Her er du: Nyheder - Wilson Audio 40 års jubilæum 19. april 2024 | 01:49   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Wilson Audio 40 års jubilæum
Af: High Performance Audio  [04.02.2014] Print nyhed
I det 40. jubilæumsår for Wilson Audio hviles der absolut ikke på laurbærrene, men udviklingen fortsætter med to nye generationer af Duette og Sasha

Duette 2 er en ganske speciel kompakthøjttaler, udviklet til forhold hvor enten pladsen eller æstetikken fordrer at højttaleren placeres direkte op ad væggen eller f.eks. i en reol. Traditionelle højttalere kræver fritstående placering, ellers vil lydbilledet typisk kollapse og dynamikken dale, samt frekvensområdet mister sin tiltænkte linearitet. Den oprindelige Duette var designet til placering i disse stærkt kompromitterende forhold, men fungerede tilmed godt som fritstående højttaler. Den nye model, Duette 2 er derimod optimeret til udelukkende placering direkte op ad en væg. Hvad man ikke troede muligt er, at Duette 2 opnår tilnærmelsesvis samme lyd, som de større gulvhøjttalere fra Wilson Audio.

Duette 2 leveres i to versioner, enten som reolhøjttaler eller som standerhøjttaler. I begge versioner er delefilteret eksternt, hvilket har to væsentlige fordele. Først og fremmest er delefilteret mekanisk adskilt fra højttalerenhederne, hvilket reducerer støj grundet vibrationer. Dernæst får 8" bassen simpelthen mere plads at arbejde på, og det i et kabinet som stadig kan kaldes kompakt. Delefilteret, kaldet "novelle-delefilteret" grundet størrelsen som en stor bog. Delefilteret er udformet i samme finish og højglanslakering som selve højttaleren og kan placeres tæt ved højttaleren eller gemmes helt væk. Det medfølgende kabel er en del af Duette 2's sofistikerede "Time-Alignment" koncept.

Såfremt man ønsker at benytte Duette 2 i standerversionen, så leveres højttaleren med en dedikeret stander, hvor delefilteret er integreret i selve foden. Denne placering af delefilteret sikrer stadig en mekanisk og elektromekanisk afkobling fra højttalerenhederne. Standeren er skabt således at uønsket energi ledes væk fra selve højttalerkabinet. Duette 2's diskantenhed er hentet fra storebroderen Alexia. Frontbafflen på Duette 2 er nu let skrånende for perfekt kontrol af enhedernes timing. Duette 2 er én af de bedste højttalere på markedet til placering direkte op ad væggen, ja måske den allerbedste.

Wilson Audio har en lang stolt tradition med at udnytte de nyeste teknologier, fra de største modeller i sortimentet og hele vejen ned gennem sortimentet. Sasha 2 er den tiende generation af den oprindelige WATT/Puppy-højttaler som så dagens lys helt tilbage i 1985. Dette er den meste succesrige highend-højttalere på markedet, langt over 15.000 højttalere er solgt af de ni foregående versioner.

Sasha 2 er en to-kabinet løsning, hvor seneste opdateringer bl.a. omfatter en mere præcis "time-alignment" af enhederne i højttaleren. Ligeledes er den tidligere brug af en inverteret titanium-diskant nu erstattet af Wilson's egen CST (Convergent Synergy Tweeter), udviklet til topmodellen Alexandria XLF. Meget af Wilson Audio's magi ligger i mellemtonen, hvilket skyldes at enheden dækker langt ned i registeret uden afbrydelser fra delefilteret. Men grundet den store mellemtone på hele 7" stilles der krav til diskanten, som nu er optimeret med den nye silkedome enhed (CST), som byder på enestående homogenitet med mellemtonen.

Topkabinettet som rummer diskant og mellemtone er ændret i designet, f.eks. læner diskanten sig mere fremover for at sikre perfekt timing. Kabinettet er en kombination af X-materiale og S-materiale. Rigiditet og resonanskontrol er forbedret via nye interne afstivninger. Sasha 2 leveres i de kendte WilsonGloss-farver, dels i en række standardfarve, samt specialfarver mod en lille merpris. Såfremt man ønsker helt specielle farver, kan alle Wilson's højttalere leveres sådan.

Pris:

Duette 2: Kr. 160.000,- pr. sæt. Standere Kr. 30.000,- pr. sæt.
Sasha 2: Kr. 280.000,- pr. sæt.


For yderligere information, kontakt:

High-Performance Audio

Web: www.high-performance.dk
Mail: info@high-performance.dk
Tlf: 28 90 54 54

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes