Her er du: Nyheder - Sonus Faber Venere 25. maj 2013 | 20:35   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Ordbogen
Interaktivt
Køb Salg Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Brugeranmeldelser
Services
Kontakt
Søgning


Sonus Faber Venere
Af: Hifi4all  [11.08.2012] Print nyhed
Sonus Faber præsenterer nu en helt ny højttalerserie, der til attraktive priser byder på kælen for detaljer og italiensk design, når det er bedst

Venere er designet og udviklet i Italien og produceret på en helt ny Sonus Faber fabrik i Kina, hvor alene denne højttalerserie produceres. Målsætningen har været, at byde på den bedst tænkelige teknologi og typisk Sonus Faber stil hvad angår kvalitet og design, til en meget attraktiv pris. Designet er inspireret af topmodellen Aida, men i et yngre, renere og mere aggressivt udtryk i sort, hvidt, glas og aluminium.

Serien består af tre modeller, en standerhøjttaler, en gulvhøjttaler og en centerhøjttaler. Senere vil yderligere en standerhøjttaler, en gulvhøjttaler og en væghøjttaler se dagens lys.

Sonus Faber Venere 1.5 er en reol- eller standerhøjttaler karakteriseret som de øvrige modeller i den nye serie, med kabinetform som en lyre. Venere 1.5 har en konstruktion som hylder flagskibet Aida med en løsning på udfordringer i forbindelse med indre resonanser samt den aerodynamiske udformede bagside, som klart gør højttaleren mere placeringsvenlig i forhold til bagvæggen.

Basrefleksen i frontbafflen gør placering af højttaleren lettere og enhederne er en CURV mellembas samt en 29 mm DKM silkedome. Den skrå og buede frontbaffle, øger sammenhængen mellem enhederne. Selve standeren har en base af hærdet glas og justerbare fødder. Venere stilen er let, moderne og funktionel. Fødderne er en effektiv kobling til gulvet.

Denne 2-vejs højttaler, er som alle medlemmer af Sonus Venere serien, let at placere og velegnet til både stereo, multi-kanal eller hjemmebiograf.

Pris: Kr. 10.500,- pr. sæt.


Sonus Faber Venere 2.5 er en to-en-halv-vejs gulv-højttaler karakteriseret som de øvrige modeller i den nye serie, med kabinetform som en lyre. Venere 2.5 hylder ligeledes flagskibet Aida og er samtidig et centralt medlem i serien med funktionalitet og æstetik af høj kvalitet. Den lyreformede struktur giver kabinettet styrke og kontrol. Basrefleksen på fronten gør højttaleren nem at placere i lyttemiljøet ved at undgå uønsket refleksion fra bagvæggen.

Enhederne består af en CURV mellembas, en CURV bas samt en silkedome fra tyske DKM. Sonus Faber Venere 2.5 har en frontbaffel med buede linjer, som giver en robust montering af enhederne. Den skrå frontbaffle gør placering af højttaleren enkel i alle miljøer. Det hærdede glas i basen og i toppen af kabinettet samt de justerbare fødder af aluminium er materialer, som er fælles for Venere's serie og giver et moderne udtryk.

Alle højttalerne i Venere serien identificeres ved deres nemme placering i lyttemiljøet. Venere 2.5 er selvfølgelig en ideel kandidat til hjemmebiografer.

Pris: Kr. 23.900,- pr. sæt.


Sonus Faber Venere Center er det centrale element i en hjemmebiograf eller et multikanalsystem. Kendetegnet ved et design i harmoni med de øvrige modeller i Venere serien, passer Venere Center nemt ind i forskellige miljøer.

Lyreformen med sine buede sider, sikrer at der ingen parallelle flader er i kabinettet hvilket eliminerer de interne resonanser. Enhederne består af en silkedome diskant fremstillet af DKM samt to CURV mellembasser. Frontbafflen er kurvet og bidrager til en let anbringelse i lyttemiljøet.

Designmæssigt indgår Venere Center som et fuldgyldigt medlem af Venere serien. Bunden af Venere Center er justerbar og tillader finjustering til specifikke behov.

Pris: Kr. 7.500,-.


Sonus Faber Venere er klar til levering i september 2012.


For yderligere information, kontakt:

High-Performance Audio

Web: www.high-performance.dk
Mail: info@high-performance.dk
Tlf: 28 90 54 54


 

Øvrige nyheder
Audiophilleo i DK
24.05.2013
Libratone Fairytale Edition
23.05.2013
Sonus Faber Venere
22.05.2013
Tsakiridis Device
20.05.2013
Micromega MyZic
19.05.2013
Bang & Olufsen Beolab 14
16.05.2013
Rotel 15-Series nyt
14.05.2013
Ny surround fra Sony
14.03.2013
Harman Kardon AVR 370
02.05.2013
SOtM sDP-1000
23.04.2013
Nye anmeldelser
Amphion Argon 7L
18.04.2013
NuForce UDH-100
28.03.2013
North Star Fluxio & CD-Transport
05.03.2013
Parrot Zik
03.02.2013
Perreaux Audiant DP32 & 100p
13.01.2013
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2013 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes