Her er du: Nyheder - Libratone Loop 29. marts 2024 | 08:50   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Libratone Loop
Af: Libratone  [01.10.2013] Print nyhed
Libratone introducerer modellen Loop, der er en trådløs højttaler udviklet til, at ændre måden man lytter til musik på. Den kan monteres på væggen, stilles på bordet, på gulvet eller på en hylde

Libratone Loop giver fordelene og friheden ved trådløs musik, uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. Med AirPlay og DLNA-teknologi kan man streame musik via Wi-Fi netværk. Desuden kan man med Libratones egen PlayDirect teknologi, endda streame favoritmusik direkte fra iPhone, iPad, og Android mobil eller tablet, samt fra en Mac/PC hvor som helst. Man kan spille musik fra streamingtjenester såsom Spotify, TDC Play, WiMP, DR samt Internet-radiostationer på alle Libratones højttalere.

At finde en ideel placering til Libratone Loop er utrolig nemt. Libratone Loop er en af de mest alsidige højttalere på markedet og kan placeres både stående eller hængende, med den medfølgende fodstand og vægbeslag. Coveret er udført i Libratones karakteristiske, italienske uld som nemt kan udskiftes med andre covers i farver som matcher enhver smag og indretning. Ekstra covers sælges separat.

Libratone Loop er bygget på en ny forstærkerplatform som giver højttaleren en højere ydeevne (120W), som i kombination med en ny strømforsyning - særligt udviklet til audiobrug - resulterer i en mærkbart forbedret lydgengivelse. Modsat konventionelle forstærkere benytter Libratone Loop sig udelukkende af et fuldt digitalt forstærkersystem. For at sikre lyd højeste opløsning, transporteres lyden via en ubrudt digital signalvej fra det digitale forstærkersystem frem til højttalerenheder af høj kvalitet. Det proprietære trådløse antennesystem er fuldt optimeret til at levere en perfekt omni-polar respons og yder maksimal følsomhed under tilslutning til en Wi-Fi router for at give den bedst mulige netværksforbindelse.

 

Den indbyggede DSP-teknologi og de digitale, aktive forstærkere leverer sammen med ægte bånddiskanter den gode lydoplevelse. Takket være højttalerens cirkulære form og dens indbyggede FullRoom teknologi, spreder Libratone Loop lyden i alle retninger og bruger væggene til at reflektere lydbølgerne, så rummet fyldes med musik. Blot én Loop har styrke nok til at levere et overbevisende lydtryk.

Loop sætter en ny standard for hvor meget præcis bas Libratone kan få ud af en kompakt kabinetkonstruktion, der kræver eksakt kontrol og beskyttelse af driverenhederne. Ved at køre CAD-programmer med Finite Element-simulation er kabinettet designet til at kontrollere resonans og lyder derfor som et langt tungere, resonansdødt højttalerkabinet. Baseret på aktuelle driver-parametre beregnes enhedernes bevægelse, som igen kontrolleres af en indbygget limiter. Store vandringer i membranen bliver nænsomt reguleret og dæmpet uden brug af kunstig komprimering. En del af kabinettet er tilmed udviklet til at fungere efter resonansslaveprincippet - også kaldet slavebas, og er støbt direkte ind i kabinettet. Disse komponenter tilføjer en ekstra driverenhed til lydsystemet som svarer til en 5” subwoofer i det slanke kabinet, hvilket giver en kontrolleret lavfrekvens ved 40Hz. Selv i store rum fremtræder Libratone Loop med en meget klar fysisk tilstedeværelse og imponerende baslyd.

Et rums akustik og lydtypen man vælger, er afgørende for den lydoplevelse, der opnås. For at give den bedste lydoplevelse, uanset hvilket rum man befinder sig i, har Libratone udviklet en gratis app til enheder som bruger iOS eller Android. Med appen kan man fjernbetjene Libratone Loop og justere lyden i forhold til de omgivelser højttaleren er placeret i og musikken man lytter til.

Libratone Loop iklædt farverne Pepper Black, Salty Grey eller Raspberry Red, sælges på Libratone.com, i Apple Stores og Apple Online samt hos udvalgte forhandlere.

Pris: Kr. 3699,-.

Ekstra covers i farverne Pepper Black, Salty Grey, Raspberry Red, Pineapple Yellow, Passion Pink, Plum Purple, Petrol Blue og Icy Blue sælges separat på Libratone.com, samt hos forhandlere og online.


For yderligere information:

Web: www.libratone.com

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes