Betegnelsen "musikalsk" er vel en af de mest (mis?)brugte betegnelser om hifi-udstyr overhovedet. Særligt kendere inden for den britiske "skole" bruger ofte dette udtryk.

Men hvad betyder det egentlig? Jeg tror ikke der findes en formel definition, men jeg er overbevist om at der er nogle der bruger begrebet mere kvalificeret end andre.

Jeg ved ikke hvad man teknisk bør lytte efter for at høre om noget er musikalsk - nogle bruger ordet "timing" men hvad er så det?

Jeg har ikke selv en god definition - men synes det kunne være interessant at høre folks tanker -så spil meget gerne ind!

Mvh

Det betyder reelt at udstyret ikke spiller korrekt, men at man rent subjektivt godt kan lide det alligevel.

i min verden betyder musikalsk at man ikke rigtigt kan sige noget positivt, men ikke magter at klandre udsyret for dets mangler, så kalder man det musikalsk. et andet ord kunne være fejlkonstrueret. det er ikke så positivt, men dækker langt bedre.

Det meste af det udstyr jeg har hørt det generelt blev betegnet som musikalsk havde sløv bas, komprimeret eller forvrænget mellemtone, og en diskant der bøjede kraftigt af. hvis det er hvad folk opfatter som musikalsk burde man gå til nogle flere koncerter eller bare skifte sit anlæg ud, det har intet med hifi at gøre. 

 

Personligt vil jeg ikke røre et apparat med en ildtang hvis det eneste positive der kan siges om det er at det spiller musikalsk.

Timing er noget andet, det er så at sige når man føler at hele frekvensområdet ankommer til dine ører samtidigt.

__________________
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"

Det er ok at bruge betegnelsen musikalsk om udstyr, selvom det for det meste kun er mennesker, der kan betegnes som enten musikalske eller umusikalske. Dette fordi nogle systemer er i stand til at give lytteren en større musikalsk oplevelse end ellers, det bringer lytteren tættere på musikken der gengives.. "Det spiller musikalsk" er for mig det samme som at sige "Det spiller musik", "jeg synes det lyder godt, jeg bliver revet med" osv. Hvad der ligger til grund for disse "musikalske" egenskaber er selvsagt subjektivt og varierer som bekendt meget fra person til person.

Spændende! Kom gerne med flere variationer (jeg tror der er mange!).

Jeg hælder nok lidt til at noget er musikalsk hvis jeg kan sidde og lytte, og bare ikke kan lade være med at blive grebet af musikken, selvom jeg egentlig laver noget andet.

Men jeg har også hørt folk bruge begrebet musikalitet som en lidt mere teknisk term. Bl.a. noget med om den øvre bas følger med resten af musikken. Nogen der har hørt noget i samme stil?

Er begrebet "musikalsk" ikke noget, som KUN kan opfattes individuelt?

Det er vel ens egen erfaring med reproduceret musik og livemusik, der tilsammen sætter begrebet i perspektiv?

Mange (tror jeg) tænker om noget som bliver omtalt som "musikalsk", som værende varmt klingende lyd, med fokus på det samlet signal?

For mig er begrebet "musikalsk" noget udflydende, for det kan være flere ting. Så længe jeg ikke hører en gjallende metaldome, rungene og dårlige højttalerkabinetter, uhomogen gengivelse, eller andre ting, som jeg ville se som ubruglige/fejl ved det samlet indtryk, ja så er der mulighed for, at det jeg lytter til, er "musikalsk"

__________________
Med venlig hilsen

Monkeyboy skrev: Spændende! Kom gerne med flere variationer (jeg tror der er mange!). Jeg hælder nok lidt til at noget er musikalsk hvis jeg kan sidde og lytte, og bare ikke kan lade være med at blive grebet af musikken, selvom jeg egentlig laver noget andet. Men jeg har også hørt folk bruge begrebet musikalitet som en lidt mere teknisk term. Bl.a. noget med om den øvre bas følger med resten af musikken. Nogen der har hørt noget i samme stil?

