Jeg har for nyligt købt en brugt Beogram 1700 pladespiller. Hovedsageligt fordi jeg synes, at den er super flot med sin tynde profil.
Jeg har i forvejen en Rega Planer 3, som jeg er super glad for, men det gør jo ikke noget, at man kan høre de store skiver to steder
i huset
Jeg er imidlertid stødt på et problem, for der er en højfrekvent støj, når jeg hører musik på Beogram'en. Jeg har først tænkt, at det
kunne have noget med interferens på kablerne, som jeg selv har loddet om fra DIN til RCA-stik, men nu er jeg kommet i tvivl, for
støjen dukker først op, når pick-up'en rammer pladen - så snart jeg løfter nålen, er der ingen støj.
Jeg tænker derfor: Er det pick-up'en, der skal skiftes? Jeg har fundet en MMC20E på Den Blå Avis til 550kr, og det virker til at være
den billigste løsning, og samtidig en lille opgradering fra den MMC20S, som sidder på pladespilleren nu. Omvendt er det mange
spildte penge, hvis det ikke er pick-up'en, der er problemet.
Jeg håber, at nogle af jer eksperter kan hjælpe mig