Her er du: Nyheder - B&O BeoSound Moment 19. juni 2018 | 01:00   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


B&O BeoSound Moment
Af: Bang & Olufsen  [05.02.2015] Print nyhed
BeoSound Moment er det intelligente musiksystem, der matcher ens humør

BeoSound Moment er et intelligent og intuitivt trådløst musiksystem, der integrerer al musik og streamingtjenester i én løsning. Oplev verdens første touch-interface af træ – en helt ny måde at nyde musik på. Og BeoSound Moment kombinerer på en legende og kreativ måde den moderne musikbrugers ubegrænsede adgang til digital musik med en helt ny enkelhed. BeoSound Moment gør det let for alle i familien at samle, opdage og dele sin yndlingsmusik.

Øverst på det nye BeoSound Moment sidder et aftageligt dobbeltsidet interface, der giver mulighed for to forskellige musikoplevelser. Den ene side er et elegant interface i aluminium med en avanceret og ekstremt brugervenlig touchskærm. Her kan man bladre gennem det uendelige online-musikkatalog og favoritplaylister, og dele hele ens musiksamling. Den anden side, træsiden, er designet til, at man kun skal bruge én berøring for, at høre lige netop den musik, der passer lige nu. Man skal bare berøre det smukke berøringsfølsomme egetræspanel én gang, og straks hører man sin yndlingsmusik.

BeoSound Moment introducerer en ny, intelligent funktion, der tilpasser sig til ens musikvaner og foreslår musik eller radioprogrammer, der passer til den pågældende ugedag og det aktuelle klokkeslæt. Den avancerede PatternPlay funktion husker automatisk musikpræferencerne og giver en musikoplevelse, der på én gang er velkendt og ny. Med tiden vil BeoSound Moment gradvist lære ens musiksmag bedre at kende, og spille den musik, der er størst sandsynlighed for, at man vil høre, uden at man skal bede om det. Som ved et godt venskab bliver det kun bedre og bedre med tiden. PatternPlay spiller musik fra egne foretrukne kunstnere og playlister, og fra det enorme online-musikkatalog fra den førende globale musikstreamingtjeneste Deezer med over 35 millioner sange. Én berøring er nok for at høre yndlingsmusikken. Man kan aktivere PatternPlay direkte på det elegante egetræspanel med kun én berøring.

Interfacet i aluminium viser endnu en af nyskabelserne i BeoSound Moment: Det innovative MoodWheel. Hvis man fortæller hvilket humør, man er i, finder BeoSound Moment det perfekte soundtrack til det. En enkelt berøring af det multifarvede MoodWheel aktiverer en automatisk genereret playliste, som er defineret ud fra ens fingers position på hjulet. Jo tættere på hjulets centrum, jo bedre kender man musikken. Hvis man sætter sin finger helt inde i midten af MoodWheel, vælges der kun musik fra listen over favoritter. Sætter man den derimod i nærheden af cirklens yderkant, får man mulighed for at høre ny og mere eller mindre ukendt musik i samme stil fra det enorme online-musikkatalog. Farveskalaen på MoodWheel går fra melankolsk blå til lidenskabelig rød og energisk gul. Sammen giver disse to dimensioner på det intuitive MoodWheel ubegrænsede muligheder for at definere og udvælge musik.

BeoSound Moment er kompatibel med alle Bang & Olufsens trådløse og kablede højttalere. Og et 12 måneders Deezer Premium+ abonnement er inkluderet ved køb af en BeoSound Moment i en begrænset periode.

Dimensioner: 27.5 x 15 x 20 cm (B x H x D).

Pris for BeoSound Moment: Kr. 16.995,-


For yderligere information, kontakt:

Bang & Olufsen

Web: www.bang-olufsen.com
Tlf: 96 84 51 00

 

Øvrige nyheder
Ny Avantgarde Acoustic importør
05.06.2018
Auralic Aries & Vega G1
30.05.2018
Ortofon MC Century
12.05.2018
Magico A3
02.05.2018
dCS er tilbage i Danmark
26.04.2018
Advance X Stream & UX 1
26.04.2018
Ny distribution af Cambridge
13.04.2018
AudioSolutions
07.03.2018
Ny dansk hifi distributør
23.02.2018
Ny Funk Firm forhandler
18.02.2018
Nye anmeldelser
Taga HTA-2000Bv.2
17.05.2018
På med CD’en 4
15.04.2018
Audio Analogue AACento
10.03.2018
Heco Direkt Einklang
22.01.2018
På med vinylen 14
18.12.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2018 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes