Tilbage til HIFI4ALL.DK 29. marts 2024 | 13:35   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
 HIFI4ALL Forum : Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
Emne Emne: Verdens bedste højttalere (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Side af 115
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
janils
Branchemedlem
Branchemedlem
Avatar
Pladespilleren.dk

Bruger siden: 02 Januar 2004
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 3093
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:00 | IP-adresse registreret  

KrammeAcoustics skrev:

En frekvenslineær højttaler er intet værd i et rum, hvor akustiske forhold ikke er på plads.

God sagt!  Det er lige præces der hvor alle højttalerkonstruktørerne har et stort problem. De ved ikke hvilket rum højttaleren kommer til at stå i og de ved slet ikke hvordan brugeren vil sætte den op. Måske helt inde i hjørnet eller oppe under loftet?

Jeg var ikke altid enig med Duelund, men han sagde meget fornuftigt. F.eks. "Glem ikke, at en højttaler er en kasse i en kasse". Man bør således ofre begge "kasserne" opmærksomhed. Det nytter ikke at have en nærmest perfekt højttaler og så placere den i et designer rum med marmorgulv, møbler i rustrit stål og gulv til loft panaromavinduer fordi det ser pænt ud.

Her har selvbyggere så absolut en fordel. Man kan designe højttalerne til at lyde "godt" (målinger!) og efterfølgende tilpasse dem rummet. Dog kun til en vis grænse - rummet er der hvor man først skal i gang med at modificere.

Iøvrigt har jeg kontakt til Holger - skal snart høre hans højttalere og er meget spændt! Det bliver afgjort noget af en oplevelse.   (Jeg tager dog ikke måleudstyret med!)

 



__________________
Jan Nielsen
Music is all about the groove, and you don't find grooves on a cd......
Til top Vis janils's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af janils Besøg janils's Websted
 
Wymax
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum


Bruger siden: 08 April 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 3399
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:00 | IP-adresse registreret  

KrammeAcoustics skrev:
Svend P skrev:

Som ingeniør er jeg vant til at forholde mig til objektive fakta, så derfor undres jeg hver gang nogen totalt forkaster dem, så jeg er spændt på at høre hvad der ligger til grund for denne holdning? Ville I drikke et glas vand, hvis en måling viste det overskred de tilladte grænseværdier for gifte, men til gengæld flere sagde at "det smagte godt"?

Her vil jeg mht. sanserne sige at det forholder sig lige nøjagtigt omvendt øre vs. smag, jeg vil til enhver tid lade en måling af vand afgøre om det er drikkeligt eller ej og "ikke smagen", hvorimod øret er istand til at fortælle om lyd er godt eller skidt.

Sammenligningen kan virke lidt "søgt", idet målingen af vandet afgør om det er sundt at drikke vandet - ikke om det smager godt.

KrammeAcoustics skrev:
Det kan undre mig gang på gang at "nogle" går mere op i at få en højttaler til at se frekvenslineær ud og herefter glemmer alt om lytterummet's akustik, som værende en mindst lige så vigtig faktor. En frekvenslineær højttaler er intet værd i et rum, hvor akustiske forhold ikke er på plads.

Frekvenslineær, eller rettere sagt så tæt på som muligt, er fornuftigt i den retning at så ved du at det sandsynligvis er rummet den er gal med, ikke højttaleren. Det er således lettere at forsøge at gøre noget ved uheldighederne end også at skulle kompensere kun der hvor rummet er helt galt på den men højttalerne "redder" det lidt.

Jeg tror nu heller ikke "måle-fascisterne" () har den opfattelse at når blot højttalere er frekvenslineære så lyder de godt, men de forsøger blot at fjerne alle unoderne så slutresultatet bliver mere "sikkert", så man ikke skal bruge en hel masse tid på lytte-ændre-lytte processen, men kommer lidt nærmere målet med det samme. Problemet er nok nærmere hver sides opfattelse af sagen, for man har jo en tendens til at gøre de emner større som man selv synes er vigtige, men som man opfatter at andre negligerer lidt for meget

Til top Vis Wymax's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Wymax
 
KimHRasmussen
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 14 April 2005
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 756
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:05 | IP-adresse registreret  

Det der kommer ind skal også komme ud. Uændret !

Alle fejl skal elimineres. Om det så er i højtaler, forstærker eller lytterum.
Og det eneste der kan hjælpe i den sammenhæng er altså godt måleudstyr.

Hvorfor er det så svært at blive enige om det?

Tænk jer at være håndværker af en art:

Kunde: Huset skal være 20x12 m.
Håndværker: Fint nok. Jeg tegner det lige op i sandet som jeg synes det skal være med et antal passende skridt og en spytklat.


__________________
   Mit Surround: SA & Primare.
Til top Vis KimHRasmussen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af KimHRasmussen Besøg KimHRasmussen's Websted
 
Offcourse_dk26
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 11 August 2007
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1750
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:09 | IP-adresse registreret  

Frekvenslineært kommer vel også an på, omman måler 1 meter fra enheden ret ud ofran den...  eller om man måler i sin lytteposition. Der er ofte stor forskel. Og særligt hvis der måles i et anechoisk rum. eller i fri luft.. det er vel egentligt i fri luft der måles for de opgivne +/- 3dB som ofte opgives.
De fleste højtalere går lid eller meget dybere i et rum, særligt i et hjørne.. og der er mange andre faktorer der spiller ind også - møbler, tæpper etc.

Jeg er enig med KrammeAcoustics.
Derfor er det vel netop lyden hvorfra der lyttes der er interessant, og herefter lyden man går efter personligt i ens setup.

Målinger kan så - i min verden - bruges til at finde fejl der høres, og afhjælpe dem - igen i min verden har jeg korrigeret min sub, da den havde vældige toppe og dale, som nu er rettet ud - dog efter en house curve der er tenderende højere i bunden, og lidt lavere i toppen af subbens arb.område.
Det synes jeg lyder bedst, og det er meget bedre nu - både måle og lytte-mæssigt.

Blot mine 50 cent på området, kun bygget på egne få erfaringer, men som er positive (for mig).

Mvh. Offcourse


__________________
If it´s lame - i´m not to blame

Stue-bio 7.1. Sunfire 12"sub. 50"8gen.pioneer Kuro. B&W 803s2 monoblok biamp + rega apollo cd
Til top Vis Offcourse_dk26's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Offcourse_dk26
 
Wymax
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum


Bruger siden: 08 April 2003
Lokalitet: Jylland
Status: Offline
Indlæg: 3399
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:09 | IP-adresse registreret  

KimHRasmussen skrev:
Det der kommer ind skal også komme ud. Uændret !

Alle fejl skal elimineres. Om det så er i højtaler, forstærker eller lytterum.

Hvorfor er det så svært at blive enige om det?

Ikke alle er til 100% hifi - nogle vil gerne have sødestoffer i  Det er der vel ikke noget galt med, målet må være at nyde musikken mest muligt.

Jeg synes selv at begrebet hifi ikke nødvendigvis kan anvendes hertil, og det er også derfor at begrebet hifi stort set ikke anvendes i det store udland - her hedder det slet og ret audio.

Og så hører vi jo tilsyneladende heller ikke alle ens, og så er der vel ikke noget unaturligt i at udsøge det man synes om - ligesom musik.

Til top Vis Wymax's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Wymax
 
Otto J
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 04 Marts 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 3048
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:10 | IP-adresse registreret  

Uden at jeg overhovedet vil forholde mig til højttalere jeg ikke har hørt, så er det sindssygt morsomt at læse hvordan hifi-entusiaster hyler op over små satellit-højttalere, for meget waf-faktor, konen har smidt gulvhøjttalerne ud, 4" enheder kan da ikke spille bas osv osv. Når der så rent faktisk fremvises en højttaler hvor WAF er blevet smidt ud af vinduet, og bas-enhederne rent faktisk er store nok til at spille bas, så skriger folk straks "PA" og "TECHNO!". Uanset om højttaleren er god eller dårlig, så er det dér vi skal op hvis vi skal kunne sige at højttaleren ikke begrænser musikkens dynamik.

Så ved jeg godt at ejerens fremtoning (fysisk såvel som skriftligt) kan give anledning til visse fordomme, men fordommene startede jo længe inden der blev skrevet et kvæk om hvad målet for lyden er. Jeg tror Holger har fat i noget af det rigtige mht. hvor vigtigt det er at have headroom. Som besøgende skal man så bare passe på at man ikke forblændes så meget af den overvældende nye oplevelse at man glemmer at fokusere på om det er god lyd ud fra de præmisser der nu er at arbejde under. Lidt som når man ser et projektor-billede første gang, det er imponerende for de fleste, næsten uanset hvor ringe det er (igen, jeg kalder det ikke ringe, jeg siger bare at hvis man skal kunne bedømme kvaliteten af store højttalere, så nytter det ikke noget at man har 30 års erfaring med små højttalere).

Jeg er lige så fordomsfuld som jer andre. Jeg er meget skeptisk mht. placeringen af enhederne, men den grundlæggende tanke med at headroom er mindst lige så vigtig som fine detaljer for oplevelsen af musikken, den har jeg stor sympati for. Jeg har det da selv lidt sådan at jo mere jeg hører live-musiks dynamik og "nerve", jo mindre sympati har jeg for den lille 2-vejs med fantastisk opløsning, tredimensionalitet og hvad ved jeg. Man skal lytte til hifi som man selv har lyst til, men på mange måder pakker de fleste hifi-højttalere musikkens nerve ind, fordi musikken ikke får lov til at komme UD af højttalerne. Der mangler simpelthen luft. Så hyler folk op over at "min højttaler mangler tihvertifald ikke luft!", men jo, sammenlignet med f.eks. at stå foran et trommesæt live, JO så mangler det luft. Og så er det diskussionen opstår: Er trommesættet mest ægte hvis vi får oplevelsen af dynamik, skub i bunden og i det hele taget "overskud", eller hvis vi kan høre hvert eneste fine slag på kanten af lilletrommen åh så detaljeret? Sagt på en anden måde: Er det mest "ægte", hvis vi kan høre nøjagtigt hvilke trommer der spilles på, men det lyder bare ikke rigtigt som trommer, eller hvis det lyder som et trommesæt, vi kan bare ikke lige høre hvilket?

Jeg har ikke svaret, for en del af mig trækker den ene vej, en del trækker den anden vej. Jeg slynger bare spørgsmålet op i luften. Hvorfor skal en højttaler være "den gængse størrelse" for at være designet med hifi som målsætning? Den må ikke være for lille, men sjovt nok må den helst heller ikke være for stor...

Til top Vis Otto J's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Otto J
 
KimHRasmussen
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 14 April 2005
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 756
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:17 | IP-adresse registreret  

AV Precision skrev:

Jeg har ikke svaret, for en del af mig trækker den ene vej, en del trækker den anden vej. Jeg slynger bare spørgsmålet op i luften. Hvorfor skal en højttaler være "den gængse størrelse" for at være designet med hifi som målsætning? Den må ikke være for lille, men sjovt nok må den helst heller ikke være for stor...



Størrelsen spiller altid en rolle, det er vi enige om...

Men du har ret: Man er nok nødt til at definere et formål med ens anlæg. Her gik jeg og antog at korrekt reproduktion altid var formålet, hvor jeg kan se at jeg har taget så grueligt fejl.

For indrømmet: Havde jeg en kælder med en bar havde jeg også investeret i noget JBL/CV/ElectroVoice, u name it, for det hører nemlig bare til dér!

Men når der bliver smidt rundt med udtryk som perspektiv og opløsning kunne man jo tage det som om at målet var korrekt reproduktion...

Og for at vende tilbage: Jeg synes da ikke nogen har nævnt noget om størrelsen? Et sæt højtalere som Dali Megaline, der vel næppe kan kaldes for små har jo samme formål. Korrekt reproduktion... på samme måde som de små System Audio. De mangler bare lidt... dybde... for at kunne være endnu mere realistiske.


__________________
   Mit Surround: SA & Primare.
Til top Vis KimHRasmussen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af KimHRasmussen Besøg KimHRasmussen's Websted
 
heltny
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar
Cujo m.fl.

Bruger siden: 08 Juni 2007
Lokalitet: Øerne
Status: Offline
Indlæg: 1341
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:20 | IP-adresse registreret  


Ja, hvad skal vi med måleudstyr og roomkorrektionsenheder

En kasse, nogle enheder og et delefilter - Så spiller musikken

11 sæt Eltax højttalere ovenpå hinanden, i hver side må være vejen frem

Nogle anlæg kan man høre enorm forskel på 2 cd-afspillere og på andre anlæg, lyder de præcis ens - HVEM er den heldige

Heldigvis er vi så forskellige
Til top Vis heltny's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af heltny
 
Offcourse_dk26
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 11 August 2007
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1750
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:21 | IP-adresse registreret  

Det er da pokkers godt sagt - AV-Precision.

Og sjovt nok, så er alle ( i hvert fald mange) de RIGTIGT VILDE statement-højtalere jo rent faktisk store.. Kef Muon, B&W Nautilus sneglene, Dali Megaline og mange jeg ikke husker navnet på - set herinde fra diverse tråde.. mange går fra gulv til loft etc. Og de er dælme store og bestykket med mange enheder og også store enheder etc.

Så ja - de fleste af os er måske så begrænsede økonomisk og pladsmæssigt (WAF?) at vi ikkek an få det prøvet.. det store dynamiske lydbillede.. men vi må så gå efter mellemtingen, eller monitor-lyden.

Har selv også forkærlighed for højt lydtryk og headroom & dynamik..
Bare ikke pladsen til det, da min stue indeholder anlægget, anlægget definerer ikke stuen.

Men.. der sker altså noget med lyden, når den stadig er ren og dyb ved 100 dB+.. det giver den koncert-feeling jeg tror der beskrives ovenfor af Kim og Otto.... og nok ret sikkert høres hos Holger?!.

Mvh. Offcourse


__________________
If it´s lame - i´m not to blame

Stue-bio 7.1. Sunfire 12"sub. 50"8gen.pioneer Kuro. B&W 803s2 monoblok biamp + rega apollo cd
Til top Vis Offcourse_dk26's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Offcourse_dk26
 
Otto J
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 04 Marts 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 3048
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:33 | IP-adresse registreret  

KimHRasmussen skrev:


Og for at vende tilbage: Jeg synes da ikke nogen har nævnt noget om størrelsen? Et sæt højtalere som Dali Megaline, der vel næppe kan kaldes for små har jo samme formål. Korrekt reproduktion... på samme måde som de små System Audio. De mangler bare lidt... dybde... for at kunne være endnu mere realistiske.

Det er jo spørgsmålet. Hvordan kan de være korrekte, men ikke realistiske? Det er vel to sider af samme sag. Sagt på en anden måde: Hvorfor defineres det som "mere korrekt", hvis vi ofrer headroom for detaljering? Det er jo bare et spørgsmål om prioritering, hvem siger det er mere korrekt at give afkald på dynamikken? (det gør den enkelte naturligvis selv, men det er nu engang sundt at få udfordret sine holdninger lidt... )

Til top Vis Otto J's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Otto J
 
Otto J
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 04 Marts 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 3048
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:43 | IP-adresse registreret  

Offcourse_dk26 skrev:

Og sjovt nok, så er alle ( i hvert fald mange) de RIGTIGT VILDE statement-højtalere jo rent faktisk store.. Kef Muon, B&W Nautilus sneglene, Dali Megaline og mange jeg ikke husker navnet på - set herinde fra diverse tråde.. mange går fra gulv til loft etc. Og de er dælme store og bestykket med mange enheder og også store enheder etc.

Det er lidt dét jeg mener. De fleste kan nævne en eller anden stor motherf... som deres reference for det absolut bedst opnåelige. Jeg har masser af respekt for både at man prioriterer anderledes, og at man ikke har praktisk mulighed for at føre drømmene ud i livet (jeg har selv et sæt højttalere med 5" basser, så det er ikke nødvendigvis fordi jeg fremfører mine egne filosofier her, jeg forsøger bare at få folk, inkl. mig selv, til at tænke lidt over om det de gør er det rigtige). Men hvis vi nu antager at en given kæmpe-højttaler er målet, hvorfor er størrelsen og lydtrykket så nærmest per automatik det første vi ofrer når vi skal gå på kompromis? Og selv hvis vi vælger at gå ned i en mindre højttaler, kunne vi så måske have fundet en højttaler der fokuserede lidt mere på at få nerven i musikken ud i hjertet på os, end på at lytte efter anslag, perspektiv, fraseringer og alt muligt andet højpandet hifi-nørderi?

Til top Vis Otto J's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Otto J
 
Offcourse_dk26
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 11 August 2007
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1750
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:48 | IP-adresse registreret  




Sådan Otto

Helt enig.

Offcourse


__________________
If it´s lame - i´m not to blame

Stue-bio 7.1. Sunfire 12"sub. 50"8gen.pioneer Kuro. B&W 803s2 monoblok biamp + rega apollo cd
Til top Vis Offcourse_dk26's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Offcourse_dk26
 
MortenB
Forum Bruger
Forum Bruger

Tidl. TRX850

Bruger siden: 13 December 2005
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 963
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 12:53 | IP-adresse registreret  

AV Precision skrev:

KimHRasmussen skrev:


Og for at vende tilbage: Jeg synes da ikke nogen har nævnt noget om størrelsen? Et sæt højtalere som Dali Megaline, der vel næppe kan kaldes for små har jo samme formål. Korrekt reproduktion... på samme måde som de små System Audio. De mangler bare lidt... dybde... for at kunne være endnu mere realistiske.

Det er jo spørgsmålet. Hvordan kan de være korrekte, men ikke realistiske? Det er vel to sider af samme sag. Sagt på en anden måde: Hvorfor defineres det som "mere korrekt", hvis vi ofrer headroom for detaljering? Det er jo bare et spørgsmål om prioritering, hvem siger det er mere korrekt at give afkald på dynamikken? (det gør den enkelte naturligvis selv, men det er nu engang sundt at få udfordret sine holdninger lidt... )



Utrolig enig med dine pointer AV..!

Mht det ''korrekte'', så tror jeg det hænger sammen med at rigtig, rigtig mange hifi folk aldrig / sjældent hører live musik og derfor ikke ved, hvordan den der tromme, eller den der sax lyder.

Eller måske ved de godt hvor dynamisk instrumenterne lvitterligt yder, men fortrænger det, når de lytter til deres hifi system, netop fordi et hifi system den lille WAF venlige 2 vejs ALDRIG kommer til at lyde korrekt. Altså hvis korrekt skal forstås som at korrekt = lyden af instrumentet live. Og det mener jeg bestemt det skal..!

Min oplevelse er, at der så er opstået et hifi mæssigt lydideal. Dette ideal er ikke koblet til den egentlige reference, som er instumentet gengivet live. Referencen er mere en reference defineret ud fra nogle hifi kriterier såsom; opløsning, stereperspektiv, placering i perspektivet osv osv. En masse kriterier, som meget behændigt udelader de elementer fra referencen som den lille 2 vejs ikke magter. Og hvis man så netop holder sig fra at høre instrumenterne live er illusionen jo på plads, godt næret af tests osv i diverse hifi blade.

Til sidst et lille SUK... Hvor er det altså træls igen, og igen at opleve alle de verdensmestre i højttalerdesign, der er her på sitet kaste sig frådende og nedladende over en DIY'er, som har turdet gå helt andre veje. Vi er mange, der simpelthen ikke gider vise vores DIY konstruktioner her på sitet fordi det bare er så faaaaans opslidende at forholde sig til alle de t**ser. Ærgeligt, for der er utrolig mange spændende projekter derude.

Men stor TAK til dig Holger for, at du vælger at vise dit totalt anderledes system på trods af alle ''verdensmestrene''. Jeg kommer til at tænke på et mystisk system engang i high fidelity engang for mange år siden. Tror det var en besøgsartikel ved Forsell. Der var et hav af forskellige enheder, som spillede i alle mulige mærkelige retninger. Om der var målt på det eller ej mindes jeg ikke, men high fidelitys udsendte virkede da noget imponeret...

Godt gået Holger, både med dit system, og med at du viser det på trods af alle t**serne 




Til top Vis MortenB's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af MortenB
 
Otto J
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 04 Marts 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 3048
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 13:08 | IP-adresse registreret  

TRX850 skrev:


Mht det ''korrekte'', så tror jeg det hænger sammen med at rigtig, rigtig mange hifi folk aldrig / sjældent hører live musik og derfor ikke ved, hvordan den der tromme, eller den der sax lyder.

Eller måske ved de godt hvor dynamisk instrumenterne lvitterligt yder, men fortrænger det, når de lytter til deres hifi system, netop fordi et hifi system den lille WAF venlige 2 vejs ALDRIG kommer til at lyde korrekt. Altså hvis korrekt skal forstås som at korrekt = lyden af instrumentet live. Og det mener jeg bestemt det skal..!

Min oplevelse er, at der så er opstået et hifi mæssigt lydideal. Dette ideal er ikke koblet til den egentlige reference, som er instumentet gengivet live. Referencen er mere en reference defineret ud fra nogle hifi kriterier såsom; opløsning, stereperspektiv, placering i perspektivet osv osv. En masse kriterier, som meget behændigt udelader de elementer fra referencen som den lille 2 vejs ikke magter. Og hvis man så netop holder sig fra at høre instrumenterne live er illusionen jo på plads, godt næret af tests osv i diverse hifi blade.

Det er jo her det bliver svært - for ER musikken nu også lavet til at det skal lyde som live-instrumenter? Det er noget musik ganske givet, og andet er ikke. Noget musik er måske netop lavet til at give dig en særlig oplevelse, når du gengiver det med hifi-idealer, og når du så hører det live, så laver man en tilnærmelse af dét. Fortærsket eksempel: Amused to Death. Selvfølgelig kan man lave en fed koncert-oplevelse ud af dét hvis man vil, men målsætningen med pladen har tydeligvis været at stille dig ind i et særligt univers, når du sidder foran dit hifi-system. Derfor vil det nok heller aldrig blive muligt at opstille det perfekte anlæg - musikken er simpelthen designet med forskellige formål. Jeg nævnte at mit eget setup ikke er med headroom til formål. Det er, lidt som du siger, fordi jeg ganske enkelt har opgivet at få live-lyd i stuen. Hvis jeg vil høre live-lyd, så går jeg til live-musik. Men derfor har jeg absolut respekt for dem der forsøger at genskabe live-oplevelsen hjemme i stuen (bemærk at jeg med "live-lyd" mener instrumenter live, ikke disco-PA-stadionrock larm). Det kan være en meget overvældende oplevelse.

TRX850 skrev:
Til sidst et lille SUK... Hvor er det altså træls igen, og igen at opleve alle de verdensmestre i højttalerdesign, der er her på sitet kaste sig frådende og nedladende over en DIY'er, som har turdet gå helt andre veje. Vi er mange, der simpelthen ikke gider vise vores DIY konstruktioner her på sitet fordi det bare er så faaaaans opslidende at forholde sig til alle de t**ser. Ærgeligt, for der er utrolig mange spændende projekter derude.

Jeg er som sådan enig, men jeg vil dog sige at Holger lidt selv har stukket næsen ud i vinden med sin frembusende facon. Lidt selvironi og "lir i gaden" kan være svær at fange på skrift, så folk har nok opfattet tingene mere alvorligt end det var ment - og det er til dels Holger's egen skyld, for jeg synes nu også det er svært at gennemskue hvor seriøst tingene er ment. Man kunne have valgt en lidt mere ydmyg fremfærd, så havde reaktionerne også været anderledes. Men jeg har en fornemmelse af at dét at rode op i myretuen netop er formålet, så kan man altså ikke tillade sig at brokke sig fordi et par af myrerne bider tilbage.

Til top Vis Otto J's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Otto J
 
MortenB
Forum Bruger
Forum Bruger

Tidl. TRX850

Bruger siden: 13 December 2005
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 963
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 13:20 | IP-adresse registreret  

@Otto... Jeg er helt enig med dig i at Holger stikker næsen ud i vinden med sin facon, men jeg tolker ham derhen, at han gør det NETOP fordi han ved, at han bliver overfaldet og rakket ned uanset, hva faan han gør... Hvis tonen her på stedet generelt var anderledes tror jeg også Holgers oplæg havde været anderledes...

Min væsentligste pointe i relation til at vise DIY er, at det er træls med hylekoret fordi de afholder folk med spændende konstruktioner fra at vise deres konstruktioner på forum... Det er ærgeligt, for der er ingen, der gider høre på ''T-hansen hylekoret'', men der er mange, som gerne vil opleve entusiasters spændende kreationer...
Til top Vis MortenB's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af MortenB
 
Holger4
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 28 Februar 2006
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 581
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 14:10 | IP-adresse registreret  

Kære allesammen :-). Jeg kan jo med lethed se, at der sidder folk herinde, som ved en hulens masse mere end lille mig.

Jeg ærger mig over, at jeg MÅSKE har udvist en forkert attitude ved oprettelsen af tråden.

Som der rigtigt nok bliver sagt, så kan man jo ikke med lethed gennemskue, at det var for at drille, at jeg lige var så letsindig at kalde dem for "verdens" bedste. Men der var nu også en anden grund - nemlig den, at jeg ville være HELT sikker på, at der kom noget respons, og det gjorde der jo så. Anyway, så vil jeg gerne give alle en meget detaljeret forklaring på, hvorfor mine højttalere er endt op med at se ud, som de gør. Desværre kan jeg nok ikke give måle-hovederne herinde en, i deres verden, acceptabel forklaring, men ikke desto mindre, er det således, det hænger sammen:

Jeg startede i tidernes morgen med at besøge Niels Nørby i DAT nede i kælderen på Frederiksberg. Jeg kom ind og havde en laaaaaaaang samtale om, hvordan jeg kunne bygge en højttaler, som kunne spille med et niveau, så du gjorde i bukserne, men samtidig kunne spille hi-fi, så selv Nørby ville være tilfreds. Dette måtte jo siges at være lidt af en udfordring. Først skulle jeg jo have ham til at forstå, at når jeg sagde højt, så var det ikke bare kedelige Cerwin-Vega-højt - nej, så var det PA-højt - og det tog sin tid. Vi brugte over en halv dag nede i kælderen, hvor vi gennemgik forskellige muligheder. Vi endte op med at lave en højttaler bestykket med 2 x 15 Beyma i front som compound (dvs. fire pr. side) op til 250 hz, 1 x Dynaudio 9" 24W100 op til 1,5 k hz, 2 x Dynaudio D-76 op til 5 k hz og til slut 1 x Dynaudio Esotar. Hele redeligheden blev delt elektronisk ved 250 hz og resten passivt af et 24 dB-filter lavet og loddet af Nørby selv. Da den endelig var færdig (B,D,H: 50X50x150), brugte vi så lige en nat nede i kælderen til at måle den i gennem på kryds og tværs - ja, og faktisk også på langs GG. højttaleren var overraskende lineær (Nørbys egen udtalelse), men han sagde OGSÅ, at jeg ikke kunne bruge målinger og udskrifter til en pind!!!! Jeg kunne kun bruge dem til at udbedre evt. fejl, hvis det lød skrækkeligt. Højttaleren spillede i MINE ører (må jeg jo hellere huske at sige) RIGTIGT godt - men Nørby var også vældigt tilfreds. Det spillede bare ikke HØJT nok. Jeg kendte dengang ikke en pind til ballade med fase osv - jeg elskede jo bare at spille musik og hadede lyden af skingre diskanter osv. Så jeg tænkte, at hvis jeg var tilfreds med lyden men "bare" manglede niveau, så skulle der jo bare større forstærkere og flere enheder til af samme, så kunne det da KUN blive godt GG. Jeg købte så nogle flere Esotar (det var dengang, hvor man godt kunne købe dem, og dengang, hvor jeg havde flere penge) og flere andre enheder. Og med dem har jeg så prøvet et utal af mærkelige og håbløse konstruktioner. Så nej, motivet var ikke, at jeg bare VILLE fylde baffel ud med enheder for syns skyld. Motivet var, at jo større membranareal - jo større lydtryk, og når jeg nu alligevel havde dem, ja, så ville det være tåbeligt ikke at bruge dem, right? Med mit nu (også før denne tråd) større kendskab til hvordan enheder opfører sig, når de bliver placeret ved siden af hinanden, som på mine, så kan jeg godt forstå, at der ikke er ro i trussen herinde, og at især nogle NÆGTER at tro, at det kan lyde godt. MEN DET GØR DET ALTSÅ  - naturlove eller ej

Nu er jeg jo så endt op med et par velvoksne højttalere, som lige er blevet flere numre større, end jeg havde regnet med, da jeg gik i gang for ca. 15-20 år siden. Dette skyldes selvfølgelig primært, at der skulle MEGET mere til at give mig niveau nok i bassen, end jeg havde regnet med, så jeg blev tilfreds - kabinetter fylder jo.

Ja, de ér store, men de optager kun 50x50 gulvareal .

 

 

 

 



__________________
*Membranareal does the job - små højttalere er KUN i vejen*
Til top Vis Holger4's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Holger4
 
krill
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 09 August 2005
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 163
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 14:55 | IP-adresse registreret  

Jeg er enig med Otto og Trx850.

Men igen, hvad lyder godt? Den evige debat/diskussion, som aldrig nogensinde vil få en ende. Vi må jo betegnes som selv-reflekterende individer, som dermed også har vores egen opfattelse og holdning til, hvad vi synes lyder "rigtigt" i vores hoveder.

Vi vil jo altid have forskellige præferencer for vores måde at kunne sige noget lyder rigtigt. Men kort og godt det vil altid i sidste ende være op til den enkelte. Derfor er der ikke det rigtige og forkerte anlæg - jo for det enkelte individ fordi vi netop er indvider med forskellige præferencer. Men vi lytter og hører forskelligt og vil derfor altid have delte meninger (hermed ikke sagt, at vi ikke kan finde frem til lighedspunkter osv.) men det vigtigste er at tænke på, at man selv er tilfreds og virkelig sætter pris på det hifi man har.

Synes til tider, uden jeg vil træde nogen over tæerne, visse folk interesserer sig for meget for de tekniske specifikationer og alt respekt til dem. Jeg er bare af den opfattelse, at man simpelthen ikke skal stirre sig for blind på disse data. Men det er måske fordi jeg mere synes det er vigtigt at finde noget hifi-udstyr der formidler mit foretrukne musik på en sådan måde, at jeg kan få et bredt smil frem på læberne og hermed frembringe en stor glæde.

Og jeg skal bestemt ikke gøre mig til ekspert, men vælger ud fra mine præferencer. Er glad for dette forum, da jeg synes der er en masse gode og sagelige debatter, hvor man kan høre folks erfaringer med hvad de betegner som god lyd - det giver jo altsammen inspiration og ideer til, hvad man selv til tider gerne vil lytte til (dvs. hifi-udstyr), hvilket kan udvide ens egen horisont positivt.

Alt respekt til Holger, hvis netop dette er hvad han får ud af sit udstyr, dvs. et bredt smil og en kæmpe glæde. Som Otto ligeledes er inde på, så er det til tider svært at skelne sarkasme skrifteligt, netop fordi kropssproget og face to face situationen mangler. Derfor bliver visse folk stødt og misforstår Holgers attitude efter min mening.

En lille kort bemærkning fra mig.

Mvh

Krill
Til top Vis krill's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af krill
 
David
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 06 Maj 2003
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 968
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 15:04 | IP-adresse registreret  

TRX850 skrev:
@Otto... Jeg er helt enig med dig i at Holger stikker næsen ud i vinden med sin facon, men jeg tolker ham derhen, at han gør det NETOP fordi han ved, at han bliver overfaldet og rakket ned uanset, hva faan han gør... Hvis tonen her på stedet generelt var anderledes tror jeg også Holgers oplæg havde været anderledes...

Min væsentligste pointe i relation til at vise DIY er, at det er træls med hylekoret fordi de afholder folk med spændende konstruktioner fra at vise deres konstruktioner på forum... Det er ærgeligt, for der er ingen, der gider høre på ''T-hansen hylekoret'', men der er mange, som gerne vil opleve entusiasters spændende kreationer...


Jeg tror som sagt, at Holgers højttalere spiller godt, højt, uanstrengt og dybt, men de har intet med hi-fi at gøre i min verden.

Man kan da godt prioritere dynamik over korrekt fase og dermed også over detaljering, rum og perspektiv, men det vil da unægteligt (og jeg forstår ikke at folk kan mene andet) putte højttaleren ind i "Brian-Thansen-Cerwin Vega-PA-kategorien", uanset om man bruger Dynaudio Esotar eller ej.

At Holger heller ikke forstår fasebegrebet, afrulningskurver, osv. skal heller ikke stoppe højttaleren fra at spille godt, men når man lægger ud med en sådan overskrift - vil jeg konsekvent tilslutte mig det omtalte hylekor - for 18" basser, mange Dynaudio enheder og elektroniske filtre er altså ikke ens betydende med at noget er hi-fi.

Alle kan lave en højttaler, der lyder godt - også uden målegrej - men hi-fi bliver det med garanti næsten aldrig, for man skal være så ualmindelig heldig, for at få enhederne til at fase - især, hvis man bygger 3- eller 4-vejs.


Til top Vis David's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af David Besøg David's Websted
 
krill
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 09 August 2005
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 163
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 15:15 | IP-adresse registreret  

Hvis man skal sætte ord på begrebet HI-FI, så er det jo high fidelity - på dansk "Høj troværdighed". Som jo er en beskrivelse for at kunne gengive musikken så troværdig, at man skulle tro, at det var kunstneren der stod foran én og spillede. Men igen er det ikke en individuel holdning om man synes sit udstyr gør dette??? Jeg spørger bare....


Til top Vis krill's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af krill
 
Otto J
Udelukket fra forum
Udelukket fra forum
Avatar

Bruger siden: 04 Marts 2007
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 3048
Sendt: 24 Juli 2008 kl. 15:26 | IP-adresse registreret  

krill skrev:

Men igen, hvad lyder godt? Den evige debat/diskussion, som aldrig nogensinde vil få en ende. Vi må jo betegnes som selv-reflekterende individer, som dermed også har vores egen opfattelse og holdning til, hvad vi synes lyder "rigtigt" i vores hoveder.

Lige præcis. Som med diskussionen om live-musik: Flere af de hifi-entusiaster jeg har talt med der ikke hører ret meget live-musik, argumenterer for at det netop er fordi det lyder for dårligt, at de ikke bryder sig om live-musik. Så er det jo jeg mener man har misforstået konceptet med at høre musik i det hele taget (eller, man må jo gøre hvad man vil, jeg synes bare det er en sjov definition). Sjovt nok, så siger de _samme_ personer at deres definition af god hifi-lyd, er når instrumenterne lyder som i virkeligheden! Så er det jo jeg bliver forvirret, fordi for det første har man intet begreb om hvordan tingene lyder i virkeligheden, eftersom man aldrig hører det, for det andet så har man jo lige sagt at man ikke bryder sig om lyden af "ægte". Dét man jagter er altså ikke den "ægte" lyd, det er ILLUSIONEN af hvordan "ægte" lyder. Man har skabt sig et drømme-billede oppe i hovedet af hvordan virkeligheden lyder, og så pakker man sig ind i sin osteklokke og lytter på dét, fordi når man stikker snuden ud i den virkelige verden, så finder man ud af at når der står en basforstærker ved siden af et trommesæt, så rasler trommesættet altså. Det er ikke en fejl, det er bare fordi éns elskede "hifi-plader" er indspillet i et dæmpet studie, og ikke ude i den virkelige verden.

Det er dérfor jeg siger at det er håbløst at jagte den lyd hvor instrumenterne bare lyder helt "rigtigt". Det er slet ikke dét det drejer sig om. Det drejer sig om at opnå en glæde ved musikken. Hvis det er god musik, så er der en nerve, sjæl, stemning eller hvad man vil kalde det, i musikken som musikeren gerne vil have ud til dig. Det kan kræve lidt øvelse at lytte efter dét i stedet for at lytte efter om bassen er fast, men jeg vil påstå at man godt kan omvendes hvis man er villig til at give det forsøget. Jeg vil påstå at gevinsten ved at lytte på den måde i stedet for, er væsentligt større - fordi man bruger mere tid på at glæde sig over god musik, end på at irritere sig over dårlig lyd.

Dét jeg vil sige med det, er at når Holger siger at hans højttalere ikke har faseproblemer osv, så kan det sagtens være de har det, og at andre når de lytter på højttaleren hører det. Men for Holger drejer det sig om det samme som det gør med mig og mine højttalere: Vi skal have gengivet musikken på en måde hvor det ikke længere er højttaleren man lytter på, men indholdet i musikken. For Holger har det så været mest afgørende (eller i hvert fald væsentligt) at lydtrykket er på plads, for at han kan nyde musikken.

Til top Vis Otto J's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Otto J
 

<< Forrige Side af 115 Næste >>
  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes