"Manipulerende kontrol freak ..... ". Prototypen på kvinden, manden spørger om højttalernes størrelse. Og placering! Vil jeg tro. Jeg skal se den om få dage. Jeg glæder mig.

Der er med jævne mellemrum indlæg her på forummet hvor, man fornemmer, at der "en frygtelig kvinde" bag som årsag...

De starter ofte ud med: "Jeg skal have nye højtalere...". Og når man spørger ind til det, så er det ofte kæresten/konen, der gerne vil have nogle mindre (meget små), hvide højtalere, hvilket betyder, at manden er ved at opgive, at beholde sine store flotte højtalere, som han er så glad for...

Og man kan spørge sig selv hvad, der mon får en mand til, at opgive sine drømme blot fordi, en kvinde siger det?!?! Har kvinder virkelig så meget magt, bare fordi de har evnen til, at "lukke for det varme vand"? Eller handler det mere om, at nogle mænd godt kan lide, at have en "mor" som tager alle beslutningerne?

__________________
Mvh, Mikkel

Det handler om at lade kvinden mærke at du er til stede og vil deltage i indretning af hjemmet. Hun skal ikke have lov til så meget som at hænge et billede op uden du har sagt din mening eller i det mindste vist interesse for det hun vil. Hvis du ikke gør det - ja så går der ikke længe før det er "mor" der bestemmer ALT!

Da jeg var gift boede jeg sammen med en kvinde som malede sine egne billeder. Heldigvis kunne jeg godt lide de fleste malerier hun diskede op med. Og når hun kunne have et staffeli stående så kunne jeg også have to gulvhøjttalere og det accepterede hun. Hun ville så helst have de var hvide eller sorte og det kunne jeg sagtens leve med. Et ægteskab handler jo om kompromiser.

Nu er jeg skilt og jo det kan ses på mine højttalere. De er nu dobbelt så store og brune

En fleksibel mand finder gerne en fleksibel dame.
Man genspejler sig selv i hustruen og vise-versa.

Løsning på konflikt:
Giv konen hvad du selv ønsker.

Helt enig med “Valla” på den her.
Jeg er gift med den skønneste kvinde i universet, og selvom hun hader mine ganske store højttalere (Focus 380), ja så må de bo i hjemmet fordi hun oplever den glæde de giver mig. Omvendt accepterer jeg naturligvis at bo med ting som hun er glad for, og som måske betyder mindre for mig. Som Valla så smukt beskriver “giv konen hvad du selv ønsker”, bla respekt og accept for, og af interesser. Jeg tror det vil fungere i de fleste hjem.

Alle kan lære at lytte. Da jeg lærte min kone at kende, kendte hun ikke til kvalitet i lytteoplevelse - kun kvalitet i musik.
Nu er det hende der holder mig på jorden, hvis jeg er i færd med at forkøbe mig, enten på grund af et "særlig godt tilbud" eller på grund af nogle "fine forplader" på en forstærker.

Nu insisterer hun på at vi skal høre udstyret grundigt i stuen før køb og har ret ofte afvist en udskiftning med henvisning til at det pågældende udstyr kunne have en betoning hist eller pist.

F.eks. havde jeg forelsket mig i en kæmpe CD-afspiller, der dels var meget anerkendt, meget stor, meget flot og et meget, meget godt tilbud. Som hun (korrekt) bemærkede: Den får jo et flygel til at lyde som et opretstående klaver - kan du ikke høre det? Og jo. Det kunne jeg i virkeligheden godt.

Yderligere: "Der skal noget meget godt til, før du får lov til at skifte vores højttalere ud!" Højttalerne er i parentes bemærket 160 x 40 x 60 cm og fylder, sammen med alle forstærkerne, LP´erne og CD´erne, 3/4 af hele lytterummet.

Hun vidste intet om god lyd, før jeg lærte hende at kende. HVis man tager sig tid, tror jeg at de fleste kan lære at påskønne god lydkvalitet og lære at forstå, hvad god lydkvalitet kan have af af indretningsmæssige konsekvenser.

Hevring skrev: Helt enig med “Valla” på den her. Jeg er gift med den skønneste kvinde i universet, og selvom hun hader mine ganske store højttalere (Focus 380), ja så må de bo i hjemmet fordi hun oplever den glæde de giver mig. Omvendt accepterer jeg naturligvis at bo med ting som hun er glad for, og som måske betyder mindre for mig. Som Valla så smukt beskriver “giv konen hvad du selv ønsker”, bla respekt og accept for, og af interesser. Jeg tror det vil fungere i de fleste hjem.

Og jeg er sikker på din kvinde, er gift med den skønneste mand i universet.

Tilhører også gruppen af mænd, der danner par med den skønneste kvinde i universet. Hun har en endda en større musiksamling end jeg, hvilket var lidt hårdt for min mandlige stolthed at acceptere til at starte med.

Første gang hun var på besøg, var for at høre Dire Straits og Pink Floyd på et godt anlæg med dertilhørende rødvin.

Min største udfordring er at hun er glad for Trip Hop.

Så I er flere, der er sammen med den skønneste kvinde i universet?

Det er da friskt :)

Man skal bare have et lift åbent sind

hbuus skrev: Så I er flere, der er sammen med den skønneste kvinde i universet?

Det sker der jo heller ikke noget ved. Så længe mændene ikke mødes.

Så lykkes det. At blive konfronteret med ”den frygtelige kvinde”. Næ, nej! Ikke min nuværende samlever gennem 16 år. Vi så filmen sammen. Enige om opfordringen - med årsskiftets mantra - ”Gå aldrig tilbage til en fuser”.

Filmen giver stof til eftertanke og selvransagelse. Hos begge køn. Stof til evaluering af balancen i parforholdet. Hos os erkendelsen af ikke at pille ved balancen mellem hendes og min hobby. Med musikken som et af vores mange fælles mødesteder.

Med filmen som reference. Bevar din identitet. Byt ikke din identitet med sex. For så sælger ”den frygtelige kvinde” din hobby og dine CD'er på et loppemarked til en ti'er. For også ad den vej at manipulere dig. Lave dig om til det menneske hun vil have, du skal være. Manden der raser ud på bagtrappen i ensom erkendelse af at have solgt ud af sig selv inden han fortsætter med at varte op til babyshower. Her stopper filmen.

Der er stof til en fortsættelse af filmen. Når først manden er som hun vil have ham. Så er det UD. Ind med den næste. Bare vent og se. Dagen efter står manden i HIFI forretningen. "Store højttalere, tak". " De største du har". Nyt af det hele. I kortvarig erkendelse af at HIFI i perioder er bedre end sex.

jukuluff skrev: Min største udfordring er at hun er glad for Trip Hop.

Det kræver mindst en 15" per side for at kunne følge med, så forstår godt udfordringen.

Well. Har gladeligt levet i cølibat de sidste 20 år, og det er en såkaldt bliss!! Har både en 15" og en 12" per side, hvilket gør at al andet "mislyd" kan holdes væk fra lytteposition :)


__________________
Fordi Cerwin Vega 1215MKII SE er SÅ undervurderet en højttaler...

broelling skrev: Well. Har gladeligt levet i cølibat de sidste 20 år, og det er en såkaldt bliss!!

Well said, samme hér. Ikke at de ikke må komme forbi til en hyggelig, til tider intens weekend, og så falder der ikke et eneste ord om, at de dér højttalere fylder at for meget, så langt som de står ude fra væggen, for hun ved godt, at på mandag er hun alligevel væk

__________________
Alt under 500 watt er til garagen.
Mens Løgnen løb fra Bagdad til Konstantinopel, fumlede Sandheden fortsat rundt efter sine sandaler.

Konen her i huset interesser sig slet ikke for hifi, men ordentlig lyd har hun vænnet sig til over små 20 års samliv.
Nu kører hun al lyd gennem enten forstærkere eller surround receivere, og krummer åbenlyst tæerne når lyden kommer fra prutenheder fra tv,
mobiler og andet skrammel, og det var hende der var mest nervøs ved at gå fra Dali 470 til Rubicon LCR i stuen

Liste over ting kvinder ikke vil have i stuen:

Cykler
Gevirer
Store højttalere (dvs. over skotøjsæske-str.)
Skrivebord (og slet ikke med merskumspiber o.lign.)
Globus
Cigarskab
Drengebøger
Landkort

find selv på flere

Det vil jeg sgu da heller ikke have i min stue! De fleste af de nævnte genstande, hører overvejende til i et Peter Rindal-hjem?!?

Mit bidrag:

De år jeg arbejde i Hifi-klubben - 1986 til 1995 - var det tydeligt, der skete et skred. De første år kom drengene/mændene ind og købte en STOR stang Denon (monotrin og hele pivtøjet) og Store CV. Det var let at demo og sælge med noget musik med TUNG bas

Så begyndte mændene at tage damerne med - for at lytte og måske imponere lidt. Det skiftede salget til de lidt smallere Dali modeller - men stadig store (109 o.lign). Det tog fart - og så henvendte vi os mere og mere til kvinderne. Det betød mindre standerhøjttalere og NAD - der jo var lidt mere enkle at se på. Til sidst var det kvinderne, der kom marcherne ind med mændene i hælen - og dikterede at det skulle være helt små (hvide) højttalere og mini/micro anlæg.

Og nu sidder jeg og græmmes - når voksne mænd sidder og fortæller at (micro) anlægget er skiftet ud med en bluetooth højttaler - "og den spiller imponerende godt". Gu´ gør den ej! I kan sige hvad I vil - men mændene er langsomt men sikkert ved at blive det svage køn. Det er kvindernes normer der er de rigtige - og "rigtige mænd" skal både være stærke og følsomme (og ikke gå i løsningsmode når man bare har brug for at snakke osv. osv.) TV2s tekst er lige skabet. (Men sjovt nok er der i debatten ingen, der spørger hvad en "rigtig kvinde" er for en !?)

En af min kollegaer sagde "Vi må nok indse, at det er en invasiv art" Så kæmp nu lidt for jeres plads og ret til at have en hobby - som giver jer glæder - og som kan kræve lidt plads i det fælles rum.

Hilsen

Nørd

Og Nørd. Så er vi som ansatte branchen i perioden nødt til at gribe i egen barm.
I vores salgsliderlighed, solgte vi ud af vores vores identitet som rådgivende ansvarlige.
Vi gik med på "en frygtelig kvindes" ideer. Med hendes manipulerede mand som gidsel.

Ja helt klart - og det gælder jo alle brancher, hvor de jo har fundet ud af, at det er kvinden (eller børnene) der bestemmer.

Det gælder inden for elektronik, biler... også inden for film og litteratur.
Prøv find en god drengebog!? - og den ny starways har selvfølgelig en kvinde som hovedrolle.
Det gælder faktisk rigtig mange film og actionfilm, hvor små smækre kvinder gennembanker kæmpe store mænd
Der er dog stadig klart flest mænd i skurkerollerne.

God dag drenge

Nørd