Jeg har haft alverdens mærkelige/forskellige hovedtelefoner. Primært
dynamiske, men da jeg for nogle år siden investerede i et sæt Stax
4040II (mener jeg det hed), var det en ny verden for mig, sårn
lydmæssigt. Man skal høre det for at vide hvad jeg mener. Der er
selvfølgelig forskellige dynamiske hovedtelefoner som har visse gode
egenskaber som det er svært for Stax at klare, men det er ikke mange,
sammenlignet med hvordan detaljerne og rumfornemmelsen kan blive med et
sæt gode Stax hovedtelefoner.
Da jeg havde lyttet en del på mit 4040 system (SR-404 + 006tII) fik jeg
lyst til mere. Da jeg havde mulighed for at "bytte" mit system væk,
købte jeg et sæt 007 Omega. Inden jeg solgte mit 4040 sæt, nåede jeg dog
at høre de store Omegaer på min 006tII forstærker. Da kunne man godt
høre, at tingene ikke passede sammen. Der manglede simpelthen saft og
kraft. Da jeg senere købte en 007tII forstærker, var der mere styr på
mine 007 Omega hovedtelefoner, men der er stadig plads til forbedringer.
Som det nævnes er der få alternativer. Desværre findes de ovre på den
anden side af "dammen" og koster mange penge osv.
Da Stax lavede en "luxus jubilæums udgave" af deres SR-404 hovedtelefon
(Limited Edition), måtte jeg have sådan et par. Det har jeg ikke
fortrudt, for dem kan min 007tII forstærker snildt trække. Faktisk
bruger jeg dem mere end mine 007 Omega, da der er lidt mere "luft" i
lyden. Jeg er næsten klar over at mine 007 Omegaer kræver MEGET mere
saft fra en forstærker end jeg har mulighed for at give dem, men det må
altså vente på ubestemt tid. Nuvel, jeg bruger dem da med jævne
mellemrum, og de spiller da også fint. Jeg er bare sikker på at de kan
åbne sig noget mere med en "monster forstærker". ØV!
Som andre har skrevet, skal man lytte sig frem, og ens kilde (CD, FLAC
mm) spiller i høj grad ind på slutresultatet. Alle eventuelle
dårligdomme afsløres nådesløst. Det bliver det jo ikke billigere af. Man
kan godt blive afhængig af "forbedringer", men jeg er nu nået tæt på
det jeg kan holde ud at høre på, så det er skønt. Jeg tror aldrig jeg
bliver træt af Stax lyden, for jeg vender altid tilbage hvis jeg har
lyttet til dynamiske kombinationer på mit/mine anlæg. Det bliver bare
aldrig helt det samme.
Håber spørgeren kan bruge mine erfaringer/inputs til noget fornuftigt. Held og lykke med Stax lyden. Den er bare go
PS: Min morale (erfaring) siger mig, at man hellere må have en STOR forstærker, og nogle mindre Stax hovedtelefoner, end omvendt. Det er blot min erfaring. Man kan iøvrigt læse meget mere om dette emne på det store amerikanske Stax forum (head-fi.org).