Her er du: Nyheder - Nyheder fra Rega 28. marts 2024 | 23:52   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Nyheder fra Rega
Af: Medlyd  [26.11.2013] Print nyhed
Rega er klar med et par nyheder, en ny integreret forstærker og en ny Riaa

Regas lille vidunder har fået en storebror. Logikken tilsiger, som i den biologiske verden, at storebrødre kommer før mindre søskende, men den britiske hifi-producent Rega har byttet rundt på rækkefølgen. Siden Rega lancerede sin lille Brio-R forstærker forrige år, har musikelskere verden over ventet på en storebror i fuld størrelse og med flere muskler. Nu kommer den så, Elicit-R, og ventetiden har ikke været forgæves. Elicit-R er en fuldvoksen 100 watts forstærker med muskler nok til at bringe selv de mest vanskelige højttalere til live. Forstærkeren er konstrueret over samme koncept som dens succesfulde lillebror Brio-R.

Elicit-R har som Brio-R forbedrede effektforstærkerkredse, det såkaldte Darlington-koblede princip hvilket betyder, at Elicit-R er en emuleret klasse-A forstærker med høj ydelse i kompakt konstruktion. Kombineret med en nykonstrueret forforstærkerdel, med mulighed for direkte tilslutning af MM pickupper, er grundstenen til en ny forstærkersucces fra Rega lagt. Den nye Elicit-R bygger videre på den kendte Rega-lydfilosofi, hvor glæden ved musik står i højsædet. Det har altid være vigtigt for Rega, at deres produkter formidler musik, og det gør den nye Elicit-R i høj grad.

Hvor Brio-R er en robust lille forstærker i halv størrelse, har Elicit-R fået glæde af en spritny kabinetkonstruktion i fuld hifi-bredde – et elegant kabinet, der også vil blive anvendt i en række kommende produkter fra Rega bl.a. en ny DAC/CD, som i nærmeste fremtid vil afløse klassikeren Saturn. Selvom der er tale om en ny kabinetkonstruktion, er både de ydre mål og de overordnede designlinjer genkendelige fra de øvrige full-size Rega-produkter. Det betyder, at nuværende Rega-ejere vil kunne opgradere til Elicit-R og stadig bevare helhedsindtrykket hjemme i hifi-reolen. Elicit-R bygger videre på de samme dyder som lillebroderen - men de flere muskler kombineret med en særdeles velkonstrueret RIAA-del, gør den til et oplagt valg for den seriøse musikelsker.

Elicit-R leveres desuden med den nyudviklede Solaris fjernbetjening, der kan styre samtlige Regaprodukter. Prisen er Kr. 15.995,-.


Samtidig lancerer Rega en ny RIAA, der kan få alle forstærkere uden pladespiller-indgang til at synge. Rega Aria, der håndterer både MM og MC pickupper,bygger på erfaringerne fra topmodellen Ios Reference, men til en betydeligt lavere pris. Rega Aria deler design med de populære Rega Brio-R forstærker og Apollo-R CD afspiller. Prisen er Kr. 7995,-.

Rega har 40 års jubilæum i år, og gennem hele sin lange historie har det britiske firma været mest kendt for sine produkter. For at sikre, at musikelskere og Hi-Fi entusiaster får hentet mest mulig ud af pladerillerne, har Rega gennem det sidste 10-år også fremstillet en række RIAA dele til at forstærke de svage signaler fra pickupperne. Seneste skud på stammen er Rega Aria; en 100 procent analog forstærker uden digitale kredsløb, der yder forstærkning til signalerne fra både MM og MC pickupper.

Topmodellen Rega Ios Reference til Kr. 42.000,- er lydmæssigt stadig i en klasse for sig, men Aria kommer rigtigt tæt på til ca. en femtedel af prisen. Den er dedikeret musikelskere, der vil have alle detaljer på pladen gengivet, uanset om man sværger til MM eller MC pickupper og den får det optimale ud af hvilken som helst MC-pickup.

Udvendigt deler Aria design med Regas nyklassikere Brio-R og Apollo-R, der med deres halve bredde, i forhold til ”standard Hi-Fi” kan indpasses de fleste steder. På den måde kan man næsten kalde Aria ”en ulv i fåreklæder”, for det indvendige design trækker på Regas erfaringer fra topmodellen Ios Reference, men i Aria også med MM indgang. MM og MC phono-trinene er i Aria opbygget som to fuldkommen separate forstærkere for bedst mulig lydkvalitet. Aria indeholder mange innovative design ideer, bl.a. en selvjusterende servo-kontrol, der sikrer, at MC indgangskredsløbene hele tiden yder deres optimale og kompenserer for eventuelle ændringer, enten i omgivelserne eller i driftstemperaturen. Anvendelsen af FET-transistorer sikrer, at der ikke er noget, der forstyrrer den følsomme magnetiske geometri i pickuppen.

Aria har justeringsmuligheder på bagsiden, der gør det nemt at optimere forstærkeren til enhver MC pickup, så man kan få alle nuancer i musikken med. MM indgangen er opbygget med diskrete komponenter, højkvalitets kondensatorer og separate strømforsyninger, og er meget støjsvag.


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes