Tilbage til HIFI4ALL.DK 25. april 2024 | 16:22   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
DIY/Selvbyg
 HIFI4ALL Forum : DIY/Selvbyg
Emne Emne: Lynx 3.0 poweramp problem? (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 3
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2761
Sendt: 29 Januar 2016 kl. 10:33 | IP-adresse registreret  

Som indledning til dette indlæg er min konstatering at LYNX forstærkermodulet produceret af Jan Dupont, langt fra opfylder kravene til et uproblematisk DIY projekt. Det følgende understreger med al ønskelig tydelighed, at man ikke kommer sovende til et vellykket resultat. Selv i vågen tilstand vil det ikke lykkes uden ændringer.

Jeg har en stor medfølelse med Dawid, som ejer modulerne, jeg har haft i pleje et par dage. Jeg har fået æren af at kigge nærmere på opgaven, da jeg i debatforløbet var af den sikre overbevisning, at det måtte være muligt at få forstærkermodulerne til at fungere. Men sådan skulle det ikke være. Og førstedagen endte da også med beskeden, at jeg ikke kunne redde Jan Dupont' s ustabile layout. Selv har jeg gennem tiden lavet mindre heldige konstruktioner, men aldrig noget så ustabilt som LYNX'en. Oscilloskopbilledet minder om noget fra en radiosender.



Normalt er det muligt at køre en forstærker langsomt op i spænding, samtidig med, at man overvåger spændinger og strømme centrale steder i kredsløbet. Men med LYNX'en opstår der – overvåget af et oscilloskop – pludselig, som lyn fra en klar himmel, højfrekvent selvsving og et glimt fra sikringen og man kan starte forfra med at skifte en eller flere transistorer.

Da jeg fik de to monterede print overdraget var en 16A træg sikring til udgangstrinnet brændt over. Nærmere undersøgelse førte til konstateringen af, at endnu en sikring til drivertrinnet var brændt over og de to drivertransistorer MJE15032/33 var kortsluttede. De omtalte transistorer er gamle kendinge fra mine tidlige eksperimenter med mit seneste projekt, hvor høj switchfrekvens tog livet af dem. Jeg anvendte endda to parallelt koblede, som tilsammen kunne klare 16 ampere driverstrøm. Lige lidt hjalp det. Selvsving i megahertz området er bestemt ikke deres livret kan jeg hermed fastslå.



Årsagen til vanskelighederne med forstærkeren er nu definitivt fastslået. Årsagen er den enkle, at forstærkeren svinger lystigt på varierende frekvenser alt efter forsyningsspændingen og justeringen af tomgangsstrømmen. Og er der noget, som kan dræbe en forstærker uden man opdager det i tide, er det højfrekvent ustabilitet, som i dette tilfælde kommer som trold af æske blot ”man kigger på den” så at sige. Det kan Hr. Dupont ikke være bekendt!

Forsøg med supplerende afkobling af forsyningsspændingen og zenerreguleringen til Opamp'en er uden effekt. En alternativ Opamp LF356 forandrer karakteristikken og frekvensen på selvsvinget, men resultatet er uanset anstrengelserne en fortsat MEGET ustabil forstærker, som ved fuld spænding brænder komponenter af i tomgang. Hvis man kan kalde heftigt selvsving tomgang?

Jeg kan nu ved selvsyn konstatere, at der ikke er kludret med konstruktionen og den fysiske ibrugtagning af forstærkeren. Den usikkerhed er der altid, men absolut ikke i dette tilfælde! Alle grundlæggende færdigheder- tilstrækkelig til at forbinde de færdige print med strøm – har tydeligvis været tilstede. Man kan ikke bruge den mistanke til at undskylde konstruktionen. Det er en OM'er Hr. Dupont!

Jeg havde mentalt pakket projektet ned i kassen med uløste problemstillinger. Men efter en god nat søvn, satte jeg mig til at drikke min morgenkaffe og kigge lidt i henholdsvis ”glemmebogen” og teoribogen samtidig med, at jeg hentede databladet på OPA627, som sidder i indgangstrinnet på LYNX 3.0 modulet.

Jeg kom langt omkring i min søgen efter en løsning og vendte tilbage til forstærkerens indgangstrin. Open Loop forstærkningsfaktoren er langt over 100dB = mere end 100.000 gange. Dette kombineret med dens Open Loop båndbredde gjorde, at jeg fattede mistanke allerede her. Lokal modkobling kunne være svaret på problematikken. Ejeren havde i forvejen, men uden tilstrækkeligt held ”højfrekvent modkoblet” OPA627 med en 1nF fra kredsens output til negativ input. Dette med hjælp fra DIY forum omhandlende tilsvarende vanskeligheder med LYNX'en.
Tilføjelse af lineær lokal modkobling af OPA627 havde jeg forsøgt, allerede inden jeg opgav i første forsøg. Men det havde ingen nævneværdig effekt på forstærkerens voldsomme tendens til selvsving.

Med held kunne forstærkeren køres op i spænding ved nedjusteret tomgangsstrøm, men som trold af æske vendte selvsvinget tilbage når tomgangsstrømmen justeredes op til niveau. Ergo måtte der være anledning til at kigge nærmere på området fra ”VAS-” og biaskredsløbet”, predriver og driver. De anvendte ”VAS” og predrivere MJE340/350 har gode switch- og højfrekvensegenskaber. VAS trinnet har i dens originale udformning lokal modkobling/nedsat forstærkningsregulering gennem en tilføjet emittermodstand. Normalen er at spændingsforstærkningen alene forgår her. I dette tilfælde deler Opamp'en og VAS sektionen opgaven mellem sig. Jeg fattede derfor mistanke til at transistorernes – især drivertransistorens parasitiske værdier (Miller effekt) og deraf følgende fasedrej mod høje frekvenser. Transistorernes indbyrdes kobling og selvsving provokeret af justeringen af tomgangsstrømmen satte tanker i gang. Når de elektriske værdier ved stigende frekvens drejer fasen 360 grader går kredsløbet i selvsving. På den baggrund valgte jeg at montere to kondensatorer på 1nF fra Panasonic mellem basis og emitter på predrivertrinnet Derefter faldt alting til ro. Væk var selvsving og forstærkeren opfører sig nu som en forstærker skal. Stabil og kontrolleret. Nedenfor ses måling af forstærkerens ydelse.

Effekt til klippegrænsen: 174W – 6.6 ohm – 1.2% THD&Noise – 1kHz.
155W – 6.6 ohm - 0.05% THD&Noise – 1khz.
DC offset < 10mV (klippestabilt)
Input impedance efter ændring 10kohm.

Resultatet blev to print, som opfører sig som enæggede tvillinger uden den mindste antydning af ustabilitet, som det burde have været lige fra starten.

Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2761
Sendt: 29 Januar 2016 kl. 10:51 | IP-adresse registreret  

Og så manglede jeg oscilloskopbilledet af ovenfor viste effektmåling til sammenligning med det øverste med selvsving.

Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 
Supercharger
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 05 Maj 2009
Lokalitet: Sydsjælland
Status: Offline
Indlæg: 629
Sendt: 31 Januar 2016 kl. 07:56 | IP-adresse registreret  

Smukt arbejde..
Miller effekt er en grim "gremlin" at tumle med.

__________________
Alt under 1000 Watt er kun til skrot....
Til top Vis Supercharger's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Supercharger
 
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2761
Sendt: 20 Februar 2016 kl. 13:29 | IP-adresse registreret  

Rygters Bureau fortæller, at forstærkeren er færdigbygget. Kan vi ikke få en rapport og et billede, Dawid?
Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 
Boydk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 Juli 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 6261
Sendt: 20 Februar 2016 kl. 13:50 | IP-adresse registreret  

Kaj. skrev:
Rygters Bureau

Ha ha, det må være discountafdelingen hos Reuters:

I øvrigt supergodt gået, Kaj



__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
Til top Vis Boydk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Boydk
 
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2761
Sendt: 20 Februar 2016 kl. 14:11 | IP-adresse registreret  

Jeg troede du kendte Rygters Bureau, Hasse? Mens vi venter på et billede af den færdige forstærker, kan jeg bidrage med et billede fra operationsstuen, som ikke er for sarte sjæle. Selv i denne fuglerede kørte forstærkeren stabilt, da jeg lagde "skalpellen" fra mig.

Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 
Boydk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 Juli 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 6261
Sendt: 20 Februar 2016 kl. 14:30 | IP-adresse registreret  

,
det ligner da et helt alm. arbejdsbord. Ejeren kan jo altid finde tingene alligevel, og når han så er den eneste, der skal benytte det...............
Jeg vil endda gå så langt som at sige, at det ser da forholdsvis ryddeligt ud

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
Til top Vis Boydk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Boydk
 
Supercharger
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 05 Maj 2009
Lokalitet: Sydsjælland
Status: Offline
Indlæg: 629
Sendt: 21 Februar 2016 kl. 09:53 | IP-adresse registreret  


Ja. Der mangler kun een ting. Den obligatoriske kaffekrus..

__________________
Alt under 1000 Watt er kun til skrot....
Til top Vis Supercharger's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Supercharger
 
Boydk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 Juli 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 6261
Sendt: 21 Februar 2016 kl. 10:11 | IP-adresse registreret  

Nu kan Kaj jo godt lide, at lave/skrive analogier til "lille fjer" / "ordentlig brandert", så mon ikke der gemmer sig en flaske Rød Ålborg ige udenfor billedrammen??

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
Til top Vis Boydk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Boydk
 
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2761
Sendt: 21 Februar 2016 kl. 11:08 | IP-adresse registreret  

Nej, der står et stort glas vand, som jeg på projektets førstedag frygtede en og anden havde erstattet med Rød Aalborg eller lignende, fortumlet i lyset fra blinkende sikringer og famlen efter hvad pokker jeg gribe at gøre i. Med et glas rødvin fra køkkenet gik jeg ned i stuen til fruens trøstende knus.

Dagen efter fejredes successen på tilsvarende vis efter at have overbragt ejeren det glædelige budskab.

Tak for anmeldelsen
Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 
pingvinfod
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Oktober 2014
Lokalitet: Sønderjylland
Status: Offline
Indlæg: 33
Sendt: 27 Februar 2016 kl. 17:41 | IP-adresse registreret  

Update ! 27.02.2016 LYNX 3.0

Efter 1 års arbejde med en problematisk forstærker lykkedes det til sidst at få liv i den!
Det kunne ikke gøres uden hjælp fra Kaj som fik monteret nogle komponenter for at få selv sving væk fra modulerne.
Jeg har fået det samlet og sat til, og det spiller som en drøm. Nu får mine Dali højttalere lov til at vise hvad de kan. Jeg har aldrig hørt sådan en
dynamik i dem. Selv 2 styk NAD C272 brokoblet kunne ikke det samme synes jeg

Jeg bruger en NAD 114 preamp, jeg mangler at montere mit potentiometer i AMP'en

Jeg bruger:

4 * 10.000 uF Terra 80V lytter pr. kanal. omkring 25-30 år gamle.
1 * 50A diode bro pr. kanal.
1 * UPC1237 speaker protection pr. kanal.
1 * 30A Soft-start modul med temp føler
1 * Dantrafo 500 Watt 39V pr. kanal som bliver til 54.5V DC efter bro og filter.
1 * lille 12v trafo til speaker protection

Fremtids planer er at få et DAC modul i.

GND + Output:

1 mV DC output på modul 1
0,5 mV DC output på modul 2

Over 5W modstand ved udgangs-transistor:
3mV

Her kommer lidt billeder af mit næsten færdige DIY projekt med hjemme bygget kabinet. (jeg kan ikke få mit eBay Soft-start modul til at virke
med min momentary switch som jeg har i fronten)

https://drive.google.com/folderview?
id=0BwqpZSRhdWcwQkxubmhNS0JNVWc&usp=sharing


Vh.

Dawid
Til top Vis pingvinfod's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af pingvinfod
 
Kaj.
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 August 2014
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 2761
Sendt: 27 Februar 2016 kl. 19:41 | IP-adresse registreret  

Det glæder mig meget at se resultatet af dine anstrengelser.
Til top Vis Kaj.'s Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kaj. Besøg Kaj.'s Websted
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

<< Forrige Side af 3
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes