Her er du: Nyheder - Ny hifi forhandler 28. marts 2024 | 09:11   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Ny hifi forhandler
Af: Blue Cat Audio  [10.08.2017] Print nyhed
Blue Cat Audio er en ny distributions og salgsvirksomhed, som har hovedsæde i Billund og Herning

Firmaet består af Daniel Rand og Kennet Petersen, som begge har mange års erfaring inden for hi-fi verdenen både i form af salg og distribution. Blue Cat Audio har flere produkter, hvor distributionen strækker sig ud over landets grænser og videre ind i den øvrige del af Skandinavien. Af de produkter Blue Cat Audio har i distributionen er ikke alle tidligere kendte i Danmark.

Dog har ZU Audio tidligere været på markedet, men produkterne har alle gennemgået en gribende videreudvikling sammenlignet med de ZU Audio produkter der var på markedet for snart 7 år siden. De lød fantastik dengang og nu er det intet mindre end fremragende. Der er kommet nye modeller til og der er blevet sagt farvel til andre.

 

ZU Audio er håndlavet amerikansk hi-fi af bedste art. Alt er lavet i i Utah af et mindre team af ansatte med Sean Casey som eneejer. I selve ZU Audio huset udvikles alt og det meste produceres der også. En af de få ting som ikke gør, er for eksempel kabinetter til højtalerne. Disse produceres af en lokal samarbejdspartner 40 km væk fra hovedsædet. Vi vil altid holde det lokalt, siger Sean Casey og det kommer aldrig til at ske, at vi flytter fabrikken. ”The ZU Crew” er alle lokale og bor i området. Vi bliver boende for evigt fortæller Sean Casey, som ud over at være passioneret udvikler og designer, er en karismatisk mand, som har et eneste ønske og det er at skabe en lyd, som er så tæt på live oplevelsen som muligt. Ingen stritten med lillefingeren her, men bare derud af.

Resten af det set up Blue Cat Audio har valgt at fokusere på er opbygget omkring Zu Audio.

Audion Audio er oprindeligt fra England. Firmaet blev i 2000 solgt til Graeme Holland som sidenhen har valgt at bosætte sig i Frankrig i en lille by kaldet Le Haut Mon en lille times kørsel fra Bordeaux. Graeme overbeviste de fleste af medarbejderne til at rejse med sig til Frankrig og Audion har nu egen fabrik dernede, hvor alt bliver håndlavet. Dette foregår i en gammel lade fra 17. århundrede, som ligger lige ved siden af Graemes private bolig. Hver enkelt forstærker er lavet af én person fra start til slut. Alle komponenter er nøje udvalgte og der bruges kun det bedste uanset pris og ingen kinaprodukter vil være at finde i disse. Audion er et perfekt match til ZU Audio. Faktisk i en sådan grad at der har været snak om en Audion/ZU Audio fusion, men til dags dato er dette kun rygter.

På hi-fi messen i München var Graham Slee at finde på samme stand som både Zu Audio og Audion. Et produkt som let kan overses både på grund af størrelse og måden hvorpå produkterne er bygget, men dette bliver hurtigt gjort til skamme, når man først har lyttet til dem og fået indblik i historien bag produktet. Produkterne bliver alle håndbygget i England og Blue Cat Audio var så heldige at møde John Cadman fra Graham Slee, som kunne fortælle om mærket og måden hvorpå produkter er opbygget. Der bliver ikke gået på kompromis i konstruktionen af disse og de anmeldelser der foreligger fra slutforbrugeren fortæller alt. Graham Slee blev etableret i England tilbage i 1998 og dette gør dem rent faktisk til et af ældste producenter i branchen i hele Europa.

Michell/Johnson er det seneste produkt i sortimentet hos Blue Cat Audio. Rigtig mange lydentusiaster sværger til elektrostat (ESL) hovedtelefoner, men problemet er, at de ikke er særlig praktiske, da de kræver en DC Bias strømforsyning/forstærker og derfor altid skal være tilsluttet en stikkontakt. Michell/Johnson har opfundet et nyt membran materiale, som har gjort det muligt, at eliminere strømforsyningen/forstærkeren, så hovedtelefonerne nu kan tages med på farten uden at skulle gå på kompromis med lydkvaliteten. Ud over dette er disse hovedtelefoner mere prisvenlige end tilsvarende andre elektrostater.

I Thinksound programmet er der ét sæt On Ear hovedtelefoner, som hedder On2 monitor, samt 3 forskellige modeller af In-Ear hovedtelefoner. Senere på året kommer der en ny model, som for første gang vil være ”Made in the USA” – det ser vi meget frem til. Thinksound er et forholdsvist nyt firma, som er ejet af Aaron Fournier og Mike Tunney. Aaron er uddannet ingeniør inden for udvikling af lyd. Han har tidligere arbejdet for Tivoli audio. Ideen for de to gutter var, at udvikle deres egne hovedtelefoner, som skulle være komfortable, lyde præcis som de ønskede det ud fra deres krav og så skulle de være lavet af materialer, som tilgodeser miljøet – alle 3 mål er opnået.

 

Blue Cat Audio har flere spændende produkter på vej til Danmark. Disse vil både være at finde senere på vores hjemmeside.


For yderligere info, kontakt:

Blue Cat Audio

Web: www.bluecataudio.dk
Mail: kontakt@bluecataudio.dk
Tlf: 50450661

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes