KrammeAcoustics skrev:
Der kan du bare se hvor meget jeg ved om den slags, det var noget jeg fik at vide da jeg købte dem ...hehe . Jeg kan fortælle at der på det i metalhus står følgende: "JAN , CRC - 6J5 , VT-94 , MADE IN U.S.A , €V2E , RCA". |
|
|
Så kommer de fra militæret - men det er bare et standard 6J5. De specielle militærtyper får et andet navn som f.eks. 6J5W, eller en intetsigende 4-cifret kode. Men hvis der står RCA på dem, tror jeg ikke GE har lavet dem
Citér:
Oki, glæder mig til din dom på det. |
|
|
Den kommer så her...
Det opførte sig (desværre) som jeg havde regnet med. Min testopstilling består af en HP 200CD oscillator, en HP 333A "Distortion Analyser" og min primitive teststrømforsyning med en ægte (antik) Reofon trafo
Og selvfølgelig et 'scop, så jeg kan se hvad jeg laver...
Jeg startede med NE's diagram uden ændringer. Det første test-rør var et Ken-Rad 6J5 (metalrør). Det er et GE rør i forklædning. Med 6,3V på gløden og 45,8V forsyningsspænding, var der 1,1V på katoden og 42V på anoden.
Allerede ved meget lave udgangsspændinger er der synlig forvrængning i den øverste halvperiode. Ved kun 3,8Vrms ud klipper forstærkeren helt. Og det er med 100k som belastning... Ved 2V ud er forvrængningen (THD+N) på 6%. Indgangsspændingen er på 0,68V, så forstærkningen er 2,9 gange - noget lavere end de 4 gange der står i artiklen. Ved 1V og 0,5V ud falder forvrængningen til "kun" 2,6% og 1,17% - den kan ikke engang klare DIN normen
Men måske skal der magisk engelsk vakuum til? Så jeg prøvede med et ægte L63 rør (som vist på billedet). Her steg katodespændingen til 1,36V, og anodespændingen faldt til 41,2V. Her klippes der ved ca. 4,3V ud. Med 2V ud var der 0,5V på indgangen, så her er der altså de lovede 4 ganges forstærkning. Men forvrængningen er endnu højere. Her er den ved 2V, 1V og 0,5V ud henv. 6,3%, 2,7% og 1,35%...
Nå jeg nu var igang, kunne jeg lige så godt prøve lidt mere. Så jeg fandt et 6C5 frem. Det ligner 6J5 meget når du ser på dataene, men det er meget anderledes. Det er faktisk ikke en triode, men en triodekoblet 6J7 pentode... Det burde ifølge mine forventningner give lidt mere forvrængning - og det gjorde det også. DC-mæssigt var det tæt på de andre to, og forstærkningen var på 3,3 gange. Forvrængningen var på 6,7%, 3,4% og 1,75% ved 2, 1 og 0,5V.
Men hvad så, hvis man byder rørene de forhold de er konstrueret til? Jeg udskiftede 3,4k anodemodstanden med en på 33k - det så ud til at være en fornuftig værdi fra databladdet at dømme.
Med 6J5 røret, 6,4V på gløden og 280V forsyningsspænding var der 152V på anoden og 3,96V på katoden. Nu klipper trinnet først ved 90Vrms ud - eller 255Vpp! Forstærkningen er steget til 13,3 gange. Ved 2V ud ligger forvrængningen på 0,14%, ved 5V ud på 0,35% og ved 20V ud på 1,37%.
I den samme opstilling med L63 røret, opførte det sig igen lidt anderledes. Det trækker lidt mere størm, så forsyningsspændingen faldt til 275V. Anodespændingen lå på 136V og katodespændingen på 4,33V. Forstærkningen er igen lidt højere - nu 14,8 gange. Nu er forvrængningen lavere end 6J5 røret ved "lave" udgangsspændinger - 0,11% ved 2V og 0,3% ved 5V ud. Ved 20V ud er den lidt højere på 1,45%.
Men kan det lade sig gøre at få (lidt) bedre data med den alt for lave forsyningsspænding? Ja, hvis man vælger en anodemodstand der ikke "kvæler" røret. Jeg prøvede igen med det rør der havde opført sig bedst ved den lave spænding - det amerikanske 6J5. Med en 22k anodemodstand stiger forsyningsspændnigen til 46,2V, anodespændingen falder til 28,8V og katodespændingen til 0,8V. Men forstærkningen stiger til 10 gange og der klippes først ved 13V ud - 37Vpp er vel meget pænt med 46V forsyningsspænding
Nu ser signalet heller ikke så forvrænget ud mere!
Ved 2V ud er forvrængningen nu faldet til 0,95%. Og ved 1V og 0,5V ud til 0,475 og 0,265% - så begynder det da at nærme sig noget acceptabelt... Jeg prøvede også med 10k anodemodstand. Der faldt forstærkningen til 6,7 gange og forvrængningen blev ca. fordoblet.
Jeg fik desværre ikke lavet FFT analyser, da min bærbare med programmerne på ikke ville starte op... Men at dømme fra udseendet er det næsten kun 2. harmonisk forvrængning.
Så hvad er så min konklusion? Dem der i sin tid udviklede rørkonstruktioner til "Ny Elektronik" var nogle klyttere der ikke anede hvad de havde med at gøre (der er også fejl og mangler i flere af de andre konstruktioner). Hvis de bare havde sat et skop på udgangen af deres
bastard, havde de opdaget problemer med det samme. De har tilsyneladende ikke engang testet med de 6J5GT rør de anbefaler - så ville de nok have opdaget at de ikke opfører sig som L63
Lidt 2. harmonisk forvrængning er ikke det store problem. Men 6% ved 2V ud? Hvis de havde dimensioneret korrekt, kunne de da komme under 1%.
Så hvis du vil bygge noget lignende (som kan anbefales
), så prøv med en mere realistisk forsyningsspænding - eller i hvert fald 22k anodemodstande.
Jeg får snart nogle glas 6J5'ere - jeg måler nok lidt på dem også.
Skulle jeg evt. prøve med noget lokal modkobling for at sænke forstærkning og forvrængning? Hvis forstærkningen kom ned på 3 gange, burde forvrængningen falde til 0,3% ved de 2V ud...
Er der nogen der er med endnu?
Venlig hilsen
Mikkel C. Simonsen