Tilbage til HIFI4ALL.DK 29. marts 2024 | 08:26   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Vintage
 HIFI4ALL Forum : Vintage
Emne Emne: KS 601 episode 2 (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 4
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Nicolailiisberg
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 19 Oktober 2014
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 47
Sendt: 04 April 2016 kl. 16:05 | IP-adresse registreret  


Jeg kan godt forstå hvad du mener mht lyden, alt hvad der er blevet ordnet på denne forstærker er i respekt for denne... dvs at der kun er blevet udskiftet defekte komponenter. Den eneste ændring er at balance kontrollen er sat ud af funktion, da den kun bidrager til ringere lydkvalitet ( Martin som ordner forstærkeren kan nok forklare i detaljer hvorfor :) )

Forstærkeren vil jeg bruge i hverdagen, synes at det er synd at den bare skal pakkes væk i sin kasse igen. Kan godt være at jeg sparer lidt på den i ny og næ og spiller på min Cyrus two med tilhørende PSX.

Jeg hører primært lp afspillet på mig næsten lige så gamle Thorens TD 150, spiller rigtigt godt :)

Vintage hilsner fra Nicolai
Til top Vis Nicolailiisberg's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Nicolailiisberg
 
exrumpyt
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2011
Lokalitet: Øerne
Status: Offline
Indlæg: 277
Sendt: 04 April 2016 kl. 19:32 | IP-adresse registreret  

Jeg skal gerne uddybe senere med hvad og hvorfor. Men som aftalt er det en "nødvendig reparation for at få liv i apparatet, og ellers så lidt som muligt, dog er elektrolytter generelt skiftet i forsyning (var ganske simpelt nødvendigt). Nødvendig rep. af -G1 kredsløb, ellers ville udg. rør fise af. Præventiv fornyelse af elektrolyt i signal vej/katode. Den gamle selen-ensretter er ændret til diodebro, her er der taget højde for mere effektiv ensretning i form af en tilføjelse med respekt for apparatet. Samme tager toppen af 230v fsa stikkontakten. Er udført med tidssvarende dele, i videst muligt omfang.

Den yder 2 x 14w uden vrøvl. Den kan ved kun en kanal af gengen give lidt mere, ca16W. dette kan meget sandsynligt forklares med en lidt "pjævset" nettrafo, hvilket også kan forklare den begyndende ustabilitet under 40Hz ved fuld udstyring. Ved moderat udstyring (P.out 8W.konstant)er der et ret forløb fra 25Hz til 20Khz. -1db i begge ender. Men jeg må tilstadighed forbavses over hvor godt det går med mine Duelund'ske halløjtalere eller måske netop der for, da disse er fase og inpedans korrigeret. Subjektivt kan jeg spille pænt højt, ikke fordi det det er et susseskriterie i sig selv, men ved normal lyttestyrke er der alligevel noget "headroom". I en anden tråd herinde står der noget i retning af, at "det går meget godt indtil volumeknappen passerer kl 12." Ikke uenig. Der skal være plads til kanonerene i 1812....

Detaljeringsmæssigt er det ikke eet hårs penslen der er fremme, dog ej heller malerrullen. Den må have den karakter som kredsløbsopbygningen nu tilbyder, med variabelt sub.filter, tonekontroller, modstande og overføringskondensatore af årg. 1963. Udskiftning af ret meget mere end det jeg har gjort, vil være hærværk. Men der er gået tid med at afluse små-defekter m.v. som jeg vil komme ind på senere når rette ejermand har haft en chance for at vurdere vidunderet. Vor målsætning var at få en stabilt fungerende forstærker ud af det. alt andet ville være GAK. Så skulle den være blevet i papkassen. Til hver en tid kan den føres tilbage til udgangspunktet, da alle fornyede dele vil følge papksassen, alle spor af tiltag og små-ændringer vil kunne fjernes. Morale: for at køre i en veteranbil, må den have nye dæk, og tændrør en gang i mellem. Man skal blot ikke over restaurere, for så mister enheden sin historie.

Det blev alligevel en længere smøre, nu skal jeg til at fremstille nogle fornuftige tilslutnings kabler af hæderlig kvalitet, for høj brugs- og herlighedsværdi.

aristona: tak for dit forslag vedr. Aprilsnar. det kan være at ADM / Hr.G. tager den op...?

exrumpyt

__________________
EXRUMPYT.
Til top Vis exrumpyt's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af exrumpyt
 
exrumpyt
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2011
Lokalitet: Øerne
Status: Offline
Indlæg: 277
Sendt: 04 April 2016 kl. 19:35 | IP-adresse registreret  

Arrgh... "gamle dele vil følge papkassen".      For dén da osse...

