Sunmusic, undskyld at jeg generaliserer, men efter mere end 20 års samliv med en kvinde, som beskæftiger sig professionelt med børn hver dag, så tør jeg dog godt generalisere alligevel, og dele børn op i 3 grupper: Opdragne, uopdragne og dem med en diagnose! Sidstnævnte er en lovlig undskyldning for en adfærd, der ikke følger normen!
Og selv børn med "meget energi" kan lære, at der er steder, hvor man holder igen på energien. Men ofte er børn med "meget energi" blot ude efter, at få sat grænser. Det er meget veldokumenteret, at børn har brug for grænser. Det fortæller dem nemlig hvad, acceptabel opførsel er. Og alle børn vil gerne passe ind i fællesskabet.
Så når børn hænger i gardinerne, så er det enten fordi, de har en diagnose eller fordi, de søger mor og fars grænse. Men måske er forældrene "bange" for, at sætte denne grænse af frygt for, at de "krænker" barnet, og "hæmmer" det i sin opvækst. Men resultatet er faktisk det modsatte... et barn uden grænser, hæmmes i sin sociale udvikling, og vil møde andre voksnes modstand senere i sit voksne liv, og vil ikke kunne forstå hvorfor.
Se bare de "curling"-børn, der i disse år kommer ud i uddannelses- og erhvervslivet hvor, de brokker sig over lektors pensum, hiver mor eller far med til jobsamtaler eller når de er utilfredse med karakteren på universitetet... de har bare fået deres vilje hele livet, og kan så ikke forstå det, når de møder retfærdig modstand.
Så jo, de fleste børn kan godt forstå et nej, når de nærmer sig anlægget! |