Positiv holdning - det fortjener et svar!
Det er jo meget komplext til at svare konkret og det vil jeg nok ikke kunne.
Fjernelse af egenresonansens impedanspukkel - altså i et Duelundfilter er det en absolut nødvendighed da hans filterteori kræver lineær impedans og frekvens.
Jeg vil sige det sådan - i mit igangværende projekt med delvist hjemmebyggede og modificerede enheder vil jeg prøve at undlade det.
Vedr. enheders stigende impedans ved stigende frekvens - ja det skal helt sikkert tæmmes - og disse enkle RCkredse er rare at have til fintuning.
En lineær frekvenskurve er ikke ensbetydende med god lyd - det er sådan at selvom enhederne "enes" ved delefrekvensen kan det gå helt galt alligevel - selvom man har fin "afrulning" kan der godt være alvorlige fasefejl - det er fint med måling men helt stole på det kan man ikke - det er jo ikke alt som skinner der er guld.
Duelund brugte i hans 3vejs filter hvad han kaldte en Afaktor og centerfrekvens - centerfrekvensen er der hvor bas og diskanten mødes - og det siger sig selv at det kræver utrolig meget styr på hvad enhederne laver udenfor deres "arbejdsområde" - en næsten umulig opgave - selvom der jo netop her er nogle muligheder - selve enhedens "arbejdsområde har man færre muligheder for ændre. Og desværre må jeg sige at ikke alt hvad selv Duelund rørte ved blev til guld - det er ikke kritik men mere et udtryk for hvor vanskeligt det kan være selv for experten.
Jeg har tit oplevet at diskanten ændrer sig når jeg har justeret på bassen og omvendt. Hvilket var noget Duelund gjorde mig opmærksom på.
Jeg mener det er vigtigt at få højtaleren "ind under huden" og få fornemmelsen af hvad der sker når man gør det ene eller andet - man ændrer et sted og ups! - pludselig kræves justering et andet sted osv. - man kan blive ved og ved - man lærer højtalerens karakter at kende og den kan man støtte og forbedre, men man kan ikke ændre den eller tvinge den til noget den ikke magter.
En ting ved jeg dog - "man kan ikke gå baglæns" - har man først lavet en forbedring men som alligevel ikke er helt på plads - ja så må man "finde" flere steder at justere på.
Mere konkret kan man sige at seriekomponenten er svær at "file" på - på en seriespole kan det være så små ændringer at det ikke kan måles - paralelkomponenten derimod er nemmere at ændre.
Personligt vil jeg aldrig sætte flere kondensatorer sammen (paralel) for at opnå en større værdi, da det skaber resonans som giver hårdhed (udokumenteret påstand).
Og det kan så lyde godt i flere måneder - og så synes man pludselig at det alligevel burde kunne gøres bedre - og så fortsætter legen.
Og så for at gøre det rigtig drilsk har hver enkelt kreds i filteret et elektrisk Q - og hvis det er for højt kan det medføre selvsving/resonans - her er modstanden igen en vigtig størrelse.
Men nu er det jo sådan at ingen har patent på god lyd - den enkelte må jo gøre op med sig selv hvad der lyder bedst - nogen bliver nemmere tilfreds end andre.
Men med DIY er det vel sådan at man skal øve sig meget for at opnå det man ønsker sig - og det lykkes ikke altid, men når det lykkes og tingene falder på plads opnår man til gengæld noget som kan svært at købe for penge.