Ja netop, man bliver grebet af musikken. Men det kan man også på flere planer

__________________
Med venlig hilsen

[/QUOTE]

Ja netop, man bliver grebet af musikken. Men det kan man også på flere planer

[/QUOTE]

Jep - både gysehudsplanet og danse-rundt-i-hele-hytten-planet

kim olsen skrev: Det betyder reelt at udstyret ikke spiller korrekt, men at man rent subjektivt godt kan lide det alligevel. i min verden betyder musikalsk at man ikke rigtigt kan sige noget positivt, men ikke magter at klandre udsyret for dets mangler, så kalder man det musikalsk. et andet ord kunne være fejlkonstrueret. det er ikke så positivt, men dækker langt bedre. Det meste af det udstyr jeg har hørt det generelt blev betegnet som musikalsk havde sløv bas, komprimeret eller forvrænget mellemtone, og en diskant der bøjede kraftigt af. hvis det er hvad folk opfatter som musikalsk burde man gå til nogle flere koncerter eller bare skifte sit anlæg ud, det har intet med hifi at gøre.    Personligt vil jeg ikke røre et apparat med en ildtang hvis det eneste positive der kan siges om det er at det spiller musikalsk. Timing er noget andet, det er så at sige når man føler at hele frekvensområdet ankommer til dine ører samtidigt.

Hej Kim...

Du skriver godt nok "i min verden"...osv. i dit indlæg...

Det er godt nok den mest aparte 'definition" på musikalsk, jeg nogensinde har set! I din verden er "musikalsk" altså noget negativt. Du må ha' været meget uheldig i din vandring i hifiverdenen.
Du kan dog have ret i at begrebet 'musikalsk' bruges ret ukritisk - som om man ikke rigtig kan finde et bedre udtryk.

I min egen helt personlige verden dækker begrebet 'musikalsk' over udstyrs evne til at gengive instrumenter, så de lyder af dét de er! (Hvis optagelsen er til det).
En sopransax skal lyde som en sopransax gør i virkeligheden. Det kræver dog, at man som lytter sørger for at have referencen i orden. Dvs. at man faktisk bevæger sine ben hen hvor der er mulighed for at høre rigtige levende mennesker betjene diverse akustiske instrumenter - uden brug af PA-anlæg.
Ude i det virkelige liv er der ikke noget der hedder "komprimeret eller forvrænget mellemtone". Så hvis man kan opnå noget der ligner derhjemme i stuen - er man godt på vej. Og så er det samlede indtryk "musikalsk".


Mvh.
Niels

Nilau skrev: I min egen helt personlige verden dækker begrebet 'musikalsk' over udstyrs evne til at gengive instrumenter, så de lyder af dét de er! (Hvis optagelsen er til det).

Så er det hifi. korrekte gengivelse af kildematerialet, det betyder ikke at det nødvendigvis er musikalsk. musikalsk er noget mennesker kan være.

Nilau skrev: Ude i det virkelige liv er der ikke noget der hedder "komprimeret eller forvrænget mellemtone".

Jo. i samme sekundt du benytter elektrisk forstærkning, pa anlæg eller guitarforstærker, kan det forekomme.

Jeg tror de fleste har været til mindst en koncert i deres liv med "komprimeret mellemtone" eller "skrigende diskant". og det er sjældent den lyd orkesteret har forsøgt at få ud til publikum, det er bare arbejdsbetingelserne.

Nilau skrev: Så hvis man kan opnå noget der ligner derhjemme i stuen - er man godt på vej. Og så er det samlede indtryk "musikalsk".

Hvis kildematerialet er indspillet med kompression og forvrængning, så gengiver dit anlæg kildematerialet, men dit anlæg skulle helst ikke ligge yderligere forvrængning og kompression til

musikalsk eller musikalitet er en egenskab man tillægger mennesker, ikke objekter.

__________________
Krone siger du? nej den har jeg ikke på hovedet, den står der med skriften "DC300"

Lavede lige lidt research på nettet. Her er en der har en holdining!:

http://www.6moons.com/industryfeatures/mm/m3.html

Monkeyboy skrev: Lavede lige lidt research på nettet. Her er en der har en holdining!: http://www.6moons.com/industryfeatures/mm/m3.html

Så er vi tilbage i den Linn'inistiske afdeling hvor alt skal kunne fejes af banen med et "du lytter forkert"

Musikalitet er en menneskelig egenskab der kan besiddes af mennesker, ikke af maskiner.

Ja, ok. Men jeg var nu ikke ude på at sige at nogen lytter "rigtigt" eller "forkert". Jeg synes bare det er interessant hvad folk egentlig lytter efter. Og der er unægteligt forskellige "skoler". Jeg synes også at Jeff Day's artikel er svær at få noget ud af fordi det han skriver om er meget uhåndgribeligt - men det kan jo være man ville give ham ret hvis man hørte det anlæg han præsenterer.

Det kan også provokere mig når folk med "gyldne ører" mener at de kan høre noget der ikke kan beskrives i tekniske termer, for man kan jo ikke kontrollere det. Ligesom man ikke ved om farven rød ser ens ud for alle... Omvendt synes jeg han har en pointe vedr. audiofilt udstyr der skiller tingene så meget ad at man lytter til dele i stedet for et hele. Har en kammerat med sådan et anlæg. Lyder godt hvis man "analyserer", men det får ikke en til at rocke med

I min verden (som vist er et fornuftigt forbehold at tage i denne diskussion ) dækker begrebet musikalitet over evnen til at forstå musikken. Denne forståelse bygger både på nogle konkrete begreber som fx rytme og klang, og på nogle mere subjektive forhold som fx indlevelse og æstestisk udtryk.

Et anlæg kan således ikke i sig selv være musikalsk, men det det kan befordre musikaliteten, altså lytterens evne til at forstå musikken.

Two Chanel skrev: Er begrebet "musikalsk" ikke noget, som KUN kan opfattes individuelt? Det er vel ens egen erfaring med reproduceret musik og livemusik, der tilsammen sætter begrebet i perspektiv? Mange (tror jeg) tænker om noget som bliver omtalt som "musikalsk", som værende varmt klingende lyd, med fokus på det samlet signal? For mig er begrebet "musikalsk" noget udflydende, for det kan være flere ting. Så længe jeg ikke hører en gjallende metaldome, rungene og dårlige højttalerkabinetter, uhomogen gengivelse, eller andre ting, som jeg ville se som ubruglige/fejl ved det samlet indtryk, ja så er der mulighed for, at det jeg lytter til, er "musikalsk"

Det kan ikke andet end være individuelt, idet MUSIKSMAGEN jo er forskellig. Selv det bedste anlæg kan ikke få mig til at lytte til klassisk og opera musik. Det siger mig simpelt hen ingenting. Det får mig dog ikke til at dømme ANLÆGGET ude. Kommer der rock/pop/jazz ud så er der pludselig musik i det for MIG.

Så jo det ER individuelt.

 

kim olsen skrev: Nilau skrev: I min egen helt personlige verden dækker begrebet 'musikalsk' over udstyrs evne til at gengive instrumenter, så de lyder af dét de er! (Hvis optagelsen er til det). Så er det hifi. korrekte gengivelse af kildematerialet, det betyder ikke at det nødvendigvis er musikalsk. musikalsk er noget mennesker kan være. Nilau skrev: Ude i det virkelige liv er der ikke noget der hedder "komprimeret eller forvrænget mellemtone". Jo. i samme sekundt du benytter elektrisk forstærkning, pa anlæg eller guitarforstærker, kan det forekomme. Jeg tror de fleste har været til mindst en koncert i deres liv med "komprimeret mellemtone" eller "skrigende diskant". og det er sjældent den lyd orkesteret har forsøgt at få ud til publikum, det er bare arbejdsbetingelserne. Nilau skrev: Så hvis man kan opnå noget der ligner derhjemme i stuen - er man godt på vej. Og så er det samlede indtryk "musikalsk". Hvis kildematerialet er indspillet med kompression og forvrængning, så gengiver dit anlæg kildematerialet, men dit anlæg skulle helst ikke ligge yderligere forvrængning og kompression til musikalsk eller musikalitet er en egenskab man tillægger mennesker, ikke objekter.

Hej Kim...

Det var (naturligvis) underforstået, at der var tale om en rent akustisk 'begivenhed' ude i den virkelige verden, uden elektriske hjælpeforanstaltninger! Altså uden PA-anlæg og lignende...

Jeg medgiver, at 'musikalsk' ikke er et velvalgt udtryk i forbindelse med hifiudstyr. Mennesker (inklusive visse musikere!) kan være musikalske!  ;-)


Mvh.
Niels

EDIT: Det blev godt nok langt, håber ikke jeg begravede pointen i ord...

Monkeyboy skrev: Betegnelsen "musikalsk" er vel en af de mest (mis?)brugte betegnelser om hifi-udstyr overhovedet. Særligt kendere inden for den britiske "skole" bruger ofte dette udtryk. Men hvad betyder det egentlig? Jeg tror ikke der findes en formel definition, men jeg er overbevist om at der er nogle der bruger begrebet mere kvalificeret end andre. Jeg ved ikke hvad man teknisk bør lytte efter for at høre om noget er musikalsk - nogle bruger ordet "timing" men hvad er så det?

For det første, så mener jeg at du netop misforstår folks incitament til at bruge betegnelsen "musikalsk", når du gerne vil have en definition af hvilke tekniske ting du skal lytte efter, for at få en "musikalsk" gengivelse. Det bunder i at "musikalitet" i hifi-sammenhæng netop ikke dækker over noget bestemt teknisk. Det er et spørgsmål om netop IKKE at lytte efter de tekniske termer, men lytte til musikken "direkte" så at sige. Jeg vil påstå at ALLE hifi-entusiaster i sidste ende søger et anlæg der spiller musikalsk, i netop deres ører. Dem der er uenige i dette, har blot en anden definition af ordet, men så kan man kalde det noget andet - humlen er, at vi alle søger dét anlæg der får vores musik til at lyde bedst, i vores ører. "Musikalsk" som universel betegnelse, er i denne sammenhæng lig med at du nyder musikken. Hvordan det rent teknisk skal lyde, det kan være vidt forskelligt - for det er forskellige ting der skal til for at vi nyder musikken. For én kan det være stereperspektiv, for en anden kan det være dynamik, for en tredje kan det være blød og afslappet lyd, osv. "musikalsk" siger altså mere om dig selv end om anlægget, groft sagt.

Så er der to "skoler" for hvordan du når frem til et anlæg der giver netop dig mest mulig nydelse af musikken: Den ene, som jeg vil kalde den traditionelle hifi-skole, er at vi finder frem til en masse tekniske termer for hvad der skal være i orden, for at du kan nyde din musik mest muligt. Lad os antage at du erfarer at jo mere dynamik, jo mere stereoperspektiv og jo mere klangneutralt anlægget spiller, jo mere nyder du musikken. Så lytter du efter dynamik, stereoperspektiv og klangbalance. Når du så har fundet dét anlæg der gør dette bedst, så sætter du dig til at nyde musikken. Fordelen ved dette er at det gør det nemmere at kvantificere de ting man hører, og dermed udvælge de bedste komponenter - ud fra definitionen. Ulempen er at man løber en risiko for at man overser nogle faktorer, man overgiver sig til at éns definition af hifi rent faktisk holder i praksis. Det kræver MEGET øvelse og erfaring, før man for alvor har et så stort overblik, at man kan udpensle tingene på den måde.

En sidebemærkning: det er i særdeles udpræget grad denne fremgangsmåde jeg benytter mig af i billed-verdenen, hvor det er taget et skridt videre til at jeg groft sagt kigger på test-billeder, og definerer at når de vises rigtigt, så vises en film også rigtigt. Men billede og lyd er to forskellige ting, og dén fremgangsmåde der virker for det ene, virker ikke nødvendigvis for det andet. Samtidig oplever mange at man aldrig rigtigt når "i mål" så at sige, man kan næsten altid finde et apparat der liiige gør dit og dat lidt bedre (om det er en fordel eller en ulempe, er så op til den enkelte...)

Den anden skole, er at man vælger at lytte mere "direkte" til musikken, og bedømme om man får en musikalsk nydelse eller ej, når man lytter. De springer så at sige over alle de tekniske termer, sætter en plade på, og hvis det lyder fedt, så er det godt, og hvis det ikke lyder fedt, så er det dårligt. Her vil man typisk netop ikke lytte efter hifi-tekniske termer overhovedet, men mere efter hvor tydeligt man kan høre om bassisten spiller steady eller ej, om trommeslageren kan holde beatet, om sangeren synger igennem, eller hvordan man nu vil definere det i hver sin musikgenre. Fordelen ved dette er at det ikke kræver nær samme erfaring at nå frem til et resultat der fungerer - når det spiller, så spiller det, og så er det mindre vigtigt om man ved hvorfor. Ulempen er at man aldrig rigtigt finder ud af hvad der er galt og hvorfor, når det ikke virker. Så hvis man sidder med et system der ikke fungerer, kan det kræve meget tid at lytte sig frem til en løsning, fordi man ikke har nogen anelse om hvad man skal lede efter - man må mere eller mindre bare prøve sig frem. Typisk for denne skole er, at fordi det er musikken mere end minutiøse detaljer der er i højsædet, stiller man sig oftere tilfreds med mindre. Når det virker, så virker det, og så bruger man tiden på at høre musik i stedet for at lede efter noget der virker endnu bedre. Igen: Er det så en fordel eller en ulempe? You decide.

I praksis vil jeg mene at de fleste ligger et sted imellem de to - men blandt dem der kalder sig "hifi-entusiaster" er der flest i den traditionelle skole, vil jeg mene. Jeg oplever at mange personer har en skarp adskillelse imellem "at lytte hifi", og at hygge sig med en øl og høre noget musik. Jeg vil dog efterlade en lille flig åben for en tredje skole: Dem for hvem de tekniske termer, stereoperspektiv osv, er dét der i sig selv ER musik-nydelsen, og som nyder en gang ligegyldig tørvetriller-musik der er super-duper indspillet, mere end en superfed plade der er middelmådigt indspillet. Al respekt for det, jeg mener den type mennesker burde købe nogle billetter til noget live-musik, og få sig et liv. Men det er så bare mig...

Dét jeg vil sige med hele denne smøre, er at "musikalsk" ikke er defineret som noget bestemt rent teknisk (og så er det tid til en af mine trademark bil-analogier): Musikalitet er som køreglæde i en bil. "Køreglæde" er ikke defineret som noget bestemt. Man kan tale om skarp indstyring, fart, komfort osv, men ordet "køreglæde" dækker ikke over en bestemt kombination af dem. Det er det samme med "musikalitet" - en musikalsk gengivelse er det overordnede mål vi alle prøver at opnå, men hvad det indebærer og hvordan vi opnår det, er yderst individuelt. Det komiske, eller måske nærmere tragiske, er at hifi-entusiaster har en særdeles veludviklet sans for at skændes inderligt om hvilket produkt der er BEDST, uden overhovedet at overveje om man er enige om hvad BEDST egentlig indebærer.

Det næste skridt i dén diskussion, er så at afdække at "smag" dækker over noget meget dybere end om man er til hård eller blød diskant osv. "Smag" kan være afhængig af hvilken musik man hører, men i meget høj grad også HVORDAN man hører musikken. Man kan ikke bare pådutte folk at de skal fokusere på speed og timing i stedet for stereoperspektiv og klangbalance, for at opnå en mere musikalsk gengivelse. Det er lige så tekniske ting, bare knapt så udbredte at fokusere på. Så hvis man for alvor vil opnå en "musikalsk" gengivelse, så skal man lære at fokusere mindre på de enkelte tekniske termer, og mere på selve musikkens indhold. Ja, det kan gøre det vanskeligere at nå frem til hvad der er "bedst", men det gør jo ikke hifi-interessen mindre interessant - vel nærmere tværtimod?

Hvis jeg skal opsummere lidt: Hvis vi antager at mest mulig musiknydelse er målet, og man mener at man mener at man har fundet ud af at en teknisk korrekt hifi-gengivelse er dét der skal til for at opnå det, så er "musikalitet" og en teknisk korrekt hifi-gengivelse jo det samme. Dér hvor mange begår en stor fejl, er at de glemmer at træde ud af hifi-lytningen, og op i "helikopteren", og lytte til musikken for at finde ud af om dét man nåede frem til nu rent faktisk også ER bedre. Derfor vil jeg sige til dem der mener at musikalitet og hifi er to forskellige ting: Har I så ikke netop glemt hvad formålet var? Hvis I har ret i jeres antagelse, at den korrekte hifi-gengivelse ER den bedste, så skulle det jo gerne være sådan at hvis man lytter til musikken uden hensyn til hifi-tekniske termer, så skal det stadig være bedst. Ellers er definitionen af "korrekt hifi" jo forkert! Netop derfor undrer det mig også når folk er så aggressivt fjendske når man opfordrer til at lytte på om musikken virker, i stedet for at lytte til de hifi-tekniske termer. Måske er man bare så bange for at tage fejl, at man hellere lever videre i uvidenhed.

For mig personligt, så er "hifi-gengivelsen" og den subjektive oplevelse i praksis, identisk når det drejer sig om billed-produkter, men ikke når det drejer sig om lyd-produkter. Om det er fordi jeg bare har en bedre forståelse for billede end jeg har for lyd, det vil jeg ikke afvise.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

Mht. at det kun er mennesker der kan være "musikalske", så er det teknisk set rigtigt nok, men det er jo ordkløveri, det er mere interessant at forholde sig til dét der menes med ordet i denne sammenhæng, end hvad ordet rent teknisk betyder. I denne sammenhæng synes jeg dette er en meget præcist defineret beskrivelse af hvad folk mener når de siger "musikalsk":

Buyer no 1 skrev: Et anlæg kan således ikke i sig selv være musikalsk, men det det kan befordre musikaliteten, altså lytterens evne til at forstå musikken.

Jeg vil stille et side-spørgsmål: Jeg vil mene det er bevist at man kan være musik-interesseret uden at være hifi-interesseret. Kan man være hifi-interesseret uden at være musik-interesseret?

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S

AV Precision skrev: EDIT: Det blev godt nok langt, håber ikke jeg begravede pointen i ord... Monkeyboy skrev: Betegnelsen "musikalsk" er vel en af de mest (mis?)brugte betegnelser om hifi-udstyr overhovedet. Særligt kendere inden for den britiske "skole" bruger ofte dette udtryk. Men hvad betyder det egentlig? Jeg tror ikke der findes en formel definition, men jeg er overbevist om at der er nogle der bruger begrebet mere kvalificeret end andre. Jeg ved ikke hvad man teknisk bør lytte efter for at høre om noget er musikalsk - nogle bruger ordet "timing" men hvad er så det? For det første, så mener jeg at du netop misforstår folks incitament til at bruge betegnelsen "musikalsk", når du gerne vil have en definition af hvilke tekniske ting du skal lytte efter, for at få en "musikalsk" gengivelse. Det bunder i at "musikalitet" i hifi-sammenhæng netop ikke dækker over noget bestemt teknisk. Det er et spørgsmål om netop IKKE at lytte efter de tekniske termer, men lytte til musikken "direkte" så at sige. Jeg vil påstå at ALLE hifi-entusiaster i sidste ende søger et anlæg der spiller musikalsk, i netop deres ører. Dem der er uenige i dette, har blot en anden definition af ordet, men så kan man kalde det noget andet - humlen er, at vi alle søger dét anlæg der får vores musik til at lyde bedst, i vores ører. "Musikalsk" som universel betegnelse, er i denne sammenhæng lig med at du nyder musikken. Hvordan det rent teknisk skal lyde, det kan være vidt forskelligt - for det er forskellige ting der skal til for at vi nyder musikken. For én kan det være stereperspektiv, for en anden kan det være dynamik, for en tredje kan det være blød og afslappet lyd, osv. "musikalsk" siger altså mere om dig selv end om anlægget, groft sagt. Så er der to "skoler" for hvordan du når frem til et anlæg der giver netop dig mest mulig nydelse af musikken: Den ene, som jeg vil kalde den traditionelle hifi-skole, er at vi finder frem til en masse tekniske termer for hvad der skal være i orden, for at du kan nyde din musik mest muligt. Lad os antage at du erfarer at jo mere dynamik, jo mere stereoperspektiv og jo mere klangneutralt anlægget spiller, jo mere nyder du musikken. Så lytter du efter dynamik, stereoperspektiv og klangbalance. Når du så har fundet dét anlæg der gør dette bedst, så sætter du dig til at nyde musikken. Fordelen ved dette er at det gør det nemmere at kvantificere de ting man hører, og dermed udvælge de bedste komponenter - ud fra definitionen. Ulempen er at man løber en risiko for at man overser nogle faktorer, man overgiver sig til at éns definition af hifi rent faktisk holder i praksis. Det kræver MEGET øvelse og erfaring, før man for alvor har et så stort overblik, at man kan udpensle tingene på den måde. En sidebemærkning: det er i særdeles udpræget grad denne fremgangsmåde jeg benytter mig af i billed-verdenen, hvor det er taget et skridt videre til at jeg groft sagt kigger på test-billeder, og definerer at når de vises rigtigt, så vises en film også rigtigt. Men billede og lyd er to forskellige ting, og dén fremgangsmåde der virker for det ene, virker ikke nødvendigvis for det andet. Samtidig oplever mange at man aldrig rigtigt når "i mål" så at sige, man kan næsten altid finde et apparat der liiige gør dit og dat lidt bedre (om det er en fordel eller en ulempe, er så op til den enkelte...) Den anden skole, er at man vælger at lytte mere "direkte" til musikken, og bedømme om man får en musikalsk nydelse eller ej, når man lytter. De springer så at sige over alle de tekniske termer, sætter en plade på, og hvis det lyder fedt, så er det godt, og hvis det ikke lyder fedt, så er det dårligt. Her vil man typisk netop ikke lytte efter hifi-tekniske termer overhovedet, men mere efter hvor tydeligt man kan høre om bassisten spiller steady eller ej, om trommeslageren kan holde beatet, om sangeren synger igennem, eller hvordan man nu vil definere det i hver sin musikgenre. Fordelen ved dette er at det ikke kræver nær samme erfaring at nå frem til et resultat der fungerer - når det spiller, så spiller det, og så er det mindre vigtigt om man ved hvorfor. Ulempen er at man aldrig rigtigt finder ud af hvad der er galt og hvorfor, når det ikke virker. Så hvis man sidder med et system der ikke fungerer, kan det kræve meget tid at lytte sig frem til en løsning, fordi man ikke har nogen anelse om hvad man skal lede efter - man må mere eller mindre bare prøve sig frem. Typisk for denne skole er, at fordi det er musikken mere end minutiøse detaljer der er i højsædet, stiller man sig oftere tilfreds med mindre. Når det virker, så virker det, og så bruger man tiden på at høre musik i stedet for at lede efter noget der virker endnu bedre. Igen: Er det så en fordel eller en ulempe? You decide. I praksis vil jeg mene at de fleste ligger et sted imellem de to - men blandt dem der kalder sig "hifi-entusiaster" er der flest i den traditionelle skole, vil jeg mene. Jeg oplever at mange personer har en skarp adskillelse imellem "at lytte hifi", og at hygge sig med en øl og høre noget musik. Jeg vil dog efterlade en lille flig åben for en tredje skole: Dem for hvem de tekniske termer, stereoperspektiv osv, er dét der i sig selv ER musik-nydelsen, og som nyder en gang ligegyldig tørvetriller-musik der er super-duper indspillet, mere end en superfed plade der er middelmådigt indspillet. Al respekt for det, jeg mener den type mennesker burde købe nogle billetter til noget live-musik, og få sig et liv. Men det er så bare mig... Dét jeg vil sige med hele denne smøre, er at "musikalsk" ikke er defineret som noget bestemt rent teknisk (og så er det tid til en af mine trademark bil-analogier): Musikalitet er som køreglæde i en bil. "Køreglæde" er ikke defineret som noget bestemt. Man kan tale om skarp indstyring, fart, komfort osv, men ordet "køreglæde" dækker ikke over en bestemt kombination af dem. Det er det samme med "musikalitet" - en musikalsk gengivelse er det overordnede mål vi alle prøver at opnå, men hvad det indebærer og hvordan vi opnår det, er yderst individuelt. Det komiske, eller måske nærmere tragiske, er at hifi-entusiaster har en særdeles veludviklet sans for at skændes inderligt om hvilket produkt der er BEDST, uden overhovedet at overveje om man er enige om hvad BEDST egentlig indebærer. Det næste skridt i dén diskussion, er så at afdække at "smag" dækker over noget meget dybere end om man er til hård eller blød diskant osv. "Smag" kan være afhængig af hvilken musik man hører, men i meget høj grad også HVORDAN man hører musikken. Man kan ikke bare pådutte folk at de skal fokusere på speed og timing i stedet for stereoperspektiv og klangbalance, for at opnå en mere musikalsk gengivelse. Det er lige så tekniske ting, bare knapt så udbredte at fokusere på. Så hvis man for alvor vil opnå en "musikalsk" gengivelse, så skal man lære at fokusere mindre på de enkelte tekniske termer, og mere på selve musikkens indhold. Ja, det kan gøre det vanskeligere at nå frem til hvad der er "bedst", men det gør jo ikke hifi-interessen mindre interessant - vel nærmere tværtimod? Hvis jeg skal opsummere lidt: Hvis vi antager at mest mulig musiknydelse er målet, og man mener at man mener at man har fundet ud af at en teknisk korrekt hifi-gengivelse er dét der skal til for at opnå det, så er "musikalitet" og en teknisk korrekt hifi-gengivelse jo det samme. Dér hvor mange begår en stor fejl, er at de glemmer at træde ud af hifi-lytningen, og op i "helikopteren", og lytte til musikken for at finde ud af om dét man nåede frem til nu rent faktisk også ER bedre. Derfor vil jeg sige til dem der mener at musikalitet og hifi er to forskellige ting: Har I så ikke netop glemt hvad formålet var? Hvis I har ret i jeres antagelse, at den korrekte hifi-gengivelse ER den bedste, så skulle det jo gerne være sådan at hvis man lytter til musikken uden hensyn til hifi-tekniske termer, så skal det stadig være bedst. Ellers er definitionen af "korrekt hifi" jo forkert! Netop derfor undrer det mig også når folk er så aggressivt fjendske når man opfordrer til at lytte på om musikken virker, i stedet for at lytte til de hifi-tekniske termer. Måske er man bare så bange for at tage fejl, at man hellere lever videre i uvidenhed. For mig personligt, så er "hifi-gengivelsen" og den subjektive oplevelse i praksis, identisk når det drejer sig om billed-produkter, men ikke når det drejer sig om lyd-produkter. Om det er fordi jeg bare har en bedre forståelse for billede end jeg har for lyd, det vil jeg ikke afvise.

Det er sgu' godt og klogt skrevet, Otto. Faktisk så godt, at jeg næsten ikke tror jeg kunne have gjort det ret meget bedre selv..he-he..!  ;-)

Du har nogle ualmindeligt gode pointer, som nok kan sætte én og anden i en slags eftertænksomhedstilstand...

Tak for det!

Mvh.
Niels

Musikalsk er, efter min mening, når noget lyder udpreget homogent og når der er et godt samspil mellem de forskellige instrumenter. Når foden begynder at rokke lidt ekstra.

Jeg vil ikke mene det er fordi det er direkte ukorrekt, men det, er der jo lige så mange filosofier om, som der er par af ører. For øvrigt synes jeg heller ikke at definitionen "korrekt", kan forsvares. Men det er jo en helt ande sag.

Ellers spændende tråd, men nok ikke noget der findes en facit for. Men er der noget der hedder "facit" i hifi verdenen?

__________________
Mange hilsner,
Kenneth

Skribent/anmelder i Fidelity og på nomono.dk/.se

Jeg vil sige det sådan, at hvis man mener man har et godt system fordi det skal være fedt at høre musik på, så er fremgangsmåden for opbygningen af éns anlæg som følger:

1: Lyt til musikken for musikkens skyld. Lyder det godt? Hvis ja, gå til punkt 5. Hvis nej, gå til punkt 2.

2: Hvad er der galt?

3: Hvordan retter jeg det?

4: Løs problemet. Gå til 1.

5: Nyd musikken!

Min påstand er at rigtigt mange glemmer punkt 1 og 5, men bare pisker endeløst rundt fra 2 til 4, og når man er igennem punkt 4 går man direkte til punkt 2 og leder efter noget nyt man kan forbedre.

Det drejer sig med andre ord om at få et anlæg der spiller sådan at man kan nyde musikken, uden at sidde og savne noget i forbindelse med anlæggets gengivelse af musikken. Hvis der er noget der lyder dårligt, skal det være sådan at du tænker på fejlene på pladen (enten indspilningsteknisk eller musikalsk), mere end fejlene i anlægget. Det er for mig at se dét der er målsætningen (igen, både for billede og for lyd). Dvs. eksempelvis hvis du lytter til en plade og tænker "der er da for svag bas", så skal det være sådan at du tænker "den plade har godt nok en tynd bas", fremfor at tænke "øv, hvis jeg havde en bedre bas i mine højttalere, så ville den plade have lydt meget bedre". At nå dértil kræver to ting: Et anlæg der er godt nok, OG evnen til at lade være med at lytte på anlægget, og i stedet lytte til musikken. Et godt tegn på at man er på vej i den forkerte retning, er hvis det ikke kan lade sig gøre at sætte sig i sofaen sammen med en af vennerne og lytte på 5 nye plader, uden at man hiver sine sædvanlige "hifi-plader" frem for at få tingene til at lyde bedre. Hvis man kan bruge en aften på at høre en masse musik, og så BAGEFTER tænke "gud hvor spiller mit anlæg forresten bare godt", så er man på vej i den helt rigtige retning.

__________________
Otto Jørgensen, Dynaudio A/S