__________________
EXRUMPYT.
Til top Vis exrumpyt's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af exrumpyt
 
exrumpyt
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2011
Lokalitet: Øerne
Status: Offline
Indlæg: 277
Sendt: 04 April 2016 kl. 22:17 | IP-adresse registreret  

Når der er overdragelses ceremoni, her snart, kan det være at der dukker et par selfie op af et par veloplagte Aprilsnarrehatte, der griller bøffer på
en øvtofon rovforskrækker, øhhh en Ortofon rørforstærker. Den røde løber rulles ud fra Farum-egnen til udkants Danmark...

exrumpyt

__________________
EXRUMPYT.
Til top Vis exrumpyt's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af exrumpyt
 
quad
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 16 Oktober 2005
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 1002
Sendt: 05 April 2016 kl. 00:14 | IP-adresse registreret  

Respekt!!

__________________
So long and thanks for all the fish.
Til top Vis quad's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af quad
 
aristona
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 09 Januar 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 356
Sendt: 05 April 2016 kl. 19:50 | IP-adresse registreret  

Det var slet ikke et spørgsmål om at lege renoveringspoliti eller om originalitet og historie. Det var netop derfor, jeg fremdrog eksemplet om kagen, som man sagtens kan nyde også i dag, men lave den så resultatet bliver nøjagtig som for 60 år siden, det kan man ikke. Med en veteranbil har man i nogle tilfælde et helt eller delvist valg, men at bruge oprindeligt indmad til Ortofonen, giver jo ikke rigtig mening, heller ikke hvis noget måtte have overlevet de mange år. Så alt er givetvis i skønneste orden og lavet med respekt. Men jeg var blot nysgerrig mht den subjektive lydopfattelse. Jeg tror, at eksemplet med butikken er eneste gang, jeg har hørt KS601, men der er jo en grund til, at den huskes og berømmes. Den må have et særpræg. Og - selv om det måske er et lidt umuligt spørgsmål - så spørger jeg, hvad der sker i et tilfælde som dette. Er lydforskellen marginal, så kun pedantister interesserer sig for det, og sådan at apparatets sjæl opfattes som bevaret, eller er der sket så meget, så det halvvejs høres som et nyt apparat - men måske et "bedre"? Det synes jeg er interessant at høre din mening om.   At bruge grundkonstruktionen som basis, men dernæst forsøge at føre teknik og lyd op til det stadie, som er muligt i dag, er vel den anden konceptmulighed, man kan vælge. Og intet ondt om det nødvendigvis, for målet må jo være at skabe noget, som man gerne vil bruge. Ellers er det blot hen på hylden på museet og funktionaliteten lidt underordnet.

Måske er den også robust lavet? Jeg så et sted, at en fortalte om, at den var installeret på et gymnasium i 60'erne sammen med nogle "kommode"højttalere. Fortæller det måske andet, end at den er dansk, at den nåede ud til "officielt" brug.

- - Med hensyn til aprilsnar, så var det nu ikke hifi4all, jeg tænkte på, men det verdensfortærende og -forgrenede allestedsnærværende såkaldte net. Der laves jo så meget - som altså også hifi4all -, og det vil være forbavsende, hvis ikke nogen har sat sig for at holde rede på disse løjer. Men det kunne sagtens være, at hifi4all ville blive overset i den sammenhæng, så derfor. Og fx aviserne har gerne godt styr på, hvad der er blevet lavet tidligere år.
Til top Vis aristona's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af aristona
 
exrumpyt
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2011
Lokalitet: Øerne
Status: Offline
Indlæg: 277
Sendt: 05 April 2016 kl. 23:06 | IP-adresse registreret  

Hej aristona. jeg forstår til fulde antagelserene omkring dette projekt. Tro mig, der er flere ting i denne konstruktion, der får det til at klø i (fumle) fingerene for at ændre på tingene, med den viden der er tilstede i år 2016, og hvad vi alle har erfaret af opnåede mulihgeder og resultater med "kunstig musikgengivelse i troværdig lydkvalitet" (HI-FI). På den lange bane kunne jeg godt, lidt for sjov. tænke at få far i et KS-601 VRAG, og starte fuldstændigt respektløst på en 2016 udgave, alene med transformatore og kabinet og grundlæggende funktionalitet bevaret...

Lad os sige at Nicolai's Ortofon har fået nye dæk og tændrør, stillet ventiler, renset luftfiltet, samt reparationer på det bestående med tidssvarende dimser. Dog med ny dækmontering, og tændrør. Jeg ved godt at det er at sammenligne røde muh-køer med bananklaser, men alligevel....

Jeg/vi vender tilbage med en mere udførelig beskrivelse af kredsløb, rør-tip's og lytteindtryk samt gennemgang af de ting der er udført, og begrundelsen for samme, når der har været overdragelses ceremoni...

fsa. Aprilsnar, vil alt hvad jeg skriver i den bedste mening 1/4 næste år nok være dømt ude på forhånd.

Jeg husker stadig at en her indefra havde nogle gamle JBL enheder til salg, da vedkommende havde bygget et "højttaler-møbel" om til hjemme bar. Den skabte også lidt røre i andedammen blandt folk der kender til JBL-PARAGON højttaleren.

exrumpt

__________________
EXRUMPYT.
Til top Vis exrumpyt's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af exrumpyt
 
aristona
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 09 Januar 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 356
Sendt: 06 April 2016 kl. 07:56 | IP-adresse registreret  

Hverken Ortofon eller Ferrari ligner da audhumbla, så sammenligningen helt ok.

1/4: Hukommelse er et begreb, der i vore tider tilsyneladende får stadig kortere holdbarhedstid, så du kan roligt prøve at overgå dig selv om et år.

Røde løbere til den miskendte udkant, vil mange sikkert blive begejstrede for, men så ryger da vist Nicolai's fyrstelige honorar til dig og mere til.
Til top Vis aristona's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af aristona
 
Nicolailiisberg
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 19 Oktober 2014
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 47
Sendt: 08 April 2016 kl. 23:27 | IP-adresse registreret  

så er den gamle dame (KS-601) kommet hjem efter at være vækket til live på akut afdelingen på lolland :)
Efter et par elektrochok og intensiv pleje, er hun kommet tilbage til livet.

Jeg må sige at jeg er imponeret, min Cyrus two + psx er fuldstændig sat til tælling. Jeg var faktisk nervøs for om hun kunne hamle op med Cyrus
som faktisk spiller rigtigt godt....puhaaa det kunne hun....

Hun er i selskab med en ældre herre Thorens TD-150 og et par audio Note AN E/D højttalere.

Lyden er super detaljeret og præcis med en dejlig mellemtone som man specielt hører på stemmer, jeg er meget glad for resultatet, jeg kommer
jo aldrig i seng ;) skal lige høre en plade til.....og lige en til....og så den sidste :)....og så den aller sidste..osv

hilsen nicolai

Til top Vis Nicolailiisberg's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Nicolailiisberg
 
exrumpyt
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2011
Lokalitet: Øerne
Status: Offline
Indlæg: 277
Sendt: 09 April 2016 kl. 00:21 | IP-adresse registreret  

Jeg kommer næsten til at savne den dér Ortofon KS-601'er:


Nu hvor tømmermændene har lagt sig, den kgl. livgarde er sendt hjem og 152km. rød løber er sendt til vask. KS601 er under stor tomult*) overdraget til sin ejermand, og han er GLAD...! Jeg tror at vi også lyttede lidt til spole-bånd.


En tidssvarende keramisk modstand er her diskret indført dels som "stop-modstand" og under normal drift snupper lidt over 10volt, så 230vac bliver til knap 220vac, hvilket kan mærkes på temperaturen på den indstøbte nettrafo.


Omkørsel ved indførsel af før omtalte modstand, er udført særdeles diskret, med ledninger i org. farver. Den gamle selen-ensretter er koblet fra og et diodebro mock-up er nydeligt udført på den store lade-elektrolyt. Af hensyn til gravfreden har den gamle ensretter fået lov til at blive i apparatet. Ensretteren er fornyet, da der blev over 40 volt "hængende" i den, og den blev gloende varm. Bemærk i øvrigt det hvide stykke thermo-flex: en anden diskret ændring her. En formodstand er indskudt i -Vg1 forsyningen, for at reducere net-brum yderligere. Forklaring følger når jeg trævler diagrammet og de tekniske detaljer op på et senere tidspunkt.


En anden lille detalje, er at balance funktionen der sat ud af drift. Trådviklet potentiometer hængt direkte på højttalerudgangen, generer mig voldsomt. Andre har samme opfattelse. Oprindeligt er balance for så vidt udtænkt rigtigt; den ene kanal dæmpes medens den anden hæves tilsvarene, men korrektionen er dels hængt direkte på HT udgang og indgår samtidig i modkoblingsvejen. Nu udstyret med tidssvarende, fast modstand, som man ville have indført en teknisk produktions ændring i 1963...

Kan alt det lodekolbe-vold ses efter udskiftning af div. dimser...? JA fæle blanke nye, i øjenfaldende lode-ø'er. meen....

...en gang flux rens og mat-børstning af lode-ø, så er alt ved det gamle.


Et komplet luftfoto af det færdige apparat.


Nye terminaler er udført uden at bore huller i bagplade eller transformatore...

(* tomult: En lille gyser, efter at jeg én gang havde udskudt afhentning, pga tekniske små-finurligheder, drillede grammofon indgangen ved afhentning. Det viste sig dog at være et kabelbrud i phono adabterbox'en. A-py-ha-giisp...!)

Nu sidder der en glad mand i udkanten af storkøbenhavn, og kan simpelt hen ikke få armene ned over at et så gammelt apparat, efter kyndig behandling, har mulet hans nuværende forstærker, til regnorm...

Nu er det din tur, Nic.. Inden jeg kommer med den helt store tekniske gennemgang af apparatet... Nu er det heldigvis musik vi lytter til. Teknikken er vejen der til.

exrumpyt



__________________
EXRUMPYT.
Til top Vis exrumpyt's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af exrumpyt
 
aristona
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 09 Januar 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 356
Sendt: 09 April 2016 kl. 07:19 | IP-adresse registreret  

Men hvor er det herligt at høre, at ryet fra fortiden om den sagnomspundne Ortofon taler sandt. Som jeg plejer at sige, at kan man abstrahere fra alt knaset, så var der meget god lyd at finde allerede på de gamle 78'ere. Jeg synes, det er dejligt at få demonstreret, at den tekniske historie ikke kun er beretningen om en fremadskridende udvikling. Dejlig historie og tak for gode billeder. Men der er ingen vej udenom: du må på jagt efter endnu et eksemplar og, hvem ved, kreere en endnu mere sprælsk dame.

Men hvad blev der af billedet af udkanten, hele kødranden af måbende tilskuere?

Til top Vis aristona's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af aristona
 
aristona
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 09 Januar 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 356
Sendt: 09 April 2016 kl. 07:44 | IP-adresse registreret  

KS 601, ja, Ortofon, er ret så bedaget, begrundelser i kø for at kippe med flaget
Efter trappebor og loddet og trisset, og til hifi4all flittigt pennen spidset
Kan den gamle dame nu ranke ryggen, efter alt for mange år kun i skyggen
Det er dansk sammenhæng med kraft, lyden leveret med den lifligste saft
Årtiets fund får omsider lov at glæde, alle dem der tropper og bydes et sæde
Det sidste trendy og fancy fra Fona, talt ud når fruen byder på 1812 kanoners
Skud omhu og varsomhed var såmænd nok, til at give livstykket et healende chok
Så nu galer hun og stjæler søvnen fra Nic, som lytter til lytter og kigger mange kig
Det blev en solstråle der vil holde længe, folket jubler lad det gjalde og fænge
Det er ganske vist, paradisisk lyd er bedre end fjernsynsk skryd kvalitet
Fra 60'erne taget til nåde, den sunde fornuft fra nu af skal råde
Lad de flyvske om polestangen flyve, giv bare chancen til dem på plus tyve
Nu skal der gås hen til kommoden, åbnes for aktivering af dansefoden
Scottish og ragtime og twisting by the pool, og en sjat af det der er efter oldschool
Den lille Ole med paraplyen, og olé i Spanien ud i byen
Jamen hvorfor ikke plads til al slags fryd, mennesker og musik er mange arter lyd
Skrjabin og Bizet, rullesten, Embrace og Gade, en sprudlende verdensfavnende farvelade
Nu skal der ønskes og hænder trykkes, det absolut mindste når ting lykkes
Det er næsten for lidt at give til sagen, for har vi mon før kendt så magen
Vorupør, Gudhjem og Kerteminde, hylder den ortofoniske kvinde
Alle de røde løbere sender lystne blikke, vi undgik den gule fare og kunne klikke
På ceremoni med Nicolai og exrumpyt, som fik et dansk og bragende godt lyt!

Til top Vis aristona's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af aristona
 
Struktøren
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 19 September 2012
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 2520
Sendt: 09 April 2016 kl. 08:36 | IP-adresse registreret  

Takker for en god, spændende og underholdende fortælling

Mvh
Birger
Til top Vis Struktøren's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Struktøren
 
Nicolailiisberg
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 19 Oktober 2014
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 47
Sendt: 09 April 2016 kl. 09:09 | IP-adresse registreret  


hvor er det godt skrevet :) en poet og musikalsk tryllekunstner....

Hisen Nicolai
Til top Vis Nicolailiisberg's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Nicolailiisberg
 
mugge
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 14 Juli 2005
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 342
Sendt: 09 April 2016 kl. 09:44 | IP-adresse registreret  

Hi-fi lyrik hvor fedt. Endog Vintage hi-fi lyrik
Til top Vis mugge's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af mugge
 
Boydk
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 02 Juli 2006
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 6250
Sendt: 09 April 2016 kl. 10:49 | IP-adresse registreret  

mugge skrev:
Hi-fi lyrik hvor fedt. Endog Vintage hi-fi lyrik


Lige præcis. Hvor er det smukt at se vores gamle uddannelse blive brugt til et sådant "cost no object" forskønnelse af et klassisk produkt. Jeg mener, at hvis Exrumpyt regner sin timeløn ud, er den vel nærmest ikke eksisterende. At man så ender op med et resultat, der sender en Cyrus til tælling, gør det bestemt ikke mindre sjovt.
Smukt arbejde, fed historie, lad os få nogle flere af dem

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.
Til top Vis Boydk's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Boydk
 
exrumpyt
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 10 Januar 2011
Lokalitet: Øerne
Status: Offline
Indlæg: 277
Sendt: 09 April 2016 kl. 20:21 | IP-adresse registreret  

kan næsten ikke tåle mere.

Tager hatten af for Ortofon's ejermand. At han kunne dy sig for at sætte strøm til den i de næsten 1-1/2 år der gik, siden første kontakt. Tråden
startes jo allerede i 2014...

exrumpyt

__________________
EXRUMPYT.
Til top Vis exrumpyt's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af exrumpyt
 
aristona
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 09 Januar 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 356
Sendt: 19 April 2016 kl. 17:52 | IP-adresse registreret  

Indlæg 9. april: Der er sket en fejl i tilretningen, så enkelte linier ikke rimer. Jeg ved ikke hvorfor.

Og så en lille sløjfe vedr. Ortofon. På firmaets meget moderne hjemmeside er der en sektion for historiske produkter: http://www.ortofon.com/hifi/products/historical-products  Men man finder ikke KS601. Man kan kun gisne om årsagen. Har det noget at gøre med designet? Tuneren er der heller ikke, - og måske mangler der andet? (Ortofon vil dog nu se på, om KS601 skal tilføjes.) - KS 601 blev tilsyneladende produceret i årene 1960-63, men allerede i 1959 kom den i en første version som KS 591:

Et helt andet design har Ortofon Kailas B2 og Ortofon Kailas B4. Men hvad er historien om dette antagelig japanske eventyr? Og tilhører den vintage-historien? Kender nogen svaret? Der er også en højttaler Kailas 5, som angives at være lavet af Ortofon. Om B4: "KT-88 Push-Pull Integrated Amplifier. 50 W x 2 (class AB) Max. 25 W x 2 (class AB) Triode Max. Powered MC/MM phono equalizer. Headphone output. Handcrafted oak panels. Large output transformer. Protective metal mesh for tubes. " (hoved-fi.dk har mere om den).

Til top Vis aristona's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af aristona
 
aristona
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 09 Januar 2012
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 356
Sendt: 19 April 2016 kl. 18:05 | IP-adresse registreret  

Som lovet er her omtalen af KS 601 i High Fidelity i 1991 ved Thomas Henkov.

"Forstærkeren er så grim, at man ikke kan lade være med at holde af den."  "forstærkeren er trods alt fra før vor tidsregning"

Prisen i 1960 angives at være ca. 800 kr.  Om den andetsteds fundne oplysning om 1400 kr. så var i 1963 eller senere, vides ikke. 800 kr. svarer til knap 10.800 kr. i dag.  -  I marts 2015 blev KS601 og FM621 solgt hos Lauritz for 2.600 kr. plus omk., og i september KS601 inkl. ukendte højttalere for 1.500 kr. plus omk.

Til top Vis aristona's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af aristona
 
Weezer
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar
Tager en pause!

Bruger siden: 30 December 2003
Lokalitet: Aalborg
Status: Offline
Indlæg: 500
Sendt: 19 April 2016 kl. 23:46 | IP-adresse registreret  

Det har bestemt været en "rørende" historie at følge med i Ja, jeg kan kun sige - at jeg har den ypperste respekt for resultatet
Til top Vis Weezer's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Weezer
 

<< Forrige Side af 4 Næste >>
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes