Sendt: 01 Maj 2019 kl. 22:27 | IP-adresse registreret
|
|
|
På flere af de enheder jeg igennem tiden har købt brugt, har der fra tid til anden manglet en eller flere af de puder der er monteret under fødderne. Førhen har jeg løst det med selvklæbende skum fra de sæt man kan købe med filtpuder til møbler. Det fungerer men det er ikke en god løsning, idet de skal klippes til for at passe, og fordi de komprimeres over tid.
For nyligt købte jeg to cd afspillere hvor alle fire puder manglede på begge så jeg besluttede mig for finde en bedre løsning. Det mener jeg nu at have, og derfor dette indlæg, for jeg er vel næppe den eneste der er stødt på det. Hvorfor nogle piller dem af, eller hvordan de falder af, må stå hen i det uvisse..
Min løsning er 3 mm fast neopren, selvklæbende teflon tape og kontaktlim. Jeg er ret sikker på at det er neopren Sony, hvilket jeg har med at gøre, oprindeligt har anvendt. På de ældre ES enheder er det ikke teflon der er anvendt på overfladen, men det er jeg ret sikker på at det er på de nyere serier. Teflon tapen gør at fødderne ikke 'svejser' fast, ikke efterlader en belægning/film og at smuds ikke sætter sig i dem.
Neoprenen er købt her: http://www.ebay.co.uk/itm/5-x-pick-own-size-Solid-Neoprene-R ubber-Washer-Washers-3mm-thk-upto-60mm-dia-/262163888110? Sælger har også andre tykkelser, og uden huller, og andre spændende materialer.
Teflon tapen er købt her: https://www.ebay.co.uk/itm/7171-PTFE-Teflon-Polytetrafluoret hylen-Klebeband-100mm-x-0-2mm-x-1000mm/321403295219?
Jeg har brugt en hobbykniv til at skære kanter af tapen og åbne hullet. Billederne er af keramiske fødder med 52 mm skiver med et 12 mm hul. Undervejs sættes de i spænd med en skruetvinge for at presse luft ud, og for at få tapen til at få bedst muligt greb. Det er i øvrigt en tape med ret god hæfteevne. Ligeledes sættes de i spænd efter limning. Overfladerne på fod og neopren blev gjort ren med isopropyl inden tape og lim.
|