nils valla skrev: Den med lillefingeren om volumekontrollen beherskede Jan Akkerman (Focus) også vældig godt Den samme effekt kan opnås med wah-wah pedal.

Mon ikke du mener en volume pedal? Men tak for henledningen på Focus. Erindrer det dejlige instrumental nummer "Sylvia"

Jeg nævnte ikke Eric Clapton for han var blevet nævnt. Men han må være manden om nogen der fortjener titlen Guitarhelt.

EC har spillet guitar i mange forskellige genrer på absolut top niveau i ca. 50 år. Han har indspillet med Cream og var førstemanden Derek i et af musikhistoriens bedste albums: Layla and other assorted love songs. Han har udgivet en stribe albums, måske mest berømte 461 Ocean Boulevard, Slowhand og Just one night. Han har haft 2 blues albums med Robert Johnson materiale som virkelig har indlevelse og også From the Cradle viser Clapton som en stor blues musiker.

Jeg fik Layla and other... i starten af 80'erne, og den gjorde et stort indtryk på mig. For intet album når et niveau som dette, men det har også været et problem for Clapton, da nyt materiale ofte bliver målt i forhold til det han lavede på Layla, og det niveau er svært at leve op til, ikke kun for Clapton men for alle. Det magiske i albummet er også guitar samspillet med Duane Allmann, der er på aller højeste niveau. Øvenumrene fra Layla illustrerer magien fra albummet godt. De kan fåes som tilbehør til 20 års jubilæumsudgaven.

Jam V

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Hermann., det var da en vældig fin begrundelse

Clapton står ikke på min endnu ikke offentliggjorte liste over guitarhelte, men jeg har også nogle andre udvælgelseskriterier end dine.

Men fornemt med så fin en begrundelse!

Min far var meget musik glad, byggede selv højttalere og havde fedt anlæg, hørte meget forskelligt men var især glad for Cliff og Shadows. Jeg blev også glad for især Shadows og når jeg så dem i Musikladen og hvad de tyske musik shows ellers hed i 70erne, så var det især ham med de store briller (min far havde store briller og jeg selv er meget nærsynet) og den super flotte røde guitar, jeg lagde mærke til, det var de fedeste lyde han kunne få ud af den, ja den kunne jo nærmest græde i Don't cry for me Argentina. Da jeg så engang i slut 70erne var med til en Shadows koncert, så var jeg den mest stolte lille knægt der fandtes i Nakskov. Senere blev det til en del Shadows og senere Hank koncerter og jeg putter stadig regelmæssigt en koncert i dvd'en.

Jeg ha en meget bred musik smag, men i dag er det mest rock og metal jeg opererer i, så her er det navne som David Gilmour, Tony Iommi, Justin Greaves, Glen Tipton & K. K. Downing, der er de helt store guitarister, men Hank B. Marvin vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte, det var ham som var kimen til den musik interesse som har bragt så meget glæde ind i mit liv.

Justin Case skrev: nils valla skrev: Den med lillefingeren om volumekontrollen beherskede Jan Akkerman (Focus) også vældig godt Den samme effekt kan opnås med wah-wah pedal. Mon ikke du mener en volume pedal? Men tak for henledningen på Focus. Erindrer det dejlige instrumental nummer "Sylvia"

Næh, jeg mener såmen Wah-Wah pedal, men med volume-pedal kan man selvklart gøre det samme.

Men hør, jeg syntes ingen (indtil nu) har nævnt Beatles-George, som i den grad kunne spille med følelserne,
og Mahavishnu-John (jo, han er nævnt) der i den grad kunne spille med teknikken.

Jo, Valla, George H. er også nævnt

Nævner du ham, fordi han er en af dine guitarhelte, eller fordi du troede, at han endnu ikke var nævnt

Jeg mener ikke, at man kan gøre det samme med en volumenpedal (eller -knap), som man kan med en Wah-Wah-pedal (jeg kan i hvert fald ikke).
Volumenpedalen modulerer/filtrerer jo slet ikke signalet på samme måde som en Wah-Wah-pedal. En volumenpedal siger ganske enkelt ikke "wah"

Jeg vil nævne Josh Homme fra bl.a. Queens of the Stone Age. Min begrundelse er, at han på en eller anden måde har formået at skabe sin helt egen unikke - nogen vil nok sige særprægede - stil. Jeg syntes det er fedt :-).

__________________
Mvh. Steen Kjeldsen

Sjovt... Der ikke er nogen der har nævnt Slash..? Eller Prince..? De mestrer også "spadens" kvaliteter...
Noget som jeg godt kan lide, er når guitaristen laver de første anslag, og straks ved man hvor vedkommende fører en hen... Hvor guitaren også har
sin "egenlyd" som Brian May, Santana og Mark Knopfler... Pat Metheny er heller ikke nævnt   

Nå, jeg må nyde Blackmore's Night

Mvh
Birger

Ah beklager... Pat Metheny er nævnt... Tror bare jeg skal nyde min musik og min vino...

Rolling Stone har en top 100 liste over guitarister, den er der meget god info i;

Rolling Stones 100 greatest guitarists og all time

Og når man ser den virker den meget rimelig.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Struktøren skrev: Sjovt... Der ikke er nogen der har nævnt Slash..? Eller Prince..? Mvh Birger

Tak for det...... Havde fuldstændig glemt Prince i sammenhængen.
Har nogle DVD koncerter med ham, og for pokker... Der hvor man lige troede,
at man havde sin favorit guitarist, så gør han bare det på en spade, som andre
stadig kæmper med (og for øvrigt på alle andre instrumenter også).
Han var et unikum, intet mindre

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Analogueman skrev: Jo, Valla, George H. er også nævnt Nævner du ham, fordi han er en af dine guitarhelte, eller fordi du troede, at han endnu ikke var nævnt Jeg mener ikke, at man kan gøre det samme med en volumenpedal (eller -knap), som man kan med en Wah-Wah-pedal (jeg kan i hvert fald ikke). Volumenpedalen modulerer/filtrerer jo slet ikke signalet på samme måde som en Wah-Wah-pedal. En volumenpedal siger ganske enkelt ikke "wah"

hej A-mand.
nu var det jo ikke wah-wah effekten det drejede sig om men, at kunne "skrue langsomt" op for lyden, som jo var det Akkerman gjorde med lillefingeren på guitarens volumekontrollen, og det kan man gøre med en Wah-Wah. Det er ikke let, kræver noget øvelse. (effekten blev bl.a benyttet af J.Hendrix).

Og yes George Harrison hører til mine favoritter. Er måske ikke en oplagt kandidat til en "sådan" konkurrence, da han spiller yderst diskredt, for i Beatles måtte soloerne "ikke fjerne fokus fra melodien" som de sagde. Mange kan spille hurtigere, højere og mere teknisk perfekt, men ingen kan som George spille "rock and roll", ofte simpelt men altid med de helt "rigtige" toner. Hans mellemspil i numret "I´m down" (beatles) er bare genialt i sin enkelthed. Det giver nummeret en egenstil, så man nærmest ikke lægger mærke til det bare er en næsten traditionel rock´n-roll runde. Et andet sublimt eksembel på hvordan rock´n-roll skal spilles, høres i det helt unikke og ikke "så simpelt som det lydder" mellemspil i "She´s a bwoman (beatles). Samtidig behersker George den unikke evne, at kunne spille med følelserne, som man kan høre det på "Something" (beatles).

Mahavishnu John Mclaughlin er et helt andet kapittel. Han var manden som fik mig ind i jazz-rock genren (dengang kaldt Afterbeat) og hører til de "tekniske" guitarister. Men ham er der sikkert en anden, som vil skrive om.

Nå ja... Jeg glemte vist nok også Andres Segovia, en hamrende teknisk dygtig guitarist... Men igen, nok de færreste der vil betænke ham en tanke, da det primært er klassisk han spillede

Mvh
Birger

Og da Segovia hørte om den elektriske guitar, var hans kommentar: "Det var dog en forfærdelig tanke"

Analogueman skrev: Kasper/Lolland skrev: Nåh ja, selvfølgelig også Billy Duffy fra The Cult. Kasper, det var et yderst kvalificeret bud på, hvor sønnike bl.a. har hentet sin inspiration til "Guitarhelten", som der er foto af på min blog http://analog-blok.blogspot.dk/ Man skulle jo tro, at du havde genkendt lp-coveret i baggrunden

Den er selvfølgelig i samlingen, både på cd og vinyl. Og naturligvis genkendte jeg coveret med det samme.

For lige at vende tilbage til dit oprindelige indlæg, så må jeg nok tildele Stevie Ray Vaughan æren som førsteguitaristen. Han var én af de mest nyskabende bluesguitarister, da han i '84 bragede frem på den internationale musikscene. Hans spil kunne skifte fra det blideste til det aggresive i et splitsekund, men aldrig så han mistede overblikket. Det var et stort, stort tab for musikken, da han omkom i et helikopterstyrt d. 27. aug. 1990.

https://www.youtube.com/watch?v=gAv5ZuuSxSI

__________________
De bedste hilsner
Kasper

Justin Case skrev: nils valla skrev: Den med lillefingeren om volumekontrollen beherskede Jan Akkerman (Focus) også vældig godt Den samme effekt kan opnås med wah-wah pedal. Mon ikke du mener en volume pedal? Men tak for henledningen på Focus. Erindrer det dejlige instrumental nummer "Sylvia"

Stjerneguitaristen fra Deep Purple m/m, Steve Morse, demonstrer her nogle af sine teknikker.

https://www.youtube.com/watch?v=_B6wumTy9So

__________________
De bedste hilsner
Kasper

Tom Morello har vidst ikke været nævnt, han er super dygtig,
tænk sig at hans gæste visit kunne løfte Ghost of Tom Joad til
at være et kanon nummer.

Kasper/Lolland skrev: Justin Case skrev: nils valla skrev: Den med lillefingeren om volumekontrollen beherskede Jan Akkerman (Focus) også vældig godt Den samme effekt kan opnås med wah-wah pedal. Mon ikke du mener en volume pedal? Men tak for henledningen på Focus. Erindrer det dejlige instrumental nummer "Sylvia"  Stjerneguitaristen fra Deep Purple m/m, Steve Morse, demonstrer her nogle af sine teknikker. https://www.youtube.com/watch?v=_B6wumTy9So

Så blev han endelig nævnt

Hvis man vil lytte til noget af Steve Morses tidligere arbejde, så skal man have fat i gruppen Kansas. Den bedste introduktion til Morses alsidighed som guitarist finder man dog på, ja, netop, "The Introduction" af Steve Morse Band.

Steve Morse kan det hele, men i modsætning til visse andre teknisk dygtige guitarister - ingen nævnt ingen glemt - forfalder han stort set aldrig til kaskader af udvendigt og ligegyldigt lir.

Hermann. skrev: Rolling Stone har en top 100 liste over guitarister, den er der meget god info i; Rolling Stones 100 greatest guitarists og all time Og når man ser den virker den meget rimelig.

Nej, ærlig talt- den liste er intet værd. Mange af de virkelig dygtige, er placeret i dårligste halvdel. Og hvordan i alverden er navne som Willie Nelson, Carl Perkins og Neil Young (for bare at nævne tre) kunne komme på en liste over bedste guitarister? Er enig i Hendrix og Page men Paul Mccartney der "kun" var bassist hos Beatles, er en langt bedre guitarist end halvdelen af dem på listen.) Det er nærmest som stil og farve på guitaren har været væsentligste kriterier for valg. (Undskyld for mine sure opstød og ligegyldige meninger i denne her sammenhæng.)

Smag og behag kan være forskellig, og vi har alle vore præferencer. Derudover vil jeg absolut mene at Neil Young er berettiget på listen, og med en der har en stor musiksamling med meget guitar orienteret musik vil mene den er rimelig nok. Jeg har kun et hul til og med nr. 12. Eddie Van Halen har jeg intet med, men jeg har nok mere end 200 CDer med de andre fra nr. 1-12.

Der findes flere lignende lister på nettet og fælles for dem er at Jimi Hendrix er nr. 1 og Clapton nr. 2, og det er det svært at indvende noget imod. Jeg har ikke hørt meget Hendrix, men har det meste, hans tekniske niveau er ikke matchet af mange, og så var han en der inspirerede andre i stor stil. Så det er vel fair nok.

__________________
Venlig hilsen
Hermann