Her er du: Nyheder - Procella Audio 20. juni 2013 | 15:33   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Ordbogen
Interaktivt
Køb Salg Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Brugeranmeldelser
Services
Kontakt
Søgning


Procella Audio
Af: Bigture/Medlyd  [15.10.2010] Print nyhed
- mere end bare hjemmebiograf. Nogle af verdens bedste biograf- og surround højttalere kommer nu til Danmark. De svenske Procella højttalere er kendt fra professionelle biografer over hele verden.

Da DTS – virksomheden bag verdens førende surround sound-format af samme navn – i 2005 indrettede en referencebiograf til det europæiske hovedsæde i London, var det lidt af en drømmeopgave for den tekniske chef, svenskeren Anders Uggelberg.

Anders Uggelberg har designet biografer, professionelle lydstudier og højttalere siden 1978 og er THX certificeret biograf designer. Opgaven blev nu at samle denne viden i biografer med kompromisløs lyd og billede til såvel hjemmeunderholdningens som biografernes verden. Referencebiografen skulle være den ultimative repræsentant for DTS, ligegyldigt om kilden var 35mm-film, digital fremviser (DCI), e-cinema, computerspil, DVD eller Blu-Ray.

Efter at have testet en række potentielle højttalersystemer konstaterede Anders Uggelberg, at hvis man valgte et eksisterende produkt, ville det være et kompromis. Skulle man forene det bedste fra HiFi-verdenen og det ypperligste fra biografen i ét højttalersystem med potentialet i de nye HD lydformater, måtte man tænke forfra og designe højttalerne selv.

Det blev begyndelsen på et samarbejde mellem Anders Uggelberg og hans hollandske kollega Gerben Van Duyl, der blandt andet har deltaget i udviklingen af DTS HD Master lydstandarden. I lighed med Anders Uggelberg kunne han også se manglen i de eksisterende højttalersystemer. I 2005 præsenterede de sammen DTS for et system, der var skabt ved hjælp af avancerede matematiske modeller og de bedste lydkomponenter. Modtagelsen fra film- og musikproducenter var overvældende, og da gløden og begejstringen nu var tændt, besluttede de to sig for at starte Procella Audio.

En af de første opgaver for Procella Audio var at indrette hovedkvarteret for British Academy of Film and Television Arts (BAFTA) – det britiske filmakademi, der står for Storbritanniens ”Oscar-uddeling”. Derefter besluttede de sig for at omsætte de positive erfaringer til produktion af systemer tilgængelige for kræsne, professionelle hifi-folk og hjemmebiografentusiaster.

Produktet er i dag, med enkelte forbedringer, identisk med den referencebiograf, der står hos DTS i London. Siden har Procella høstet både priser og overstrømmende anmeldelser fra fagpressen verden over, senest på den netop overståede CEDIA messe i Atlanta USA, hvor Procella blev demonstreret i en komplet THX biograf. Her løb Procella da også igen af med prisen for bedste lydsystem.

I dag bliver dette high-end sourroundsoundsystem produceret i Ljusdal nord for Stockholm, og solgt over hele verden til priser, hvor det også er inden for rækkevidde for private. Procella Audio er nu også tilgængeligt i Danmark gennem Medlyd. "Procella har i den grad været en positiv overraskelse i et marked, hvor meget er gammel vin på nye flasker", siger Henrik Peulicke, salgschef hos medlyd, og fortsætter: ”Med Procella er det nu muligt for både professionelle og filminteresserede at få et system, der rent faktisk kan reproducere den dynamik og detaljerigdom, der er tilgængelig på blandt andet Blu-Ray, og så endda i et design, der kan integreres i en stue,” slutter Henrik Peulicke.

Et komplet Procella 5.1 system starter med en vejledende udsalgspris på Kr. 75.000,-.

For yderligere information, kontakt:

Medlyd

TLF: 7025 3009
Web: www.medlyd.dk

Øvrige nyheder
Hovedtelefoner fra JBL
19.07.2013
Acurus & Aragon - Made in USA
18.06.2013
T+A i Danmark
18.06.2013
Q Acoustic Concept 20
15.06.2013
Musical Fidelity V90 DAC
06.06.2013
Sonus Faber Olympica
06.06.2013
Stewart Filmscreen Cima
01.06.2013
Linn Akubarik
31.05.2013
Uncompressed World Vol. IV
31.05.2013
Simaudio Moon Nēo
29.05.2013
Nye anmeldelser
Amphion Argon 7L
18.04.2013
NuForce UDH-100
28.03.2013
North Star Fluxio & CD-Transport
05.03.2013
Parrot Zik
03.02.2013
Perreaux Audiant DP32 & 100p
13.01.2013
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2013 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes