Her er du: Nyheder - Bang & Olufsen BeoLab 90 26. april 2024 | 00:10   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Bang & Olufsen BeoLab 90
Af: Bang & Olufsen  [06.10.2015] Print nyhed
Bang & Olufsen fejrer de første 90 år med sin hidtil mest innovative højttaler

BeoLab 90 er en state-of-the-art-højttaler for den kompromisløse lydentusiast. Med denne intelligente højttaler leverer Bang & Olufsen den ultimative lydoplevelse – i alle omgivelser og under alle forhold. BeoLab 90 er en hyldest til Bang & Olufsens stolte traditioner, fantastiske innovation og tidløse designfilosofi i året for virksomhedens 90-års jubilæum.

Den ekstremt avancerede højttaler har en række nye og banebrydende teknologier. Den er en perfekt blanding af design og lyd i verdensklasse og muligvis den mest komplette og kraftfulde digitale højttaler, der nogensinde er designet til privat brug.

BeoLab 90 er udstyret med Bang & Olufsens nye Active Room Compensation teknologi, som tager højde for de akustiske forhold og møbleringen i opstillingsrummet samt for højttalernes placering og lyttepositionen. Dette sætter højttaleren i stand til at producere et så detaljeret og nøjagtigt lydbillede, at man kan høre, præcis hvor de forskellige bandmedlemmer eller filmskuespillere er placeret.

Denne intelligente højttaler måler de akustiske påvirkninger fra sine omgivelser og udsender en lyd, der er optimeret i forhold til den ønskede lytteposition. Man behøver hverken at være tæt på højttaleren eller foran den for at få en fantastisk lydoplevelse.

BeoLab 90 er udstyret med Beam Width Control, en unik teknologi, som gør det muligt at afstemme lydbilledets bredde efter forskellige lyttesituationer. Og det er let at ændre lydoplevelsen: Ét tryk på en knap er nok til at ændre lyden fra et knivskarpt fokuseret sweet-spot til at favne hele rummet, hvilket f.eks. er ideelt til fester. Når familie og venner er samlet for at se film, kan lydbilledet indstilles til at være ekstra bredt, så filmen opleves helt optimalt.

BeoLab 90 leverer perfekt lyd lige præcis dér, hvor du vil have den. Højttalerenhederne er vinklet i forskellige retninger, så lyden ved hjælp af Beam Direction Control kan fokuseres mod den ønskede lytteposition. Bang & Olufsen har med disse banebrydende teknologier formået at skabe en lydoplevelse i absolut særklasse.

BeoLab 90 har et helt igennem unikt udseende uden en egentlig front, hvilket understreger højttalerens altomfavnende akustiske egenskaber. Det smukke 360º-design er baseret på et avanceret og bundsolidt kabinet bestående af mere end 65 kg aluminium. Det sorte stofcover svæver som et sejl foran højttaleren, og den smukt svungne base af træ løfter den store struktur op fra gulvet, så højttaleren passer ind overalt – uanset indretning.

BeoLab 90 er den mest komplette højttaler, vi nogensinde har skabt. Den er et studie i enestående håndværk, ideelle materialer og overlegen teknologi. Fremtidige Bang & Olufsen produkter kommer til at nyde godt af den knowhow, vi har fået i forbindelse med udviklingen af BeoLab 90.

BeoLab 90 kan opleves i udvalgte Bang & Olufsen butikker fra den 17. november 2015 – dagen for Bang & Olufsens 90-års jubilæum. Den vejledende udsalgspris er Kr. 249.995,- pr. stk., og de første eksemplarer forventes klar til levering inden årets udgang.

I forbindelse med Bang & Olufsens 90-års jubilæum, bliver begivenheden blandt andet markeret med lanceringen af bogen ”The Art of Impossible – The Bang & Olufsen Design Story”. Bogen giver et eksklusivt kig bag kulisserne hvad angår koncept, design og fremstilling af vores ikoniske produkter. Den kan købes fra den 17. november 2015 – dagen for Bang & Olufsens 90-års jubilæum.


For yderligere information, kontakt:

Bang & Olufsen

Web: www.bang-olufsen.com
Tlf: 96 84 51 00

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes