Jeg er blevet opmærksom på hvor meget en preamp betyder for lyden. Jeg har i mange år haft en komboanlæg der både skal
spille stereo og surround. Jeg har været på en rejse fra receivere til dedikerede av processorer / forforstærkere. Yamaha,
Anthem og lige nu Marantz 8802a. Noget af det ypperste, hvis ikke det skal være McIntosh eller lign, der er forældet inden man
har købt det.

Jeg har længe haft en Benchmark Dac3 hgc og den har mulighed for at være preamp og samtidig lade er analogt signal bypasse.
Dvs. Man kan køre direkte fra den og ned i effekten, men prisen er at man ikke kan køre sub på stereo. Her er marantzen ellers
god fordi de tillader at sende et signal til sub samtidig med at man kære full range på fronterne og har aktiveret den s pure
direct.

Jeg har i mange år søgt efter den rigtige lyd. Jeg tog et stort skridt, da jeg opdagede Focal Sopra no1, men selv med dem har
jeg kæmpet med skarphed i diskantområdet. Jeg har forsøgt med forskelligt grej og det der har virket er bedst er udstyr med en
mørk lyd .. eller reelt set at det har skåret toppen af diskanten. Mere neutrale enheder som dac3 har ikke lydt specielt godt. Jeg
købte også en god class-d på et tidspunkt der var skinger som bare pokker. Anthemen spillede godt, men den manglede
dynamik.

I dag fik jeg så købt et par Benchmark AHB2, og de havde tydeligt bedre kontrol over bassen end min orimare, men de var også
skarpe ligesom den kasserede Red Dragon digitalforstærker. Jeg brugte en rme adi2 pro dac fordi den er lidt blødere end
benchmarken men selv den var skarp. Det hjalp lidt at ændre på filtret. Så slog det mig, at dac og ahb er bygget til at spille
sammen. Jeg har også i mellemtiden fået nogle full range spora no2, som går så dybt at en sub ikke er strengt nødvendig i
musik.

Jeg bypassede marantzen og holy cow, så skete der ting og sager. De to produkter skaber en synergi som bare pokker.
Diskanten er silkeblød og der er power og dynamik jeg aldrig har hørt før hjemme. Det lød pludselig som rigtig highend med grej
fra øverste hylde. Lyden er gået fra ret godt til ekseptionelt.

Jeg har tidligere gjort forsøget med ar bypasse marantzen, men der var der kun en marginal forskel. Så jeg tror måske det er en
blanding af at jeg ungår marantzens unoder og der er en helt speciel synergi mellem dac3 og ahb2.

Pointen med historien er, at ingen kæde er stærkere end det svageste led og at man ikke skal undervurdere hvor meget
preampen betyder.

__________________
Mvh. Lars