Hej Batman.
Med afslørende højttalere, en plade der knaser/knitrer og nogle kolde/kynisk gengivende apparater, vil du få en kold/kynisk knitrende lyd.
Med nogle varmt klingende apparater, vil du få en varmt knitrende lyd.
Men det ovennævnte kan skyldes en defekt plade og et ikke godt sammensat anlæg, og det kan du vel ikke klandre pladen for.

Med afslørende højttalere kan du måske også hører, at pladen du før troede var indspillet af 12 musikere med hver sit instrument, i virkeligheden
var indspillet af kun 4 musikere med efterfølgende 2 gange overdup (efterindspillet musik) men det gør vel ikke nødvendigvis pladen til en dårlig
oplevelse.

I 70érne gjorde mange af de helt store kunstnere (f.eks 10cc Queen ELO osv) brug af det man kaldte lagkageindspilning (lagde lyd på i
forskellige lag), og det gjorde de netop for på den måde at skabe en interessent og god oplevelse.
At musikken er lagkageindspillet kan høres over afslørende højttalere, men gør det ikke bare oplevelsen endnu større?

Jeg tror hurdlen for mange er den, at lyder bare de få "reference-plader" godt, er de ligeglade med resten.
Og i realiteten snyder de bare sig selv for en masse gode oplevelser.

Dårligt lydende plader skyldes ofte mixningen og evt. komprimering. Lagkageproduktioner kan have sin plads - de er jo ofte uundgåelige når det drejer sig om popmusik. Musikerne kan ikke holde hinanden ud, og må møde op i studiet til forskellige tider.

Batman skrev: de er jo ofte uundgåelige når det drejer sig om popmusik. Musikerne kan ikke holde hinanden ud, og må møde op i studiet til forskellige tider.

Hvor er det da dagens mest useriøse kommentar

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Boydk skrev: Batman skrev: de er jo ofte uundgåelige når det drejer sig om popmusik. Musikerne kan ikke holde hinanden ud, og må møde op i studiet til forskellige tider. Hvor er det da dagens mest useriøse kommentar

Har du aldrig hørt om The Beatles' sidste dage?

Hej Batman.
At musikerne ikke er til stede på samme tid, men indspiller hver for sig, gør ikke indspilningen til en lagkage-produktion.

Vi er slet,slet ikke uenige i, at nogle plader har en bedre indspilningskvalitet end andre.
Min egen yndlingsperiode er fra midt-50 til midt-80.

Vores hurdle gik mere på, om det var en naturlov, at afslørende udstyr ikke også kunne afspille vinylen fra den dårlige ende med godt resultat.

Lad mig komme med et eksembel:
Da jeg et-par-og-tyve år gammel, første gang erhverver mig et "afslørende" high-end anlæg, hører jeg nu en voldsom redigering under vejs i
nummeret "Baby its you" med the Beatles på lpén "Please please me".
Ingen er vel uenige i, at bortset fra beatles-produceren George Martin´s uheldige måde at lave stereo på (sangen i den ene kanal), så er
indspilnings-lydkvaliteten helt i top på disse gamle beatles-plader.
At jeg nu med afslørende højttalere kunne høre en voldsom redigering af tremolo i den højre kanal, gør vel ikke lige pludselig pladen mindre god.
Det er stadig den samme plade, stadig optaget med samme udstyr i samme studie, blot med mig nu bevist om en uhensigtsmæssig redigering på
nummeret "Baby its you". (andre har sikkert hørt det samme længe før mig).

Jeg ser/hører det som en ekstra kvalitet, at stereo-anlæg kan "afsløre" sådanne ting.

Forestil dig en af dine egne yndlingsplader på lydkvalitet.
Forestil dig så, du køber nogle nye og endnu mere afslørende højtalere.
Forestil dig, du nu på din yndlingsplade i lydkvalitet hører redigering du ikke før havde hørt, er det så ikke mere din yndlingsplade?
Forestil dig, du på pladen hører trommeslageren et bestemt sted, kommer lidt ud af takt og det havde du måske ikke lagt mærke til før.
Jamen er det så ikke bare herligt, et ekstra krydderi ved anlægget, at man kan høre noget sådan?

ps. i gamle dage blev der redigeret næsten konstant og hele tiden under vejs, imens pladerne blev indspillet. Så denne redigering er uundgåelig.
Den er en del af pladen på samme vis en trommeslager ude af takt, en guitarist der spiller forkert en bassist som misser takten, imens denne
plades lydkvalitet er som den hele tiden har været, god/dårlig men med uhensigtsmæssig redigering.

mvh nils

Jeg er ikke uenig, Niels. Det er rigtig sjovt at udforske de gode gamle Beatles plader igen og igen. At der sker allehånde former for manipulation under indspilning - sådan er det bare. Godt man har en bred musikmag.

Ja, de gamle Beatles-plader er bare skønne.
Beatles var aldrig bange for at prøve nye ting af.
Det kunne være i måden de komponerede på, eller i måden de håndterede/sammensatte instrumenter på.
Altid originalt, altid nyskabende.
Og er det i virkeligheden ikke her, det aller største problem eksisterer ? (hvis man er ynder af rock/beat/jazz)

Intet nyt bliver skabt. De samme toner i samme rækkefølge bliver brugt, genbrugt, efterabet i en lind strøm. Man har hørt det hele før.
En total mangel på kunstnerisk selvkritik.
Alt for meget bliver udgivet, som ikke skulle have været.

Der findes utallige eksempler fra gamle dage (før 80érne) på indspilninger, der blev skrottet, fordi de lå for tæt op af noget andet, der var
udgivet.
Det var ikke kun musikerne men også pladeselskaberne der udøvede denne selvjustits.

Men i dag er kunsten mere eller mindre taget ud af plade-indspilningsbranchen, så penge kan komme i kassen, for ingen er vel i tvivl om, at
original musik ikke sælger.

Men stadig køber jeg nyt musik og indimellem kommer der dog noget nyt brugbart.

mvh nils

Take five - dave brubeck   Den opfylder stort set det som jeg mener et godt sammensat anlæg skal yde.
Hvis dynamikken og "følelsen" ikke er der, er det ikke et anlæg for mig.

Mike olfields amarok plade afslører også hvad man kan få ud af en given kombination.

Men at teste i en butik er ikke noget jeg har haft råd til endnu, da jeg er tilhænger af at få noget for mine penge. Og køber derfor brugt.