Alt var vel langt fra bedre end alt i dag, men noget var bedre end noget i dag. Jeg synes, det går an at finde nogle rigtig gode,
gamle ting, som med lidt opfriskning spiller meget nyt bagud.

En ting var endda klart bedre end stort set alt i dag: Optagelserne i sig selv. En ret vigtig ting ;-).

Udviklingen indenfor hifi har ikke været entydig positiv, hverken pris- eller ydelsesmæssigt. 100 1980-kr er ca. 300 i dag, og
bortset fra billigere "konsum-grej", har jeg i hvert fald på fornemmeren, at bedre hifi er steget i pris. Og på noget hi-end er
låget røget helt af. Det trodser stor set alle andre teknologiske/naturvidenskabelige udviklinger - tænk bare på vel en
halveringtid i pris pr. "ydelsesenhed" på vel blot 2 år (!) indenfor computere. Eller på alle de alvorligere sygdomme, man i dag
bare kommer videre fra med et par piller, eller realpris-billigere biler, der er hamrende sikre, kører tre gange længere på
literen og selv parkerer i garagen ;-).

Ydelsesmæssigt er det vel ret signifikant, at man i startfirserne kommer med "perfect sound forever" i form af CD. Selv om CD
og noget hi-rez kan lyde ganske godt i dag, har det godt nok taget tid. Men det er tankevækkende, at en rimelig god
pladespiller bare spiller mere musik anno 2014. Og bortset fra "jo mindre jo bedre, og vi gider ikke ledninger og alle de cd-
æsker og plader", har det meste anden fokus indenfor hifi-udvikling i mine øjne været ret stift rettet imod, hvad man kan kalde
"Præcisions-hifi" (analytiske detaljer, pin-point perspektiv, "hul igennem") og ikke "Natur-hifi" med vægt på balanceret krop,
letflydende naturlighed og varme… som musik lyder i virkeligheden.

Så jeg tror også meget, spørgsmålet på hvor ofte og udbredt man finder, at vintage-grej kan give kamp til nyt grej mht.
ydelsesevne, i høj grad er styret efter, hvilket lyd-ideal man hører efter ;-)

__________________
Mvh. Peter Pan. Se link - DIN-RJ45-Adapter.- PPsetup.- Div.& Diy.

Peter Pan skrev: Bemærk dette i teksten i indlæg 1 -   "Pioneer SX-1980 blot slå helvede ud af de andre modtagere "Gee, hvad for et chok,. I tre årtier, industrien er gået tilbage! - Pioneer SX-1980 receiver Butterworth skrev om, blev bedømt på 270 watt pr kanal. Han testede Pioneer og bekræftet specifikationerne: ". Det leverede 273,3 watt i 8 ohm og 338,0 watt i 4 ohm"   Da jeg i sin tid satte en ICEpower forstærker på 2 x 250 Watt i 4 ohm til mine passive BeoVox Penta, oplevede jeg en kraftig lyd forbedring, og det var ikke fordi jeg spillede højere.   Mit bud er 2014 receiver muligvis indeholder for små eller for ringe forstærkere. Avancerede Digital Signal Processing- teknologi (DSP) benyttes meget i dag, og ind i mellem også med "undskyldning" "som" de 75 Watt udnyttet med fuld kontrol.   Men hvad for en kontrol ? Er det når du skruer op for lyden, at DSP automatisk dæmper lydstyrken for ikke at skade forstærkeren, eller skulle man ikke have sparet, og lagt 250 Watt i 4 ohm i istedet for.

Hej Peter Pan.

Ved ikke, om indlæg (også) er henvendt til det, jeg skriver.

Hvis, så er det centralt at indlæse i det, at "bedre" har meget mere at gøre med alt det, man ikke kan tælle, end det man kan.

e-type skrev: Jeg må give udviklingen den credit den skal have. Der er sket noget, men spørgsmålet er som Jensiman skriver: Hvad sker der hvis man sammen ligner for 10 af de lange nyt med brugt for samme sum. Det er vel den rette sammenligning. Så hvordan spiller en 10.000 kr. ældre Krell i forhold til en ny 10.000 kr., effektforstærker ?

Sjovt du siger lige netop det...... der er på KSB en Krell KSA-100 i mint condition til salg for 11.500,-.......... hvis man vil ha´ et effekttrin, der sparkar mega-røv, er det bare at stige på. Der er INTET anno 2014, der kommer i nærheden af den performance dette effekttrin kan levere i samme prisniveau (håber ikke at prisen gik op)

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Er nu også selv mest til ældre udstyr ,har lige fået fat i gec a 2900 helt nye nos rør de slår alt andet jeg har hørt i ecc81 rør ,sølvkabel lavet i slutning
af 60'erne ,russiske teflon kondensatore ,mange ting er ikke bedre i dag,da man ikke sparede på noget før i tiden,og det hele ikke var lavet i kina😀😀

Tjaaa, tænke engang, de JBL enheder jeg fornøjer mig med, de er vel en 20 -> 30 år gamle, har jeg da en helt klar opfattelse af at de levere en
bedre vare i hifi sammenhæng men om de så står distancen i sammenligning med de tilsvarende nye enheder til pa verdenen ved jeg ikke....

__________________
Rør med følelse og horn i panden :-)

Faktisk så spiller jeg på noget gammelt skrammel kombineret med noget halvgammelt og nyt. Pladespilleren havde 30 år fødselsdag i maj, altid
passet og plejet, mint condition og nyt Rondo Bronze PU, til en Holfi riaa (ca. år 2000) (næste skifte objekt), ned i en Lyngdorf dpa1 (2008) (som
erstattede en Mark Levinson 380) for at ende i en gamle Mark Levinson 332 (1997). Lyder kommer så ud af et par B&W 802N som også er 10 år +.
Ups. Jeg glemte årgang 14 Plinius CD'spillen. Iblandet lidt kabler, hvoraf de ældste Monster er fra 90'erne.

Noget købt nyt (Pladespiller, Ortofon,Lyngdorf og Plinius) noget brugt. Men der er stadig fo under 100 af de lange og jeg mener, at det i ene nyt
indenfor samme budgetramme vil være svært at få samme kvalitet i lyden - forstået som rum, definition, dynamik, præcision, betoning o.s.v.

Nu kan jeg forstå, at der er en Krell til 11 af de æange til salg. Interessant, hvis nogen med en ny 11.000 kr. effektforstærker ville stille op mod den
i en blind lyttetest.

Ja, alting var bedre dengang. Enklere i det mindste. Vi der boede vest for Valby bakke og nord for Kongeåen havde kun én kanal. Reklamefri! Alle kunne tale med om indholdet af aftenens udsendelser, når man mødtes i Brugsen. Så kom der farver på og presset fra udlandet gjorde det umuligt at leve uden flere kanaler. Resultatet af den udvikling er vores hverdag. Uendelig mange kanaler at zappe imellem med udsendelser iblandet reklamer for alt muligt i alle afskygninger. Herunder også reklamer for søsterkanalernes genudsendelser i 4:3 format i almindeligvis tvivlsom videokvalitet. Jeg lader billedet stå et øjeblik.

Genudsendelsernes billedkvalitet i det dengang værende 4:3 format puffer til min påstand om at alt var bedre dengang. Mekanismen er nok den, at jeg husker det gode og lader tiden slette det dårlige. Som en genfortælling af soldateroplevelser er der lagt lidt kulør til hver gang.

Lydelektronikken er undergået samme udvikling. Min start var musikken fra Europas musikradio nummer et, leveret af Radio Luxembourg's 1.300W AM sender. Alle de store hits leveret i min højttaler med svingende og til tider kraftig fading og begrænset frekvensområde i forhold til dagens standard. Derfra til FM mono og senere stereo via min hjemmebyggede kombination af rørtuneren fra et aflagt B&O TV kombineret med Motorola's IC-dekoder. Der var en tilfredsstillelse i, at man ikke kom for let til resultatet. I den situation var jeg ikke i tvivl om nye tiders fremskridt. Med tildeling af flere frekvenser til stadig flere radiostationer blev pladsen for trang. Publikum ønskede kvantitet. DAB, Internetradio, …...... hvor ender vi?

At kvantitet foretrækkes i hastigt stigende grad frem for kvalitet er min oplevelse til dato. Vi nørder – et usynligt mindretal i helheden – er måske undtagelsen. Flertallet plastrer huset til med diverse DAB'er, ”1000W” surroundanlæg med højttalere i resonansfremmende plastik og lowcost fladskærme med clockradio-lyd i alle rum, mens regnen tager livtag med de højt roste 80'er højttalere i containeren.

Knapt har støvet lagt sig efter oprydningen før det lyder: ”Jeg kan godt li' musik”. ”Hvad kan du anbefale til indbygning i loftet”? ”Forstår du; højttalerne skal gemmes væk i vores nye stue”. "Og så skal det hele være trådløst forbundet". ("Ellers er livet ikke værd at leve".). ”Kvalitet ….. ”, spørger du”. ”Der kommer da lyd ud af højttaleren, ikke”?


Vi begår en alvorlig fejl, når vi køber nyt og sælger det gamle. Vi mangler referencen til den lydkvalitet vi er nået frem til. Nyerhvervelsens beruselse vanskeliggør en længerevarende sikkerhed for at nyanskaffelsen var en reel forbedring. Vi er bare nødt til at fastholde vores beslutning for ikke at tabe ansigt. Usikkerhedens eneste fordel er at være drivkraften til næste nyanskaffelse. Beholder man derimod det gamle anlæg som reference minimerer man risikoen for at begå fejlkøb.

Alting var b…. , nej. Noget var bedre dengang. Andet er bedre i dag. Det er ikke bare elektronikkens kvalitet og måderne man distribuerer musik på, som er forandret. Vi præges af den tid vi lever i. Derfor afhænger svaret af hvem der svarer på spørgsmålet. Det er ikke ligegyldigt om man er tyve eller tres. Tendensen med at forherlige fortiden stiger med alderen.

Jeg tror ikke det er alle der forherliger fortiden, spørg et "børnehjems-barn", en flygtning, en jøde, et moppe-offer.

Skulle man høre til dem der ikke tør erkende over for sig selv, at de 300000 kr brugt på hifi ikke gav yderligere forbedring, end det forrige 100000
kr opsæt man havde.
Så bare rolig, om 10 år er de 300000 kr afskrevet og til den tid lettere at vurdere hvad som var bedst

Kaj. skrev: Ja, alting var bedre dengang. Enklere i det mindste. Vi der boede vest for Valby bakke og nord for Kongeåen havde kun én kanal. Reklamefri! Alle kunne tale med om indholdet af aftenens udsendelser, når man mødtes i Brugsen. Så kom der farver på og presset fra udlandet gjorde det umuligt at leve uden flere kanaler. Resultatet af den udvikling er vores hverdag. Uendelig mange kanaler at zappe imellem med udsendelser iblandet reklamer for alt muligt i alle afskygninger. Herunder også reklamer for søsterkanalernes genudsendelser i 4:3 format i almindeligvis tvivlsom videokvalitet. Jeg lader billedet stå et øjeblik. Genudsendelsernes billedkvalitet i det dengang værende 4:3 format puffer til min påstand om at alt var bedre dengang. Mekanismen er nok den, at jeg husker det gode og lader tiden slette det dårlige. Som en genfortælling af soldateroplevelser er der lagt lidt kulør til hver gang. Lydelektronikken er undergået samme udvikling. Min start var musikken fra Europas musikradio nummer et, leveret af Radio Luxembourg's 1.300W AM sender. Alle de store hits leveret i min højttaler med svingende og til tider kraftig fading og begrænset frekvensområde i forhold til dagens standard. Derfra til FM mono og senere stereo via min hjemmebyggede kombination af rørtuneren fra et aflagt B&O TV kombineret med Motorola's IC-dekoder. Der var en tilfredsstillelse i, at man ikke kom for let til resultatet. I den situation var jeg ikke i tvivl om nye tiders fremskridt. Med tildeling af flere frekvenser til stadig flere radiostationer blev pladsen for trang. Publikum ønskede kvantitet. DAB, Internetradio, …...... hvor ender vi? At kvantitet foretrækkes i hastigt stigende grad frem for kvalitet er min oplevelse til dato. Vi nørder – et usynligt mindretal i helheden – er måske undtagelsen. Flertallet plastrer huset til med diverse DAB'er, ”1000W” surroundanlæg med højttalere i resonansfremmende plastik og lowcost fladskærme med clockradio-lyd i alle rum, mens regnen tager livtag med de højt roste 80'er højttalere i containeren. Knapt har støvet lagt sig efter oprydningen før det lyder: ”Jeg kan godt li' musik”. ”Hvad kan du anbefale til indbygning i loftet”? ”Forstår du; højttalerne skal gemmes væk i vores nye stue”. "Og så skal det hele være trådløst forbundet". ("Ellers er livet ikke værd at leve".). ”Kvalitet ….. ”, spørger du”. ”Der kommer da lyd ud af højttaleren, ikke”? Vi begår en alvorlig fejl, når vi køber nyt og sælger det gamle. Vi mangler referencen til den lydkvalitet vi er nået frem til. Nyerhvervelsens beruselse vanskeliggør en længerevarende sikkerhed for at nyanskaffelsen var en reel forbedring. Vi er bare nødt til at fastholde vores beslutning for ikke at tabe ansigt. Usikkerhedens eneste fordel er at være drivkraften til næste nyanskaffelse. Beholder man derimod det gamle anlæg som reference minimerer man risikoen for at begå fejlkøb. Alting var b…. , nej. Noget var bedre dengang. Andet er bedre i dag. Det er ikke bare elektronikkens kvalitet og måderne man distribuerer musik på, som er forandret. Vi præges af den tid vi lever i. Derfor afhænger svaret af hvem der svarer på spørgsmålet. Det er ikke ligegyldigt om man er tyve eller tres. Tendensen med at forherlige fortiden stiger med alderen.

Et fint indlæg Kaj
Du har ret mht. til " Vi nørder – et usynligt mindretal i helheden " vi forsvinder helt i den udbredte zapper kultur der er normen nu, fordybelse i
musik,bøger,film,tv,kultur,lydudstyr,etc. kan tælles i split sekunder

__________________
Hifi hilsen Ramma

Kaj. skrev: Ja, alting var bedre dengang. Enklere i det mindste. Vi der boede vest for Valby bakke og nord for Kongeåen havde kun én kanal. Reklamefri! Alle kunne tale med om indholdet af aftenens udsendelser, når man mødtes i Brugsen. Så kom der farver på og presset fra udlandet gjorde det umuligt at leve uden flere kanaler. Resultatet af den udvikling er vores hverdag. Uendelig mange kanaler at zappe imellem med udsendelser iblandet reklamer for alt muligt i alle afskygninger. Herunder også reklamer for søsterkanalernes genudsendelser i 4:3 format i almindeligvis tvivlsom videokvalitet. Jeg lader billedet stå et øjeblik. Genudsendelsernes billedkvalitet i det dengang værende 4:3 format puffer til min påstand om at alt var bedre dengang. Mekanismen er nok den, at jeg husker det gode og lader tiden slette det dårlige. Som en genfortælling af soldateroplevelser er der lagt lidt kulør til hver gang. Lydelektronikken er undergået samme udvikling. Min start var musikken fra Europas musikradio nummer et, leveret af Radio Luxembourg's 1.300W AM sender. Alle de store hits leveret i min højttaler med svingende og til tider kraftig fading og begrænset frekvensområde i forhold til dagens standard. Derfra til FM mono og senere stereo via min hjemmebyggede kombination af rørtuneren fra et aflagt B&O TV kombineret med Motorola's IC- dekoder. Der var en tilfredsstillelse i, at man ikke kom for let til resultatet. I den situation var jeg ikke i tvivl om nye tiders fremskridt. Med tildeling af flere frekvenser til stadig flere radiostationer blev pladsen for trang. Publikum ønskede kvantitet. DAB, Internetradio, …...... hvor ender vi? At kvantitet foretrækkes i hastigt stigende grad frem for kvalitet er min oplevelse til dato. Vi nørder – et usynligt mindretal i helheden – er måske undtagelsen. Flertallet plastrer huset til med diverse DAB'er, ”1000W” surroundanlæg med højttalere i resonansfremmende plastik og lowcost fladskærme med clockradio-lyd i alle rum, mens regnen tager livtag med de højt roste 80'er højttalere i containeren. Knapt har støvet lagt sig efter oprydningen før det lyder: ”Jeg kan godt li' musik”. ”Hvad kan du anbefale til indbygning i loftet”? ”Forstår du; højttalerne skal gemmes væk i vores nye stue”. "Og så skal det hele være trådløst forbundet". ("Ellers er livet ikke værd at leve".). ”Kvalitet ….. ”, spørger du”. ”Der kommer da lyd ud af højttaleren, ikke”? Vi begår en alvorlig fejl, når vi køber nyt og sælger det gamle. Vi mangler referencen til den lydkvalitet vi er nået frem til. Nyerhvervelsens beruselse vanskeliggør en længerevarende sikkerhed for at nyanskaffelsen var en reel forbedring. Vi er bare nødt til at fastholde vores beslutning for ikke at tabe ansigt. Usikkerhedens eneste fordel er at være drivkraften til næste nyanskaffelse. Beholder man derimod det gamle anlæg som reference minimerer man risikoen for at begå fejlkøb. Alting var b…. , nej. Noget var bedre dengang. Andet er bedre i dag. Det er ikke bare elektronikkens kvalitet og måderne man distribuerer musik på, som er forandret. Vi præges af den tid vi lever i. Derfor afhænger svaret af hvem der svarer på spørgsmålet. Det er ikke ligegyldigt om man er tyve eller tres. Tendensen med at forherlige fortiden stiger med alderen.

Du har så evig ret. Os der var med fra 1979/80 kan sagtens genkende dine betragtninger. Jeg har været heldig da jeg har været med i hifi' ens
guldalder og nåede toppen med highend i ordets oprindelige betydning og synes stadig at have det fedeste fedeste anlæg. 🎼 Det er skørt det
her......... den tid vi lever i pt. Hvis ikke vi kender fortiden kender vi heller ikke os selv og slet ikke hvor vi er på vej hen. 🚀

Det er et rigtigt godt spørgsmål og svært at besvare.

Hvor var man i livet versus det man nu havde adgang til?

Men der vil vel altid være længere imellem snaps indenfor audio/udstyr og de kan for det meste altid bevise overfor enhver
tid hvad de kan?

Er det bedre? Nej jeg vil mene at for det meste passer ordret forskelligt langt bedre. Der vil altid være low, mid and high end
for en forbruger uanset hvad tids år man lever i.

B&O anno 1981 eller 1991? Jeg er jo selv stor forbruger af 2 setup pt men at afgøre hvad der er bedst? Teknologisk og
design er de tydelige tegn men altså de er bare forskellige ikke nødvendigvis bedre.

Er digitalt bedre end analog? Igen med det rette setup til ens behov bare forskelligt.

Kaj. skrev: Ja, alting var bedre dengang. Enklere i det mindste. Vi der boede vest for Valby bakke og nord for Kongeåen havde kun én kanal. Reklamefri! Alle kunne tale med om indholdet af aftenens udsendelser, når man mødtes i Brugsen. Så kom der farver på og presset fra udlandet gjorde det umuligt at leve uden flere kanaler. Resultatet af den udvikling er vores hverdag. Uendelig mange kanaler at zappe imellem med udsendelser iblandet reklamer for alt muligt i alle afskygninger. Herunder også reklamer for søsterkanalernes genudsendelser i 4:3 format i almindeligvis tvivlsom videokvalitet. Jeg lader billedet stå et øjeblik. Genudsendelsernes billedkvalitet i det dengang værende 4:3 format puffer til min påstand om at alt var bedre dengang. Mekanismen er nok den, at jeg husker det gode og lader tiden slette det dårlige. Som en genfortælling af soldateroplevelser er der lagt lidt kulør til hver gang. Lydelektronikken er undergået samme udvikling. Min start var musikken fra Europas musikradio nummer et, leveret af Radio Luxembourg's 1.300W AM sender. Alle de store hits leveret i min højttaler med svingende og til tider kraftig fading og begrænset frekvensområde i forhold til dagens standard. Derfra til FM mono og senere stereo via min hjemmebyggede kombination af rørtuneren fra et aflagt B&O TV kombineret med Motorola's IC-dekoder. Der var en tilfredsstillelse i, at man ikke kom for let til resultatet. I den situation var jeg ikke i tvivl om nye tiders fremskridt. Med tildeling af flere frekvenser til stadig flere radiostationer blev pladsen for trang. Publikum ønskede kvantitet. DAB, Internetradio, …...... hvor ender vi? At kvantitet foretrækkes i hastigt stigende grad frem for kvalitet er min oplevelse til dato. Vi nørder – et usynligt mindretal i helheden – er måske undtagelsen. Flertallet plastrer huset til med diverse DAB'er, ”1000W” surroundanlæg med højttalere i resonansfremmende plastik og lowcost fladskærme med clockradio-lyd i alle rum, mens regnen tager livtag med de højt roste 80'er højttalere i containeren. Knapt har støvet lagt sig efter oprydningen før det lyder: ”Jeg kan godt li' musik”. ”Hvad kan du anbefale til indbygning i loftet”? ”Forstår du; højttalerne skal gemmes væk i vores nye stue”. "Og så skal det hele være trådløst forbundet". ("Ellers er livet ikke værd at leve".). ”Kvalitet ….. ”, spørger du”. ”Der kommer da lyd ud af højttaleren, ikke”? Vi begår en alvorlig fejl, når vi køber nyt og sælger det gamle. Vi mangler referencen til den lydkvalitet vi er nået frem til. Nyerhvervelsens beruselse vanskeliggør en længerevarende sikkerhed for at nyanskaffelsen var en reel forbedring. Vi er bare nødt til at fastholde vores beslutning for ikke at tabe ansigt. Usikkerhedens eneste fordel er at være drivkraften til næste nyanskaffelse. Beholder man derimod det gamle anlæg som reference minimerer man risikoen for at begå fejlkøb. Alting var b…. , nej. Noget var bedre dengang. Andet er bedre i dag. Det er ikke bare elektronikkens kvalitet og måderne man distribuerer musik på, som er forandret. Vi præges af den tid vi lever i. Derfor afhænger svaret af hvem der svarer på spørgsmålet. Det er ikke ligegyldigt om man er tyve eller tres. Tendensen med at forherlige fortiden stiger med alderen.

Sådan.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Nu er det sådan at det ikke er et spørgsmål om at kunne husk at om tinge var beder i gamle dag, for med hifi kan man jo ved selv synd for at at høre, så bevise ligge lige for og da prisen niveauet på gamle top klasse hifi udstyr ganske vis er højt, så er det ikke umulige at finde det brugt.

Der så galt at på noget få klassisk top klasse hifi udstyr stadig kan fås reservedele.

Bl.a. er en top klasse pladespiller der er 30 år gamle ikke til at slå fra en pladespiller der er fra i går, og man kan blive ved med at finde ting der 30 år gamle og let kan slå alt der blive lavet i dag.

Og vel meget hifi udstyre der blive solgt i dag, bygge på en konstruktion der er 30 år gamle.

StarTrek skrev: ........ Og vel meget hifi udstyre der blive solgt i dag, bygge på en konstruktion der er 30 år gamle.

Det er lige så indlysende , som at konstatere at hjulene på en bil stadig er runde :)

__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

Har i det på samme måde.? synes elektronikken og ht i gamle dage var mere musikalske og underholdende og ikke
så hifi rigtige og afslørende som idag. Det spillede musik, letflydende og ubesværet. Let at lytte til. Idag sidder man og fedter med kabler
og andre tweaks for at fintrimme eller forsøge og alligevel er det bare mere komplekst end som så. Vi sidder stadig og lytter på fejlene.
Musikken er blevet anderledes ja, men det lyder sgu stadig godt gengivet på gammelt grej. Samtidig meget mere tilgivende. Ikke noget med
10 cder der lyder godt og resten til skrot hvis man har de kritiske briller på.

Kan sagtens nikke genkendende til det, du skriver Claus.......
bortset fra, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har været i besiddelse af noget,
der var "godt nok" til at sidde og lede efter fejl i lyden. (Jeg har nok aldrig haft råd).
Føler mig priviligeret i den retning. Husker tydeligt den gang, en ven lånte mig penge, som jeg
måtte afdrage med "lidt" om måneden, for at gå ned i Audioscan og købe en Pickering 4500Q pickup til at erstatte den gamle Excel, hold kaje for en forskel på de gamle hjemmebyggede Philips højttalere og en Akai 1080DB quad receiver, ikke noget analytisk dér.

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Alt denne nostalgi snak fik mig til at sætte min gamle Radford sta-15 ( 15w rørforstærker fra 1961 ) til anlægget, og den spiller jo intet mindre end forrygende ;).
Det er et lydbillede der er som det skal være, homogent, behageligt og super musikalsk ( og den kan spille næsten lige så højt som min 200w Sirius *s* )

Derefter prøvede jeg med et par af mine gamle DAC's

Northstar, benchmark og så min nuværende M-audio MDAC.


DER er tilgengæld sket noget...... MDAC'en slår altså de andre ( som vist kostede mere dengang ) med flere længder *s*.

( Det skal dog siges at min Radford har fået trukket nye kabler samt skiftet de fleste kondensatorer, den slags holder altså ikke i 50 år )

Boydk skrev: Kan sagtens nikke genkendende til det, du skriver Claus.......bortset fra, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg sidst har været i besiddelse af noget,der var "godt nok" til at sidde og lede efter fejl i lyden. (Jeg har nok aldrig haft råd).Føler mig priviligeret i den retning. Husker tydeligt den gang, en ven lånte mig penge, som jegmåtte afdrage med "lidt" om måneden, for at gå ned i Audioscan og købe en Pickering 4500Q pickup til at erstatte den gamle Excel, hold kaje for en forskel på de gamle hjemmebyggede Philips højttalere og en Akai 1080DB quad receiver, ikke noget analytisk dér.

Hehe, ja Hasse det var tider. Audioscan, Kt Radio Århus, Frydendahl hifi, lydkilden og hvad de hed........ren nostalgi. Siden har vi ikke haft
en ærlig hifi butik i Århus. Og dog, Hifiklubben og Ikke at forglemme TC

Nå off topic

Mht. til nyere greg især ht har jeg haft en del af. Men intet slår sgu mine gamle kasser når vi snakker underholdning og big soundstage . Det nye
er prut