Min søn på snart 8 mdr. er begyndt at kravle rundt i stuen og jeg bliver derfor nok nød til at skille mig af med mine Dynaudio Focus 380, så han pludselig ikke får stukket små fingre i enhederne eller vælter dem, når han bliver lidt større.
Vi har en halvstor stue på ca. 8,5x8,5m, skråvægge og loft til kip (loftshøjde ca. 4,5 meter hvor det er højest).

Har leget med tanken om at hænge to gode 2-vejs i hvert sit hanebånd, med ca. 4,5-5 meter mellem højttalerne, vinklet ned mod lyttepositionen ca. 5 meter væk, kombineret med en sub eller to (som jeg håber får lov at være i fred ) subben vil umiddelbart komme til at stå forskudt ca. 1 meter bag højttalerne.

Hvad er jeres erfaringer med 2.1 eller 2.2 systemer? Har overvejet en mindre Dynaudio f.eks. Focus 160, selv om den ikke har samme diskant, kombineret med deres egen(e) sub(s). Kan I anbefale nogle gode kombinationer eller en helt anden løsning?

Min frygt er at det er svært at få til at spille rigtigt sammen (timing, fase osv.) uden rumkorrektion osv.

Tænker at bruge en bedre intg. forstærker til formålet, evt. en halvgod dac med variabel udgang og så køre balanceret til et effekttrin og alm. RCA til subben. Uden aktiv deling af de alm. 2-vejs højttalere, som så vil forsøge at spille bas, hvilket vel ikke er noget problem, som udgangspunkt.

Hvad med at gøre som os andre - opdrage knægten til, at man holder snitterne fra højttalerne? Og hvis der sidder frontstof på, så virker de ikke som magneter på purken...

M.v.h.

Kurt P skrev: Hvad med at gøre som os andre - opdrage knægten til, at man holder snitterne fra højttalerne? Og hvis der sidder frontstof på, så virker de ikke som magneter på purken... M.v.h.

Bedre råd for du ikke idag

Haha - tak for den
Ja, det lyder som en god ide - gider bare ikke at løbe risikoen lige pt. Det bliver nemmere når han forstår hvad man siger tænker jeg...
Så jeg vil nu stadig gerne høre lidt om folks erfaringer med 2.1 - 2.2 i den bedre ende...   

Små børn forstår udmærket hvad man siger, og du behøver bare sige nej, og stikke ham hans yndlingslegetøj i stedet, når han nærmer sig højtalerne. Så mister han hurtigt interessen... og i øvrigt kræver det lidt mere end et lille barn, at vælte en højtaler på +30 kilo!

Måske er det morens "bekymring", der skinner igennem her?

De fleste børn forstår det efter 2-3 gange... nogle få skal så have det nogle flere gange. Men det kan også blive en leg, hvis du griber det forkert an. Du bliver nødt til, at aflede hans opmærksomhed. Derfor kan du ikke bare råbe "nej" fra sofaen... for så bliver det bare en sjov leg.

Det er det samme med komfuret, for det kan man jo ikke så nemt udskifte med en mindre model, vel?  Her afleder man også opmærksomheden, og så holder de snitterne væk fra gryderne.

Og det var så dagens pædagogiske tip!  (Min livsledsagerske er faguddannet i børn, og min datter skulle kun have et nej - og sit yndlingslegetøj - to gange, og så var interessen for hifi væk).

Værre er det straks med konen/kæresten, for de forstår sjældent et nej, når man forsøger at forklare, at de store højtalere bliver stående. Tværtimod har de det med, at vende nej'et mod én selv... og lukke for "det varme vand". Men her skal du være stærk og stædig, for det er det eneste en kvinde forstår - en stærk mand! 

__________________
Mvh, Mikkel

Jeg kan kun tilslutte mig, hvad Mikkel skriver. Mine piger er 1 år og 2 år. Det tog små 14 dage med begge, siden har de ikke vist nogen interesse for mine Dynaudio'er.
Jeg forstår slet ikke at det kan være en begrundelse for at begynde at se på kompromisløsninger....

M.v.h.

Mikkel G skrev: Små børn forstår udmærket hvad man siger, og du behøver bare sige nej, og stikke ham hans yndlingslegetøj i stedet, Og det var så dagens pædagogiske tip!  (Min livsledsagerske er faguddannet i børn, og min datter skulle kun have et nej - og sit yndlingslegetøj - to gange, og så var interessen for hifi væk).

Det var synd, forhåbentlig genfinder hun interessen igen, ellers kan man vel konkludere, det er al den moderne pædagogik der har forårsaget den meget lille hifi interesse hos ungdommen selvfølgelig skal højttalerne ikke ud, jeg har også haft gulvhøjttalere samtidig med små børn uden problemer, og min nu voksne datter har bestemt stadig hifi interesse.

__________________
Jan O. Pedersen

Mikkel
du fik nok aldrig stukket yndlingslegetøj i favnen af din far,
du mistede ikke interessen for hifi.

Mikkel G skrev: Små børn forstår udmærket hvad man siger, og du behøver bare sige nej, og stikke ham hans yndlingslegetøj i stedet, når han nærmer sig højtalerne. Så mister han hurtigt interessen... og i øvrigt kræver det lidt mere end et lille barn, at vælte en højtaler på +30 kilo!

Ja- min egen datter var li en omgang rundt for at prøve og banke lidt på det hele en enkelt gang - da hun startede med at kravle. Her efter hun så småt er begyndt at gå - så er det mere knapperne, som har fanget interessen. Højtalerne piller hun ikke ved - og her har jeg sat frontstoffet på - så hun ikke kan pille ved enhederne.

Men, det er sku rigtigt dejligt at se hun trods alt har interesse for anlæget - og virkeligt dejligt, at se hun nyder at høre musik - Der er jo nogle ting, så gerne må gå i arv

Vikkel noget pigtråd om ht og skulle det ikke hjælpe så kan du altid sætte lidt strøm til...så han ham sønnemand nok holde snitterne for sig selv....det gas du kan taget og det fredag.....

Jeg skal være far for 3 gang til juni. Jeg har da godt nok ikke tænkt mig at skille mig af med mine højttalere, fordi der kommer en lille ny.
De andre børn har fået af vide fra bette af, at fars højttalere holder man snitterne fra og de har aldrig rørt dem. Min yngste er 8 idag og
den ældste er 10. De ved nok at man ikke rører fars højttalere, for så falder der sgu brænde ned.
De er helt vilde med at høre musik på dem, og det skal jeg også ha lært den lille ny.
Som nævnt, handler det vel om at fortælle ungerne, hvad man må og ikke må    

Mikkel G skrev: Små børn forstår udmærket hvad man siger, og du behøver bare sige nej, og stikke ham hans yndlingslegetøj i stedet, når han nærmer sig højtalerne. Så mister han hurtigt interessen... og i øvrigt kræver det lidt mere end et lille barn, at vælte en højtaler på +30 kilo! Måske er det morens "bekymring", der skinner igennem her? De fleste børn forstår det efter 2-3 gange... nogle få skal så have det nogle flere gange. Men det kan også blive en leg, hvis du griber det forkert an. Du bliver nødt til, at aflede hans opmærksomhed. Derfor kan du ikke bare råbe "nej" fra sofaen... for så bliver det bare en sjov leg. Det er det samme med komfuret, for det kan man jo ikke så nemt udskifte med en mindre model, vel?  Her afleder man også opmærksomheden, og så holder de snitterne væk fra gryderne. Og det var så dagens pædagogiske tip!  (Min livsledsagerske er faguddannet i børn, og min datter skulle kun have et nej - og sit yndlingslegetøj - to gange, og så var interessen for hifi væk). Værre er det straks med konen/kæresten, for de forstår sjældent et nej, når man forsøger at forklare, at de store højtalere bliver stående. Tværtimod har de det med, at vende nej'et mod én selv... og lukke for "det varme vand". Men her skal du være stærk og stædig, for det er det eneste en kvinde forstår - en stærk mand!

Det er en grov generalisering at komme med. Små børn er vidt forskellige og forældres måde at opdrage på er vidt forskellige. (der er ikke rigtigt og forkert her.) Man kan ikke forvente at alle børn forstår at de skal holde sig væk. Nogle børn er mere impulsive og nogle børn er helt vilde med at klatre, eller bare helt vilde i det hele taget.

det er ikke for at tage nogen i skole mht. børn sind og psyke, men mindre børn kan i værste tilfælde risikere at dø, hvis en så stor højttaler vælter ned over dem. Der er mange eksempler på at små børn er blevet slået ihjel fordi de har væltet fladskærme ned over sig selv.

Helt ærligt så er sammenligningen med komfuret ikke særligt god. Forældre lader normalt ikke små børn være alene i køkkenet, hvis komfuret er varmt, eller der står noget varmt på det, men der sker stadig skoldningsulykker of ulykker med varmt stegeolie.

Jeg har så ikke selv gode erfaringer med 2.1, pga baspukler, jeg ikke kunne acceptere. Jeg sidder ikke altid fastskruet i samme position når jeg hører musik, så jeg kunne ikke indstille mig ud af det.

Jeg har tre forslag og ingen af dem er helt gode.

1: Sæt "hegn" op. Det virker, men er temmeligt grimt.
2: fastspæn dem til væggen, så de ikke kan vælte. Det er også grimt. Der kommer skruehuller i højttalerne og hvis i ommøblerer skal de måske rykkes lidt før lyden er lige i skabet
3: find et par mindre gulhøjttalerer, som ikke er faretruende tunge og som ikke er så dyre at man frygter tanken om små pilfingerskader. Når den lille har lært ikke at pille, kan de man sætte de store tilbage igen

Edit: og frontstof er selvfølgelig et must. De store runde trykknapper frister for meget

sunmusic skrev: Det er en grov generalisering at komme med. Små børn er vidt forskellige og forældres måde at opdrage på er vidt forskellige. (der er ikke rigtigt og forkert her.) Man kan ikke forvente at alle børn forstår at de skal holde sig væk. Nogle børn er mere impulsive og nogle børn er helt vilde med at klatre, eller bare helt vilde i det hele taget.

Enten har du ikke børn, eller også skyr du opdragelsens kunst. Der findes også forældre, der ikke tør sige nej fordi, de er bange for, at "krænke" barnet...

sunmusic skrev: det er ikke for at tage nogen i skole mht. børn sind og psyke, men mindre børn kan i værste tilfælde risikere at dø, hvis en så stor højttaler vælter ned over dem. Der er mange eksempler på at små børn er blevet slået ihjel fordi de har væltet fladskærme ned over sig selv.

Fladskærme er både lettere, og har et helt anderledes højt tyngdepunkt, end en gulvhøjtaler, der vejer 3-4 gange mere. Ergo skal der mindre energi til, at vælte fladskærmen.

sunmusic skrev: Helt ærligt så er sammenligningen med komfuret ikke særligt god. Forældre lader normalt ikke små børn være alene i køkkenet, hvis komfuret er varmt, eller der står noget varmt på det, men der sker stadig skoldningsulykker of ulykker med varmt stegeolie.

Læren er vel, at man ikke lader børn være alene i nærheden af komfurer, fladskærme og højtalere...

__________________
Mvh, Mikkel

Godt skrevet Mikkel. Du har fuldstændig ret

Jeg har skam et barn som jeg tidligt lærte ikke at pille og det har aldrig været et problem, men det kan jo være mit næste barn viser sig at være helt anderledes. Jeg synes det er lidt over stregen at du skriver at jeg "skyr opdragelsens kunst" Fordi jeg er lidt kritisk overfor det du har skrevet. Der er ingen grund til at blive personlig, bare fordi jeg er uenig i det du har skrevet. I øvrigt fortæller børnehaven at vores 5-årige dreng er et meget høfligt, velopdragent, glad og social intelligent barn, så det er ikke fordi jeg føler mig ramt. Jeg synes tonen er vigtigt, når man sidder bag hver sin skærm og skriver til hinanden, hvilket jeg tror du er enig med mig i.

Jeg kender forældre med med flere børn hvor et af børnene bare er vildt, og jeg ved de er gode forældre, for deres andre er meget velopdragne. Nogle børn har et voldsomt energiniveau fra naturens side, som man ikke nødvendigvis kan opdrage sig ud af. Derfor mener jeg ikke man skal generalisere. Jeg plejer selv at sige at de klogeste "forældre" som altid ved bedre, er dem som endnu ikke selv har fået børn.

Du har helt ret i at fladskærme ( som er nemme at sikre til en væg) er nemmere at vælte, men det kan stadig vær fatalt hvis en stor højttaler vælter ned over et barn. Jeg synes det er meget besværligt, hvis man aldrig kan lade sine børn være alene i et rum. Det er synd hvis de ikke kan bevæge sig forholdsvis frit rundt i deres eget hjem. Man bliver desværre nødt til at indgå en masse kompromiser, når man sætter børn i verden. Det gælder desværre også med hifi, men man ikke er så heldig at have muligheden for et aflukket lytterum.

Jeg har godt nok aldrig indgået nogle kompromisser i mit hifi liv, og livet stoppede heller ikke selvom jeg fik børn. Jeg har blot lært dem, at fars anlæg og højttalere rører man ikke, og de har aldrig gjort det. Det samme som med alt muligt andet, ungerne ikke skal ha fingerne i. Det nytter jo ikke noget at sælge halvdelen af huset, for tænk nu hvis ungerne rører ved det.. Nej, de skal vel bare ha at vide hvad man må røre ved og hvad man holder snitterne fra, deri blandt anlæget.

Sunmusic, undskyld at jeg generaliserer, men efter mere end 20 års samliv med en kvinde, som beskæftiger sig professionelt med børn hver dag, så tør jeg dog godt generalisere alligevel, og dele børn op i 3 grupper: Opdragne, uopdragne og dem med en diagnose! Sidstnævnte er en lovlig undskyldning for en adfærd, der ikke følger normen!

Og selv børn med "meget energi" kan lære, at der er steder, hvor man holder igen på energien. Men ofte er børn med "meget energi" blot ude efter, at få sat grænser. Det er meget veldokumenteret, at børn har brug for grænser. Det fortæller dem nemlig hvad, acceptabel opførsel er. Og alle børn vil gerne passe ind i fællesskabet.

Så når børn hænger i gardinerne, så er det enten fordi, de har en diagnose eller fordi, de søger mor og fars grænse. Men måske er forældrene "bange" for, at sætte denne grænse af frygt for, at de "krænker" barnet, og "hæmmer" det i sin opvækst. Men resultatet er faktisk det modsatte... et barn uden grænser, hæmmes i sin sociale udvikling, og vil møde andre voksnes modstand senere i sit voksne liv, og vil ikke kunne forstå hvorfor.

Se bare de "curling"-børn, der i disse år kommer ud i uddannelses- og erhvervslivet hvor, de brokker sig over lektors pensum, hiver mor eller far med til jobsamtaler eller når de er utilfredse med karakteren på universitetet... de har bare fået deres vilje hele livet, og kan så ikke forstå det, når de møder retfærdig modstand.

Så jo, de fleste børn kan godt forstå et nej, når de nærmer sig anlægget!

__________________
Mvh, Mikkel

@Henrik141: du har jo så været heldig. Jeg har stadig planer om at flytte min pladespiller til en lidt mindre optimal position, når min næste begynder at gå på 2 ben. Der er ikke tale om at sælge det halve af huset, men om almindelig fornuftig børnesikring. Det er ganske almindeligt. Jeg har selv, det seneste år, haft et par Dynaudio på omkring de 30 kg, som står helt frit og det har ikke givet bekymringer, men fik først ind ad døren da drengen var 4 og i den alder ved man jo om barnet lytter efter eller er helt ustyrligt og impulsstyret fra naturens side.

@Mikkel: jeg er fuldstændig enig i det du skriver med grænser. Jeg synes dog der er gået voldsom inflation i diagnostiseringen af børn. Jeg forstår godt trådstarters bekymring og at han vil reagere på den. Man skal jo gøre hvad man har det bedst og mest afslappet med. Langt de fleste børn er jo velopdragne, men alligevel laver de engang imellem også noget de ikke må. Det er jo heldigvis ikke små robotter. Og det skal siges at velopdragne børn også kommer til skade.

Noget helt andet er, at jeg mener at et 2.1 system vil være farligere for knægten! Et sæt standerhøjttalere er væsentlig mere ustabile - vælter nemmere - end gulvhøjttalere. I mine øjne er det farligere for børn, at få hjørnet af en 10 kg standerhøjttaler i hovedet, end det er at blive væltet omkuld af en 25 kg gulvhøjttaler. Gulvhøjttaleren har jo ikke sin fulde vægt, når den vælter, da den jo står på gulvet. Så sandsynligheden for at et barn kommer alvorligt til skade, af en væltende gulvhøjttaler, er vist mest teoretisk...

M.v.h.