkelig gjort sig umage med den kraftige aluminiums-forplade og kabinetter helt uden synlige skruer. Her må selv husets "indretningsarkitekt" overgive sig!
Lyden kan bedst karakteriseres som levende og åben. Alle musiktyper bliver tilgodeset på bedste vis. Her er både rytme og drive, så du ikke kan lade være med at vippe med foden. For at sikre den højest mulige kvalitet, laves alle produkter i Frankrig. Det er sjældent at man ser produkter i denne prisklasse med både sjæl og karisma. Absolut value for money er et nøgleord for Micromega.
Kurt Buhl, Now-in-Stereo uddyber:" Jeg er både glad og stolt over at kunne præsenterer det kræsne og prisbevidste publikum, for det komplette Micromega program". De to første produkter, der er valgt at tage hjem er følgende:
Micromega IA-60:

IA-60 er en værdig afløser til A-60, hvis kvaliteter og eksemplariske pålidelighed, gjorde den til en bestseller i denne prisklasse. Micromega havde på hjertet, at udvikle en forstærker, der skulle have de samme indre kvaliteter som gjorde forgængeren til en succes, kombineret med den nyeste teknologi. IA-60 formår at bringe det musikalske budskab frem til lytteren, og give lyst til at høre den ene plade efter den anden.
IA-60 henvender sig til musik elskeren hvor kravet om kvalitet til fornuftig pris, kun matches af lidenskaben for musik.
-
Effekt: 2x60 watt, 4 ohm.
-
Ind- & udgange: 5 linje ind, processor ind, sub out, pre out, pladespiller (MM), hovedtelefon, IPOD ind.
-
Dimensioner (B x D x H): 430 x 290 x 69 mm.
-
Finish: Sølv eller sort.
Pris: Kr. 6.499,-.
Micromega CD 10:

CD-10 byder på fremragende lydkvalitet for en afspiller i denne prisklasse. Afspilleren er udstyret med 24 bit digital filtrering, og udviklet til at give perfekt faserespons over hele frekvensområdet. Den lineære strømforsyning er diskret opbygget, og bruger en transformator af R-core typen for bedre støj immunitet. En særdeles høj kvalitetskontrol i alle produktionsdetaljer gør, at CD-10 har et enestående pris/kvalitets forhold.
CD 10 henvender sig til musikelskeren, hvor kravet om kvalitet til fornuftig pris kun matches af lidenskaben for musik.
-
Drev SONY KHM 313 eller SANYO SFH 850
-
Servo: IC SAA7824
-
Digital til analog konverter: AD1853
-
Digital filter internt i AD1853
-
Digital til Analog Konvertering: Multi-bit Σ Δ
-
Linearitet: –100dB, 0.5 dB
-
Dimensioner (B x D x H): 430 x 265 x 69 mm.
-
Finish: Sølv eller sort.
Pris: Kr. 5.999,-.
For yderligere information, kontakt venligst:
Micromega Danmark / Now-in-Stereo Sct. Knudsvej 48 6000 Kolding
Tlf.: 20 84 94 27 Web: www.micromega.dk / www.now-in-stereo.dk Mail: info@now-in-stereo.dk |