Holfi har længe været leveringsdygtige af en lille eksklusiv kabelserie, men kun et lille udsnit af deres kunder har haft kendskab til produkterne gennem årene grundet et helt specielt kendskab til Holfi´s uofficielle produktportefølje. Føromtalte kabler har således ikke været tilgængelige på det kommercielle marked i en årrække, men efter indlemmelse af nye spændende markeder har Holfi nu valgt at bevæge sig ind på det kommercielle marked for audiokabler ved at implementere kabelserien i firmaets bestående sortiment, udtaler Jacob Magnussen.
Såvel signalkabler som højttalerkabler fås i forskellige standardlængder, men kan på bestilling skræddersyes efter egne mål i det tilfælde, hvor situationen kræver det. Kablernes konstruktioner er baserede på kobberledere af typen "solidcore", der efterfølgende omsluttes af en diskret bomuldsstrømpe som isolator. Kronen på værket er de uhyre kostbare stik fra tyske WBT, som sikrer optimal elektrisk kontakt med tilslutningsfaciliteterne.
Her på redaktionen har undertegnede på et tidligere tidspunkt haft positive oplevelser med signalkablet i forbindelse med en test, som senere hen affødte følgende citat: "Men, er man så heldig, at man er ejer af en ren Holfi-kæde, så er disse kabler altså det rene guf for lyttebøfferne".
Eksempler på vejledende priser:
Interconnect: 2 x 0,6 m = 3600,- Interconnect 2 x 1 m = 4000,- Interconnect 2 x 1,5 m = 4600,-
Speaker Cable 2 x 3 m = 3000,- Speaker Cable 2 x 4 m = 4000,- Speaker Cable 2 x 5 m = 5000,-
Yderligere oplysninger kan rekvireres pr. telefon eller mail
HOLFI:
E-mail: Info@holfi.dk Web: www.holfi.dk |