Sendt: 03 August 2021 kl. 19:36 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har ikke kunne finde annoncen for den, men man kalder ofte rca/phono stik for single ended connections, (I modsætning til balancerede). Som Kaj også siger, så er forstærkerkredsløbene i P303 helt konventionelle. Men hvad skulle være interessant ved en single ended transistorforstærker?. Med rør har alle rørene samme polaritet, og det er derfor nødvendigt med et fasesplitter trin, hvis man vil køre push/pull. Fasesplitteren har ofte en negativ indvirkning på gengivelsen. Men med transistorer har vi jo npn/pnp transistorer, og der er derfor IKKE noget fasesplittertrin til at lave ulykker.
Inden du bruger penge på forstærkeren, så synes jeg at du skal gå på biblioteket, og finde High fidelity fra September 1979. HF har testet P303 og de var ganske glade for linjetrinet og mc delen, men riaa delen får slemme tæsk. HF opgiver nyprisen til 4.395Kr, men Elektro Akustisk Audio annoncerer i samme nummer med P303 til 3.295Kr. Konstruktionen er dog lidt ældre. Audio database opgiver en pris på den fra 1977, hvor den derfor må formodes at være introduceret. Så altså, en transistorforstærker som er et sted mellem 40-45 år gammel, og som oprindeligt var relativt billig.
Jeg har selv haft både P3060R og P308. Begge er nyere konstruktioner, og begge fik i HF bedre anmeldelser end P303. Jeg kan kun sige at jeg ikke savner nogen af dem. Jeg vil mene at en P303 skal være rigtig billig for at være interessant. Hvis ikke, så er jeg sikker på at du kan få mere lyd for dine penge andetsteds. Hvis det er designet på P303 du har forelsket dig i, så vil jeg anbefale dig at prøve at finde en Luxman C12 (IKKE C120, den er en ondskabsfuld parodi på C12). Den ligner en del, MEN den lyder faktisk ganske fornuftigt. C12 hænger ikke på træerne, men jeg vil tro at du kan finde een for mindre end hvad en P303 fra udlandet koster. Jeg var langt gladere for den C12 jeg engang havde, end jeg var for nogen af mine Onkyo forforstærkere. OG nej, jeg er ikke Onkyo hader. Jeg bruger både højttalerenheder fra Onkyo´s Scepter serie, og en Onkyo tuner
Mvh. Lars.
|