Her er du: Nyheder - Nyt fra vassago Hifi 24. oktober 2018 | 04:49   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Nyt fra vassago Hifi
Af: VassagoHifi  [11.05.2014] Print nyhed
VassagoHifi er klar med nyheder fra Bricasti & M2Tech

Bricasti Design, der sidste år lancerede M1 forforstærker/DAC, er nu klar med matchende effektforstærkere dertil. Missionen for Bricasti er, nøjagtigt som med M1, at det skal laves kompromisløst hele vejen igennem og at produkterne er matchet til hinanden. Til konstruktionen af det nye line-up, har man allieret sig med flere tidligere Madrigal-folk. Kendere vil vide at det er nogle af de folk, der stod bag de "originale" Mark Levinson og Proceed-forstærkere. Det er da heller ikke tilfældigt at man kan ane lidt af deres design i Bricastis produkter.
 
De nye herligheder er intet mindre end et par gedigne monoblokke kaldet M28, og de er, ligesom M1, konstrueret af førsteklasses materialer og opbygget fuldt balanceret. Kabinet inkl. sider og topplader er lavet i lækkert aluminium der medvirker til at lede varmen væk fra de interne komponenter.
 
I maskinrummet er størstedelen af indmaden custom-designede komponenter specielt designet til disse forstærkere, og forstærkeren kører efter deres "Fully Differential Class A/B"-design som betyder at forstærkerne lydmæssigt læner sig op ad de bedste klasse A-løsninger, men strømmæssigt og varmemæssigt er som en A/B-konstruktion.
 
Sættet er designet til at spille med alle forforstærkere på markedet, men er optimeret til at fungere med M1 forforstærkeren, og man har udstyret blokkene med en attenuator der i 6 dB trin kan tilpasses enhver løsning, den kobles på.
 
Bricasti opfordrer selv til at benytte M28 med M1 da man ad den vej får det optimale ud af hele kæden. Da signalet først bliver analogt direkte efter konverteringen i M1, har man et fuldt balanceret signal hele vejen til effektforstærkerne og derved den bedst mulige lyd i kæden.
 
Prisen for sættet kommer til at ligge omkring Kr. 185.000,-. Bricasti M28 lanceres endeligt lidt senere på året.

 

M2Tech har nu revideret Young-modellen, og udseendet er den velkendte aluminiumskasse som designmæssigt stadig er afdæmpet og elegant, men indmaden er revideret temmelig kraftigt og navnet ændret til Young DSD. Som navnet indikerer, håndterer den nu også DSD, dvs digitalstreams på højde med SACD. Nærmere bestemt klarer den nu 64x og 128x DSD-signal. Derudover er den nu opdateret til USB 2.0 således at MAC-brugere ikke længere skal bruge drivere for at koble den til deres computere.
 
Young DSD har nu også fået indbygget digital forforstærker med analog volumekontrol og deraf variabelt udgangsniveau, så den nu kan bruges direkte på en effektforstærker. Udgangen er 100% balanceret.
 
Indvendigt har man brugt Burr-Brown PCM-1795, men M2Tech har bypasset det indbyggede filter og benytter deres eget "Minimum Phase Upsampling"-filter istedet. Den digitalt-styrede analoge volume kører i 0,5 dB trin fra 0 til -96dB og udgangen kan tilpasses med enten 5 volt ud (XLR) - 2,5 volt ud (single ended) eller 10 volt ud (XLR) - 5 volt ud (single ended) for bedre at kunne tilpasse den forstærker, man tilslutter. Skal Young DSD køre single ended, dvs. ubalanceret, leverer M2Tech naturligvis XLR-RCA adaptere med når man køber produktet.
 
På tilslutningsdelen finder man 2 coaxial indgange, en optisk, en AES/EBU balanceret og en USB. Udgangen er XLR-stik, men der medleveres, som tidligere nævnt, XLR-RCA adaptere til brug ubalanceret.
 
Young DSD accepterer stort set alt man kan fodre den med og konverteringen er af meget høj klasse og kan nemt sammenlignes med meget dyrere konstruktioner på markedet. Der er iøvrigt fuld fjernbetjening til Young DSD.
 
Pris: Kr. 9500,-.


For yderligere information, kontakt:

VassagoHiFi

Web: www.vassagohifi.dk
Mail: rail@pc.dk
Tlf/sms: 60199168

 

Øvrige nyheder
Lab12 Melto2
23.10.2018
Clearaudio Jubilee
16.10.2018
AVM Audio i Danmark
14.10.2018
Hegel H590
02.10.2018
Definitive Technology
30.09.2018
Scala Hifi har 25 års jubilæum
19.09.2018
Roon Nucleus
15.09.2018
Winyl Stylus Duo
06.09.2018
Audio Classic 8382
20.08.2018
Nyt fra Finite-Elemente
15.08.2018
Nye anmeldelser
På med vinylen 15
02.10.2018
Vincent SV-200
13.08.2018
Paradigm Persona B
23.06.2018
Taga HTA-2000Bv.2
17.05.2018
På med CD’en 4
15.04.2018
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2018 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes