Det skal være slut med at rive sig i håret, fordi indstillingen af kanalerne på tv driller. Slut med febrile tryk på Escape når skærmbilledet fryser uforståeligt fast. Betjeningen af B&Os højteknologiske lyd-, billed-, og kommunikationsprodukter skal være en succesoplevelse for brugeren. Derfor skal betjeningen af firmaets fremtidige produkter gennem et grundigt psykologisk eftersyn. Allerede i koncept-fasen.
Målet er, at en fireårig selv kan finde ud af at optage Kaj og Andrea på søndag klokken 18, fortæller ingeniør Søren Bech, der har ansvaret for B&Os perceptionsaktiviteter. Okay, måske en kvik fireårig, modererer han det.
For når du har kludder med din dvd, er det ikke, fordi du ikke har forstand på teknik. Det er teknikken, der ikke har forstand på dig. Eller på hvordan den menneskelige hjerne fungerer. Teknologi er blevet så abstrakt og avanceret, at den ikke længere overholder de fysiske lovmæssigheder, vi som mennesker kan forstå, siger psykolog Rune Nørager.
Han huserer to dage om ugen i B&Os fabrik i Struer. Ikke for at kurere medarbejdernes traumer, men for at stille diagnoser på B&Os produkter. Rune Nørager skal lave en ph.d. om intuitivt design. Om hvordan vi kan komme til en bedre forståelse med de computere, fjernsyn og mobiltelefoner og andre apparater, der beriger og forpester vores hverdag. Forskningen er finansieret af Aarhus Universitet og Bang og Olufsen i fællesskab.
Intuitivt design
Det helt store problem er, at den menneskelige hjerne ikke forstår moderne software. For nok er det effektivt og hurtigt at springe direkte fra A til D uden at tage mellemregningerne B og C med. Mennesket fatter bare ikke, hvad der sker. Og så bruger vi ufattelige mængder tid og energi på problemer med computere, kopimaskiner og printere. Problemer som kunne være undgået, hvis designet var lavet, så vi intuitivt kunne løse dem.
Det bliver kun værre efterhånden som produkterne bliver mere avancerede, og computeren smelter sammen med fjernsynet, dvden og køleskabet.
I gamle dage skulle et apparat optage video. Men kompleksiteten stiger. I dag skal det samme apparat ved hjælp af en lille skærm lede i en mp3-samling, tusindvis af cder, tv- og radiokanaler og det bare inden for jazz. Hvordan finder jeg ud af det rimelig hurtigt, spørger Søren Bech retorisk.
Svaret findes blandt andet i forskning om små børns forventninger til den fysiske verdens indretning. Resultaterne kan overføres på, hvordan selv voksne mennesker, der har læst mange år på universitetet, interagerer med moderne softwarebaseret teknologi.
Vi vil have betjeningen til at blive i den basale verden, hvor alt forekommer naturligt, begrunder Søren Bech, at B&O støtter psykologisk grundforskning.
Vi skal få lavet et system, der følger det løsningsforslag, du intuitivt tænker dig frem til. Det kan sagtens lade sig gøre, hvis vi tænker betjeningen ind helt frem i konceptfasen, hvor intet er fastlagt. Men det kræver et psykologisk teorigrundlag, som ikke eksisterer endnu, siger Søren Bech.
Advokat for brugervenlighed
B&O har fremstillet et apparat, hvor der var plads til otte karakterer i displayet. Men tyskerne bruger ikke forkortelser og kan ikke nøjes med otte karakterer.
Så basale er vores problemer nogle gange. Tidligere fik vi måske en psykolog til at se på brugervenligheden sidst i produktionsfasen. Så sagde vedkommende, at der var det og det i vejen. Surt.
Det var faktisk for sent, for apparatet havde deadline og kom til salg, og alle blev sure. Vi fandt ud af, at det ikke nytter noget at vente med betjeningsdesignet til sidst, fortæller Søren Bech.
Derfor skal psykolog Rune Nørager nærmest være advokat for brugervenlighed. Hans indvendinger bygger ikke på hans fornemmelse for teknologi, men på resultater fra spædbørnsforskning, som han har med sig fra Aarhus Universitet.
På gangen står et af B&Os flagskibe: Beocenter 2000, der har radio, cd, dvd og mp3afspiller i et.
Når jeg leger med menuen, har jeg en ret dårlig fornemmelse af, hvor jeg er henne i menu-strukturen. Menuen er meget tekstbaseret, og jeg skal lære, at et lille ikon skifter form fra en trekant til en firkant, når jeg kommer til en dead-end. Det er uheldigt, at jeg skal ind og lære nogle ting, før jeg kan betjene den. Jeg bliver irriteret og risikerer at få badwill for produktet, konstaterer Rune Nørager,
Hvis man arbejder på et atomkraftværk, kan man godt forvente, at man lærer sig noget teknologi. Men med såkaldt casual-teknologi skal man ikke forvente, at forbrugeren skal lære for meget, vurderer Rune Nørager. Han understreger, at Beocenter 2000 ikke er specielt vanskelig at betjene. Jeg kunne vise eksempler i alle produkter. Se nu min mobiltelefon. Jeg har lige sendt en sms, men beskeden står stadig på skærmen. Er den så sendt eller hvad? Det er et brud i forhold til de fysiske regler.
I stedet for at bruge en masse ens knapper og tekst, skal teknologien i højere grad benytte sig af de symboler, hverdagen er fuld af, og som vi hele tiden ubevidst afkoder. Når låget ligger ved siden af termokanden, er der ikke mere kaffe. I stedet for on/off tekst, kunne displayet vise to kabler, der var sat sammen eller hevet fra hinanden, eksemplificerer Rune Nørager.
Tekst og knapper svarer til en meget lille del af et menneskes resurser. Hvordan får vi det overskud af resurser i spil i forhold til betjeningen af B&Os produkter? Indtil nu er teknologi mest en intellektuel udfoldelse. Vi skal gerne frem til, at du oplever, at du kan udfolde dig som menneske sammen med produktet. At betjeningen bliver en succesoplevelse, siger Rune Nørager.
Æstetik i interaktion
I et kontor, der flyder med fjernbetjeninger, skærme og computere står et motto på en planche: Dont think beauty in appearance think beauty in interaction
Kontoret er Knud Funcks.
Han er datalog og har ansvaret for koncept- og teknologiudvikling af betjeningen af B&Os produkter. Det, der differentierer vores produkter på markedet, er, at vi tænker æstetik på formen. Målet er, at vi skal have den samme æstetik ind i interaktionen med produktet, siger Knud Funck. Derfor sidder teknologer, psykologer, kaospiloter og designere sammen i B&Os idéland.
Vi har levet i en meget teknologi-begejstret tid. Men hvis vi teknologer får lov til at bestemme for meget, går det galt. Han sætter en dvd på. Straks toner en menu frem på skærmen med valg lige fra undertekster til lydstyrke. Begyndte en biograffilm sådan, udvandrede publikum. Det er ikke starten til en god film-oplevelse, konkluderer han.
På en anden planche er et stort foto af et par hænder, der scratcher en Lp-plade frem og tilbage. Ved siden af er et billede af en cd-afspiller, en firkantet boks, der udelukker enhver sanselig berøring med produktet.
Når jeg bladrer gennem min lp-samling, er det ikke nødvendigvis den mest effektive måde at finde et bestemt nummer på. Til gengæld falder jeg pludselig over en plade fra 80erne, der får mig til at tænke på en bestemt fest. Det er noget af det samme, vi skal have ind i vores produkter. Det uventede, inspirerende, skægge, associative. Det er den udfordring, vi er på vej til. Men vi er kun lige begyndt, siger Knud Funck.
- af Vibe Halbirk
Mvh. Peter Pan. Se link -