|

Gennem de seneste måneder har Densen lavet signifikante opdateringer på deres CD modeller. Disse opdateringer er baseret på det knowhow der er opnået gennem udviklingen af Densens B-475 CD Afspiller, der nu lanceres. Densen B-475 er det andet superleggera produkt fra Densen, det første var B-275 forforstærkeren. Begrebet superleggera vil ikke være ukendt for kendere af sportsvogne, hvor denne italienske term der betyder super let vægt, har været brugt til at beskrive chassierne på nogle af de bedste og mest berømte sportsvogne der er lavet.
Industristandarden i audio branchen har været at bygge større og større hifi produkter, med større og større kredsløb og strømforsyninger, i kabinetter der både indeholdt delikate audiokredsløb og massive strømforsyninger.
Densen har med superleggera produkterne, delt disse i 2. Hvilket har muliggjort at audiokredsløbene er totalt mekanisk adskilte fra strømforsyningerne. Dette har dramatisk reduceret mekaniske vibrationer og elektromagnetisk udstråling, der normalt indvirker negativt på signalet og kredsløbene. I B-475 har den massive strømforsyning sit eget kabinet. De delikate audiokredsløb er i superleggera kabinettet, hvor der er gjort hvad der er muligt for at reducere vægten mest muligt, og fjerne vibrationer. Dette er på linje med Densens øvrige produkter, hvor målsætningen altid har været at lave et let kabinet, men det er åbenlyst taget til ekstremer med 2 kabinet løsningen i B-475.

Gennem årene har Densen udviklet deres egne strømforsyningskondensatorer, der produceres specifikt til de kredsløb de bliver brugt i, i stedet for at benytte sig af standardkondensatorer. Ydermere har strømforsyningerne flere seperate reguleringer, for at fokusere på ren strøm til alle seperate dele af kredsløbene. Ligeledes har transformatorerne altid været specialfremstillet til Densen. Nu tager Densen dette til et nyt niveau med B-475. Strømforsyningen til B-475 er placeret i et separat kabinet kaldet 2NRG. 2NRG indeholder 3 transformatorer, hver med 4 seperate vindinger. Hver kanal i B-475 superleggera har derfor sin egen trafo, 200.000uF kapacitet og ensretning med ultrahurtige og præcise dioder. Den tredje trafo forsyner mikroprocessor, CD drev, display, og øvrig styrekredsløb. Alt i alt har 2NRG intet mindre end 510.000uF i form af 51 Densen kondensatorer!
Selve B-475 superleggera indeholder yderligere strømforsyningsregulering, for at sikre komplet eliminering af interferens mellem hver part af kredsløbene. Derfor indeholder selve B-475 yderligere 140.000uF kapacitet og 10 individuelle reguleringer, hvilket bringer den totale kapacitet for den komplette B-475 op på intet mindre end 650.000uF!
B-475 er på alle måder optimeret for perfekt ydelse. Signalet kommer fra den modificerede CD transport. Transporten er med extern clock controller for at undgå jitter, gennem brug af samme clock i både sende og modtage enden af datastrømmen. I forbindelse med udviklingen konstaterede Densen at datastrømmen internt i TEAC løbeværket ikke var perfekt, og gennem et flere måneder langt forløb, udviklede TEAC i samarbejde med Densen ny styringssoftware til laseren og fejlkorrektionen. For overhovedet at kunne måle på datastrømmen måtte Densen udvikle deres egen måleapparat, der kunne analysere datastrømmen. Dette målegrej blev så sendt til Tokyo, så TEACs teknikere kumme se præcist hvor Densen teamet mente løbeværkets datatransfer kunne forbedres. Resultatet forelå efter nogle måneder, og efter godkendelse af Densen bliver det implementeret i TEACs løbeværk på verdensplan. Denne lille historie viser om noget, at godt audiodesign er langt mere end bare at tage en application note fra en producent af DACs og matche det med et løbeværk. Skal der flyttes hegnspæle, må der arbejdes langt dybere med udviklingen, til gengæld er resultaterne også herefter.

DAC printet er et seperat print, hvor DAC chipsene er indkapslede for bedst mulig ydelse. DACen er en 24/192 type. Analog kredsløbene er selvfølgeligt diskret opbygget, og baseret på Densens unikke non-feedback klasse A kredsløb. Dette kredsløb er yderligere forfinet i forhold til tidligere, og en af grundene til performance niveauet af B-475. Printet er 4-lkags, således at der er et separat jordlag og strømforsyningslag, hvilket sikrer en præcis distribution af strøm til kredsløbet. Der benyttes i øvrigt shuntregulatorer til DAC'en. Shuntregulatorer er de sidste par år blevet et buzz-word blandt selvbyggere, men er noget Densen konsekvent har brugt i deres CD afspillere helt tilbage fra slutningen af halvfemserne! Kredsløbet er i øvrigt lavet med brug af Densens egne film kondensatorer, som er i en ekstrem høj kvalitet, og specielt udviklet til audiobrug.
B-475 har digitalt input, der gør det muligt at tilslutte eksterne digitale kilder, og bruge B-475 om DAC, f.eks for et Sonus system, en Squeezebox eller en anden digital kilde. Dette sker gennem en coax digital indgang. Omskiftning mellem CD afspilning og digitalt input sker med en trykknap på fronten, eller ved hjælp af Densens Gizmo fjernbetjening. Microprocessoren indeholder Densens egen styrings software, der styrer både CD drive, og al funktionalitet, herunder display, link og remote.
B-475 bruger de bedste komponenter overalt, såsom custommade kondensatorer, Vishay metalfim modstande, guldbelagte RCA med direkte forbindelse til printet og høj kvalitets Densen film kondensatorer.
Densen B-475 er lavet med robotmonteret SMD, der er loddet i en kunstig atmosfære af nitrogen, for at undgå oxidering af lodningerne. SMD er på det seneste blevet en populær montageteknologi, men Densen har brugt den siden 1994, hvilket selvfølgelig giver en helt uhørt kompetence og erfaring, der benyttes til at skubbe teknologien til det yderste. Densen produceres 100% i Danmark, med en kombination af højteknologisk montage med robotter og anden automatiseret produktion, og slutmontage hvor Densen produktions team producerer det enkelte produkt specifikt til den enkelte kunde.

B-475 fås I enten albino finish med krom knapper, eller sort med enten krom eller guld trykknapper. Displayet er det samme som i de øvrige Densen produkter, og displayet kan dimmes, og helt slukkes hvis man måtte ønske dette.
Lydmæssigt er B-475 resultatet af Densens ønske om at lave en CD afspiller der ikke kun overgår de nuværende Densen modeller, men en CD afspiller der er en ultimativ reference for hvad man kan forvente af CD afspillere uanset pris. Som altid for Densen produkter, er nøgleordet: “livet er for kort til kedelig hifi!”
Densen B-475 forhandles i Danmark eksklusivt af direkte til dig via firmaet HiFi Freaks.
Pris: Kr. 49.995,-
For yderligere information, kontakt:
Hififreaks.dk
Web: www.hififreaks.dk Mail: support@hififreaks.dk Tlf.: 7219 0045
|