Her er du: Nyheder - Blue Trumpet Model One 21. november 2017 | 02:00   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Blue Trumpet Model One
Af: Audiocompagniet  [25.03.2015] Print nyhed
Hos Audiocompagniet har en ny 2-vejs standerhøjtaler af egen konstruktion set dagens lys

Blue Trumpet Model One er konstrueret af Torben Larsen, der tidligere været involveret i højtaler udvikling og produktion hos Primare Systems, og gennem en årrække været tilknyttet Bow Technologies som udvikler og produktionsansvarlig. Det lydmæssige ideal været, at skabe en velafbalanceret standerhøjtaler, der trods sin størrelse er i stand til at skabe et stort og på samme tid organisk lydbillede. Denne målsætning indebærer, at alle elementer, der har betydning for den opnåelige lydkvalitet, er blevet vurderet nøje med henblik på at skabe det lydmæssigt bedste resultat.

Kabinettet er konstrueret med indvendigt afstivning, for at opnå stor stivhed og kontrol med kabinetsresonanser. Den skråtstillede front medvirker til at sikre korrekt fase mellem bas/mellemtoneenheden og diskant enheden. Kabinettet er af basreflekstypen, og der har under de mange lyttetest været arbejdet med, at justere den helt perfekte balance mellem kabinetstørrelsen og længden af basrefleksporten for optimal impulsgengivelse.  Kabinettet er fremstillet hos et af Danmarks førende firmaer indenfor højtalerudvikling og produktion af højtalerkabinetter.

Valget af højtalerenhederne er sket på baggrund af lyttetest, hvor det udover at finde højtalerenheder der isoleret set lyder godt, samtidig passer godt sammen og på den måde udgør et godt match. Bas/mellemtoneenheden er 6", og motorsystemet har ventileret polstykke for reduceret kompression, avanceret lavtabs kantophæng der medvirker til forbedret transientgengivelse og kobberkappe på polstykket der reducerer induktion og forvrængning. Den mineralfyldte polypropylen membran har fin stivhed kombineret med god egendæmpning.

Diskanten er en 29 mm ringstråler, der ved sin særlige udformning med stabilisering af membranens centrum, forhindrer højfrekvensopbrydninger og reducerer forvrængning. Diskantens bagkammer er optimeret til at give diskanten lav resonansfrevens og holde refleksioner væk fra membranen. Den lave resonansfrekvens har indflydelse på at delefilteret kan holdes relativt enkelt med anvendelse af få komponenter af høj kvalitet.

Delefilteret er af typen 2. ordens Linkwitz Riley. Under udviklingen er der lagt stor vægt på højtalerens powerrespons, der har til hensigt at sikre fornuftig spredning. Højtalerens spredning har stor betydning for oplevelsen af korrekt klangbalance, evnen til at gengive optagelsens perspektiv og tale/sang/tekstopfattelse. I serie med basmellemtoneenheden er der anvendt en spole fra Jantzen Audio, med tyk tråd, for optimering af højtalerens impulsrespons og oplevelsen af en fast og detaljeret basgengivelse. Der er anvendt gode kvalitets kondensatorer fra Jantzen Audio af typen Superior Z-Cap. Kondensatorerne fra denne serie udmærker sig ved at have lav induktion. Modstandende er ligeledes fra Jantzen Audio og er kendetegnet ved lav induktion, lav temperaturkoefficient og ved, at kunne klare høj effektafsættelse.

Internt er der til bas/mellemtoneenheden benyttet et kraftigt kabel på 2 x 2,5 mm2, og til diskantenheden et tilsvarende kabel på 2 x 0,75 mm2. Terminalerne er kraftige og forgyldte, og accepterer de fleste former for tilslutning.

Blue Trumpet Model One fås halvmat hvid finish og tilsvarende sort lakeret.


For yderligere information, kontakt:

Audiocompagniet

Web: www.audiocompagniet.dk
Mail: audiocompagniet@gmail.com
Tlf.: 41 26 12 34

 

Øvrige nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
CD'en fylder 35 år!
10.08.2017
Nye anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes