Hej
Hvordan finder man ud af, om impedansen passer til hinanden, og
hvad vil resultatet være hvis impedansen ikke passer sammen på
for og effektforstærker.

Man kan opleve, at kabler har større indflydelse på lyden, ved et mismatch. Med "impedans-tilpassede" setups har kabler meget mindre indflydelse. Man kan også opleve, at der skal skrues mere op for forforstærkeren, hvis der er et mismatch.

Impedans match vil sige, at apparaterne har en impedans, som er optimal til hinanden. Typisk siger man høj ud, lav ind f.eks. 300 ohm ud og 47k ohm ind. Eller omvendt lav ud, høj ind f.eks. 100 ohm ud og 100k ohm ind.

Det mest benyttede er høj ud, lav ind.

På mit eget setup hedder det 600 ohm ud på CD-afspilleren, og 47k ohm ind på forforstærkeren. Forforstærkeren har så 300 ohm ud, som går ind i 47k ohm på effekttrinnet. Og her har signalkabler meget ringe indflydelse på lyden. 

__________________
Mvh, Mikkel

Tak for svar.
Min forforstærker har 300 ohm ud og effekten 200 k ohm ind
(balanceret) og 100 k ohm single end. Så går vel fint sammen ?

Mikkel G skrev: Det mest benyttede er høj ud, lav ind.

Det var vist en "slåfejl". Du skriver også, hvad du selv har. Det mest almindelige er lav ud (20-1Kohm) og høj ind (10K-100Kohm)

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Boydk skrev: Mikkel G skrev: <P abp="297">Det mest benyttede er høj ud, lav ind. Det var vist en "slåfejl". Du skriver også, hvad du selv har. Det mest almindelige er lav ud (20-1Kohm) og høj ind (10K-100Kohm)

Hehe OK nu tror jeg at 10 øren faldt ☺
Men er det forvrængning man oplever ved mismatch af impedans
eller bare at man skal skrue meget op på forforstærker, eller næsten
ikke rører ved volumen for at det spiller alt for højt ?

Bertel1471 skrev: Tak for svar. Min forforstærker har 300 ohm ud og effekten 200 k ohm ind (balanceret) og 100 k ohm single end. Så går vel fint sammen ?

Ikke umiddelbart... til 300 ohm ud, ville jeg foretrække en lavere indgangsimpedans på 33k-47k ohm. 

__________________
Mvh, Mikkel

Mikkel G skrev: Bertel1471 skrev: Tak for svar. Min forforstærker har 300 ohm ud og effekten 200 k ohm ind (balanceret) og 100 k ohm single end. Så går vel fint sammen ? Ikke umiddelbart... til 300 ohm ud, ville jeg foretrække en lavere indgangsimpedans på 33k-47k ohm.

Mikkel, du skriver det modsatte af hvad du siger?

En indgangs impedans på 33.000-47.000 ohm må vel, uanset
matematik, antages at være noget højere end 300 ohm? ☺

__________________
Skodgrej og popmusik

Der findes 3 slags mennesker, dem som kan tælle og dem som ikke kan tælle

Boydk skrev: Mikkel G skrev: Det mest benyttede er høj ud, lav ind. Det var vist en "slåfejl". Du skriver også, hvad du selv har. Det mest almindelige er lav ud (20-1Kohm) og høj ind (10K-100Kohm)

Nej, jeg mente hvad jeg skrev... men det er selvfølgelig relativt, for udgangsimpedansen er altid lavere end indgangsimpedansen.

Når jeg siger høj ud, så mener jeg i forhold til normale udgangsimpedanser. 300-600 ohm er en høj udgangsimpedans, 100 ohm er lavt. 47k ohm er en lav indgangsimpedans, 100k er højt.

Så når udgangsimpedansen er lav (100 ohm), så bør indgangsimpedansen være høj (100k ohm). Og omvendt... derfor er det relativt til om det er udgangs- eller indgangsimpedans, vi taler om.

Giver det mening?

__________________
Mvh, Mikkel

Mikkel!
Hvorfor skulle det ikke gå fint sammen?
Mvh.
Jan H.Pedersen

Hvis udgangstrinnet ikke er kraftig nok til at drive en lav
indgangsimpedans, er resultatet oftest at lyden kommer til at lyde
tynd og slatten. Der vil mangle krop og fylde.

Hygge, Brok

__________________
Skodgrej og popmusik

Der findes 3 slags mennesker, dem som kan tælle og dem som ikke kan tælle

*300ohm ud 200kohm ind*

Janhp skrev: Mikkel! Hvorfor skulle det ikke gå fint sammen? Mvh. Jan H.Pedersen

Fordi du har både høj udgangs- og indgangsimpedans relativt, hvilket sjældent lyder godt, da udgangstrinnet i forforstærkeren måske ikke kan trække indgangen på effekttrinnet. Lidt a la det brok skriver. Du kan også være heldig, hvor det kun er nødvendigt, at skrue lidt mere op.

__________________
Mvh, Mikkel

hvis du foretrækker *en lavere indgangsimpedans på 33k-47k ohm.*
så giver dette en større belastning af udgangstrinnet der er på 300ohm
end hvis du belaster det med 200 Kohm.
hvad misforstår jeg?
Mvh.
Jan H.Pedersen

Hej Jan!

En meget forsimplet forklaring: En forforstærkers kredsløb belastes af den egen udgangsimpedans. Er denne lav, så skal der kompenseres for det i effekttrinnets indgang med en høj indgangsimpedans. Og omvendt. På den måde rammer man et punkt, hvor udgangskredsløbet får optimale arbejdsbetingelser.

For at der skal løbe strøm, så skal der være en modstand. Men bliver den samlede modstand for stor, så kan forforstærkerens kredsløb ikke trække det, hvilket giver lav eller tynd lyd.

Prøv dig frem... hvis det fungerer, så er alt godt. Hvis ikke, så prøv med et effekttrin, som har en lavere indgangsimpedans.

__________________
Mvh, Mikkel

Bertel !
det du mere skal se på er at din forforstærker kan give nok spænding
til at udstyre effekt forstærkeren fuldt ud.
Mvh.
Jan H.Pedersen

Tak for svaret Mikkel
ikke for at være negativ eller at fornærme dig,
men det du skriver er for mig sort snak. (passer ikke ind i min verden for forståelse af elektronik)
giv mig lige lidt tid til at evaluere hvad det er du skriver
og jeg vil svare tilbage.
På Forhånd Tak
Jan H.Pedersen

Svar som lovet.
---------
*En meget forsimplet forklaring: En forforstærkers kredsløb belastes af den egen
udgangsimpedans.*

Nej det gør den ikke, udgangsimpedansen sider i serie. Først når du lægger udgangen
fra forforstærkeren til 0volt eller stel belastes den af sin egen
udgangsimpedans.
Det er det efterfølgende trin (forstærkeren) der belaster forforstærkeren.
---------
*Er denne lav, så skal der kompenseres for det i effekttrinnets indgang med en
høj indgangsimpedans. Og omvendt. På den måde rammer man et punkt, hvor
udgangskredsløbet får optimale arbejdsbetingelser.*

Har du en kilde?
---------
*For at der skal løbe strøm, så skal der være en modstand. Men bliver den samlede
modstand for stor, så kan forforstærkerens kredsløb ikke trække det, hvilket
giver lav eller tynd lyd.*

Forkert fordi!
En forstærker er spændings styret og ikke strøm styret.
hvis forstærkeren kræver 4 volt for fuld udstyring og forforstærkeren
kun kan give 1 volt max ud, så kan du ændre nok så meget på modstandene
og det ville intet ændre, du vil stadigvæk have (max 1 volt) lav eller tynd lyd.
Men lad os nu sige at forforstærkeren kan give max 4 volt ud og udgangs
modstanden er 100 ohm, indgangs modstanden er 200Kohm i forstærkeren.
Så kunne forstærkeren blive udstyret til max.
Strømmen for at udstyre den til max ville være 4volt divideret med 200Kohm
som giver 0,00002A. forforstærkerens udgangs trin kan levere 4volt divideret med
100ohm, som giver 0,04A  prøv så at ændre modstandene nu! for eksempel fra
200Kohm til 20Kohm, dette vil give 0,0002A som forforstærkeren nemt kan levere,
spændingen til forstærkeren er hørebart uforandret.       
---------
*Prøv dig frem... hvis det fungerer, så er alt godt. Hvis ikke, så prøv med et
effekttrin, som har en lavere indgangsimpedans.*

det var så det sidste jeg ville gøre sorry, men så bliver det jo subjektivt.
---------
Mvh.
Jan H.Pedersen

Spændende tråd og interessante indlæg. Ud over egne eksperimenter og høstede erfaringer med lydforbedrende fordele ved lav kildeimpedans faldt jeg på et tidspunkt over en meget dyr amerikansk forstærkerserie (jeg husker desværre ikke fabrikatet) hvor forforstærkerens udgangsimpedans var 7ohm. Priserne på forstærkerne var til gengæld skyhøje.

Mikkels enkle opskrift med lav udgangsimpedans og relativ høj indgangsimpedans er det bedste udgangspunkt. Idealet er lavest mulig udgangsimpedans, som har den betydningsfulde sideeffekt at kablers reaktive og uønskede værdiers indflydelse på lydgengivelsen minimeres og at signalspændingen fra kilden til udgangstrinnet ikke påvirkes uanset dets indgangsimpedans.

Bertels bekymring om forvrængning kan komme til udtryk hvis kildeimpedansen eksempelvis er 10kohm og indgangsimpedansen på modtageren 1kohm. I så fald vil disse værdier udgøre en spændingsdeler hvor kun 1/10 del af spændingen når frem til modtageren og for at kunne spille højt nok skal der skrues tilsvarende op. Hvad værre er, kablernes reaktive (uønskede) værdier vil i den sammenhæng have større indflydelse på lydkvaliteten der når modtageren.

Janhp skrev: Svar som lovet. Nej det gør den ikke, udgangsimpedansen sider i serie. Først når du lægger udgangen fra forforstærkeren til 0volt eller stel belastes den af sin egen udgangsimpedans. Det er det efterfølgende trin (forstærkeren) der belaster forforstærkeren. Har du en kilde? Forkert fordi! En forstærker er spændings styret og ikke strøm styret. det var så det sidste jeg ville gøre sorry, men så bliver det jo subjektivt. --------- Mvh. Jan H.Pedersen

Hej Jan!

Som jeg skrev i mit tidligere svar, så var det en forsimplet forklaring, men tak fordi du uddybede det

Jeg ved godt, at det er spændingsstyret... undskyld, at jeg kaldte det strøm. Det var for simpelt!

Kilder? Bare Google det, så popper der en masse op om emnet.

Hvorfor vil du ikke bare prøve dig frem? Hvad kan der da ske?

__________________
Mvh, Mikkel

Bertel1471 skrev: Tak for svar. Min forforstærker har 300 ohm ud og effekten 200 k ohm ind (balanceret) og 100 k ohm single end. Så går vel fint sammen ?

Det går rigtigt fint sammen, ingen problem i det. Ofte vil du kunne læse at folk skriver noget i stil med at faktor 1:10 så er det fint.

MEN i gamle dag var historien en anden, den gang var det 1 til 1 der var det helt rigtige. fra BASF HIFI-Geräte-Program 1980
BASF D 6350 RC forstærker Indgang  Tuner/Tape 1 og 2 150mV 47K
Den kunne så få signal fra  tapedeck BASF D 6334 Line out 520mV 47K

Nu er det ikke fordi at transistor teorien har ændret sig siden 1980 til i dag, konstruktøren har blot fået bedre transistor i hænderne så der kan konstrueres mere frit. Den gang kunne man virkelig tale om impedanstilpasning (selv om det normalt bruges i forbindelse med HF). I dag er det blot et spørgsmål om ikke at overbelaste udgangen i signal kilden.

Den store sandhed for det enkelte udgangstrin findes ikke i udgangsimpedans tallet, men i diagrammet sammen holdt med transistor databladet.