Sendt: 13 Januar 2020 kl. 15:46 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Manley
Jeg har hørt 4344 og flere af de gode gamle JBL'er tilbage da disse var nye konstruktioner - good stuff under rette omstændigheder. Moderne delefilter komponenter løber absolut om hjørner med datidens. Her kunne det være fristende at tænke - jeg tager enheder fra en periode hvor enheder var lavet uden så mange hensyn til ressourcer og waf, tilsætter moderne delefilter komponenter, bygger et mindre udfordret kabinet og verden vil blive min østers. I den forbindelse vil jeg anbefale at kigge på Troels Gravesens hjemmeside og læse om de udfordringer han har haft med at opgradere en række klassiske superhøjtalere.
Samtidig er det vigtigt at huske på at mange af de ældre JBL'er blev solgt i flere versioner og årgange. Ofte handlede disse forskelle mere om at tilpasse konstruktionen ejerens anlæg/hjem end om en slags opgraderingssystem. At lave en direkte kopi er derfor ofte noget nær umuligt. Men nogle ting kan nemt laves bedre og enkelte ting kan sidesteppes - Thors melding om aktiv drift i bunden er så sandt det næsten er svært at forstå det ikke er mere udbredt.
Personligt foretrækker jeg 24db deling med et analogt aktivt filter - At anvende ens forstærkere i de forskellige frekvensområder vil udelukke at reintruducere nogle af de problemer der følger de passive filtre. Naim anbefalede altid at købe mindre-men-ens frem for at køre bare en enkelt større i bunden foreksempel.
Højtalerkonstruktører i dag går gerne langt for at undgå delinger i øvre bas/nedre mellemtone området. Din JBL deler, som jeg husker det, i netop det område. Så læs gerne rådet ovenover igen. Det bliver dog mindre vigtigt hvis du deler til subwoofer(under 120hz). Samtidig vil aktiv deling kraftigt reducere den kompleksitet der naturligt følger med ved flere en tovejs konstruktioner. Diskanterne i 4344 er rigtigt fede men fungerer her som en slags superdiskanter. Lidt som vi kender det fra i dag. Altså en usædvanlig højfrekvent deling hvis der overhovedet er tale om en deling som vi kender det i dag.
I min erfaring er moderne filterdele så markant forskellige(læs tavse) at en en-til-en udskiftning af originale dele til moderne med samme værdier. Næsten garanteret vil give et markant anderledes indtryk end det oprindelige. Så er du advaret. Har du ikke mulighed for målinger af rimelig kvalitet, og skal du klare mere end en deling, er det rigtigt svært at komme i mål med en løsning der holder over tid.
Digitale filtre er udbredte, billige og utroligt nemme at arbejde med. Bare husk at enheder i den klasse du beskriver afslører rigtigt meget. Billige digitale filtre kan lyde udemærket. Desværre findes der ingen 'free lunch' her. Så snart kvaliteten øges et sted i lydkæden afsløres manglende niveau et andet sted. Få aktive digitale filtre under 10k,- lyder særligt godt når de kommer under 'kvalitetsenhedsluppen'.
Jeg synes dit projekt ser sindssygt spændende ud og jeg vil følge det med stor interesse.
Kh Ingolff
|