Her er du: Nyheder - Glædelig jul og godt nytår! 24. november 2017 | 04:58   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Glædelig jul og godt nytår!
Af: Mikkel Gige  [20.12.2015] Print nyhed
Så er endnu et år gået på hæld, og det har været et år med fremgang for hele branchen, men også et år med prøvelser

Det går bedre og bedre i hi-fi branchen, og vi danskere er for alvor igen begyndt, at se hi-fi som et aktiv. Og 2015 er ligeledes det første år, hvor jeg synes, at krisens aftryk er helt væk. Jeg har oplevet et stigende engagement fra forhandlere, distributører og producenter. Det er også det år, hvor der for første gang nogensinde har været udsolgt på bannerpladserne, på én gang. Så udover at det går godt for Hifi4all, så er det også et udtryk for, at det går godt for branchen. Vi kender alle udtrykket: ”Når det regner på præsten, så drypper det på degnen”. Og i 2015 har det dryppet på Hifi4all!

2015 skulle også have været et stille år, oven på krise og retssag, hvor der kunne komme ro på, og økonomien kunne hjælpe til med, at få sparet op, så en ny hjemmeside måske kunne komme på tale igen. Hifi4all er en gammel dame, og helbredet var ikke det bedste.

Men det skulle en hacker nok sørge for, at få smadret… hvilket skete i foråret med et såkaldt ”Denial Of Service”-angreb, hvor man sender så mange forespørgsler på én gang, at det lægger hjemmesiden ned, så den til sidst ikke kan svare. Lidt hurtig efterforskning viste, at det højst sandsynligt var en forsmået, udsmidt bruger af Hifi4all’s gratis(!) services, som stod bag.

Det kostede nogle søvnløse nætter, samt en hel del arbejde, sammen med vores nye udviklere. Dertil kostede det også et anseeligt beløb, hvilket satte planer om en ny hjemmeside fuldstændigt på hold (igen!), indtil videre. Men det gode var, at Hifi4all fik en helt ny infrastruktur, samt en ny leverandør af en firewall-løsning, som gør lignende angreb umulige fremover. Så nu er den gamle dame kommet i meget bedre form, og siden kører bedre, end den nogensinde har gjort! Måske bliver 2016 så det år, hvor vi får ro til, at kigge på en ny hjemmeside?


Streaming er det nye sort inden for hi-fi, og flere og flere vælger, at skippe deres samling af CD-plader til fordel for den komfort, streaming giver. Nu behøver vi ikke længere rejse os, og interagere med vores anlæg for, at få musik til ører og sjæl. Jeg personligt er ikke hoppet på vognen endnu, da jeg ikke rigtig finder mediet modent endnu… lidt a la CD’ens barndom. Lyden er såmænd helt på højde med CD’en, som allerede er et fremragende medie. Det er opsætningen, den er gal med. Det kræver al for meget IT-mæssig indsigt til, at det endnu er hver mands eje. Det er i de fleste tilfælde nemmere, at sætte en pladespiller op fra bunden, end det er, at få et streaming setup til, at spille! Jeg håber, at vi snart ser nogle ”Plug ’N Play” løsninger, a la CD mediet, hvor man bare sætte kabler til, og så spiller det.

Og apropos pladespillere, så er der vist ingen tvivl om, at vinylen lever i bedste velgående. Og salget af både musik på vinyl, samt udstyr til afspilning bare stiger og stiger. CD-salget derimod er faldende, hvilket ikke helt kan undre, da sølvskiverne desværre ikke passer ind i den gennemsnitslige mobiltelefon, som er blevet den jævne danskers foretrukne kilde til musik… gud bedre det! Derfor har jeg også startet en ny artikelserie, som hedder: ”På med CD’en”. Her vil jeg gøre mit for, at vise, at mediet stadig lever, og at der stadig findes masser af spændende udstyr til os, som ønsker, at have et ”fysisk” forhold til vores hi-fi udstyr. Jeg tør godt indrømme, at jeg stadig rører ved mit hi-fi udstyr… helt uden at rødme, eller føle mig gammeldags og forkert. ”Åh, hvad… er du en af de der mærkelige gamle mænd, der rører ved dit anlæg?!” – spurgte den acne-plagede teenager!

Og så skal årets Hifimesse også lige nævnes. Større end året før, om end det skortede på nyhederne blandt produkterne. Men igen viste den høje deltagelse fra branchen, at det går fremad igen. Og rummene på Hilton er bare så meget bedre, lydmæssigt! Det var også lige før, at to dage var for lidt til, at nå rundt i alle rum. Så måske skal der sættes en ekstra dag på til næste år?


Og dermed er der kun tilbage, at ønske alle jer trofaste og engagerede læsere, annoncører og branchefolk en rigtig god jul og et godt nytår, til jer og jeres nære. Tak for et endnu et godt år, og på glædeligt gensyn i det nye år!


De bedste julehilsener,

Mikkel Gige

Indehaver & Redaktør

 

Øvrige nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
CD'en fylder 35 år!
10.08.2017
Nye anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes