Her er du: Nyheder - T+A High Voltage 29. marts 2024 | 13:08   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


T+A High Voltage
Af: KC Audio  [04.08.2013] Print nyhed
T+A præsenterer en ny topserie, kaldet High Voltage. Navnet bunder i en konstruktion, hvor komponenterne drives med en højere forsyningsspænding end normalt i forstærkere

HV serien er designet af T+A's team af ingeniører, og består af in-house udvikling og produktion i alle led – ingen billig øst-produktion her. Serien er baseret på erfaringer skabt gennem T+A's mangeårige udvikling af såvel transistor-baseret hifi-udstyr som den rør-baserede V-serie. T+A har under denne udvikling foretaget en omfattende research af såvel elektriske kredsløb som psyko-akustiske fænomener, og forsøgt at kortlægge hvilke egenskaber i rør-baseret hifi der giver den karakteristiske "ørevenlige", musikalske lyd. Og ikke mindst lagt et stort udviklingsarbejde i, at finde frem til hvordan disse egenskaber kan overføres til transistor-baseret hifi, uden at sætte transistorernes egne fordele over styr. Det er forsøgt mange gange før, men næppe med den samme ingeniør-park bag som T+A besidder.

Nøglen til kombinationen af musikalitet og kontrol har T+A fundet i et design hvor alle forstærkerkredsløb (inkl. buffer-kredsløb i afspiller og for-forstærker del) arbejder med en væsentligt højere spænding end der normalt benyttes i audiokredsløb. Dette resulterer i en ekstremt lineær spændingskurve med lav forvrængning, og medfører nogle fantastiske dynamiske kvaliteter. Alle analogkredsløb er diskrete kredsløb (ingen OP-amp chips), og på grund af disse kredsløbs grundlæggende høje kvalitet og deraf følgende store præcision, benyttes så godt som ingen negativ feedback i systemet. Da spændingsforstærkningen foretages udelukkende ved hælp af single ended Kl. A Mosfet transistorer, har T+A opnået en tonal karakteristik der minder om de bedste rør, kombineret med en meget høj strømstyrke fra udgangstrinnene.

Kabinetterne er udført i massiv, rå håndfræst aluminium. Der benyttes ingen magnetiske materialer af nogen art i kabinetterne, og er dual-mono konstruktioner. T+A nøjes dog ikke med det. Kabinetterne er opbygget som et stort H, der giver adskillelse af de enkelte kredsløb. I PA 3000 HV forstærkeren sidder for-forstærker kredsløbene på oversiden af den tykke aluminiumsramme, mens udgangstrin og strømforsyning sidder på undersiden. Den enorme 1000VA trafo sidder yderligere afskærmet i sin egen kraftige aluminiumsring, og leverer strømmen til udgangstrinnene der er opgivet til 300 Watt per kanal, i 8 ohm.

MP 3000 HV musikafspilleren er gået et skridt videre: Analogkredsløb på oversiden, og digitalkredsløb sammen med streamingklient og CD skuffe på undersiden. Strømforsyningen til hvert "lag" sidder på ydersiden af hver flanke af H profilen, med helt separat nettilslutning. Hilket betyder separat strømkabel til hhv. digitale og analoge kredsløb. MP 3000 HV er måske den mest kompromisløse CD afspiller på markedet. Hertil kommer komplet netværksklient med LAN og Wifi, syv digitale indgange inkl. XLR, BNC og USB, og en FM tuner.

For at få optimal lydkvalitet fra de mange forskellige typer af signalkilder MP 3000 HV understøtter, har T+A lagt et massivt udviklingsarbejde i jitter minimering. De digitale signaler sendes først ind i et traditionelt PLL kredsløb, en art buffer som "renser" signalet, men stadig er afhængigt af kildens clock præcision. Dernæst aflæser en microprocessor signalet og evaluerer mængden og typen af jitter der fortsat eksisterer i signalet. Hvis signalet opfylder nogle bestemte kriterier, kan det overføres til én af apparatets to meget præcise masterclocks (én til 44.1/88.2/176.4 kHz, én til 48/96/192 kHz signaler). Hvis signalet indeholder for mange fejl til at denne proces fungerer, sendes det i stedet ind i en ekstra PLL, som yderligere mindsker jitter i det omfang det er muligt. Herfra sendes det digitale signal til D/A kredsløbene, fire 32-bit DAC chips per kanal, og videre til analogkredsløbene med T+A's High Voltage teknologi.

MP 3000 HV leveres med en to-vejs fjernbetjening, som viser informationer såsom coverart i fjernbetjeningens display. Ipad/iPhone betjening er også en mulighed, og i begge tilfælde kan afspilleren overtage styringen af PA 3000 HV forstærkeren, så de to apparater i realiteten betjenes som ét produkt.


For yderligere information, kontakt:

KC Audio

Web: www.kcaudio.dk
Mail: claus@kcaudio.dk
Tlf: 2810 3160

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes