Dali 18 mk2 revisited.
Om at ”åbne” en højttaler andre nyttige modifikationer.
Som så ofte før har jeg fået rodet mig ind i et håbløst højttalerprojekt.
Jeg har fået fat i et sæt Dali 18 mk2 hvor basserne - og diverse, mangler og dertil fire Peerless-basser som skulle være standardversionen af de specielle modeller leveret til Dali.
Dali 18 husker jeg som en rimelig velspillende, lineær ht med dyb bas. Krævende for forstærkere, et lidt for lille, lidt lukket lydbillede og ikke helt så dynamisk som jeg kunne lide. Hvad skal der til for at få den til at spille som en lille Dali 40 ? ( med de samme mellemtoner og diskanter )
Umiddelbart ser jeg de plastmaterialer som mellemtonerne og basserne er lavet af som en del af problemet men der findes unægtelig ht’er som spiller både åbent og dynamisk med plast-enheder. Desuden skal dette projekt ikke koste ret meget så der bliver ingen udskiftning af enheder. Altså et ”dogme”-projekt.
Til arbejdet.
Audax mellemtoner og diskanter skrues ud og farvekoder noteres nøje. Glemmer man det, bliver man straffet!!! I mk2 er diskant og mellemtone i modfase.
1” domen er en meget velspillende klassiker på linie med Peerless’ KO10DT. Desværre stoppede produktionen da Harman/JBL købte Audax og reparationer krævede dengang, at den defekte Audax-enheds forplade, blev monteret på en ny Vifa diskant. Jeg har heldigvis en ekstra original i reserve.
En synder springer straks i øjnene. Mellemtonens udskæring i den 45mm tykke forplade er så snæver og magneten så stor, at membranen må have svært ved at ”ånde”. Der er ikke mange mm fri passage til udluftning ind til det, i øvrigt, dejlig store kammer.
Altså frem med overfræseren og voldfilen. Der skal fræses buer ind i kanten nogle mm under forsiden af forpladen. Jeg fræser ikke under skruehullerne for at skruerne stadig skal have noget at bide i.
Samtidig undersænkes alle skruehuller. Klassisk fejl, IKKE at gøre det.
De to basser i Dali 18a (mk1) var parallelkoblede og impedanskorrigerede og delt med en 1,3mH luftspole og en 30mF kondensator i et 2.ordens lavpasfilter.
I mk2 blev spolen skiftet til en 1,6mH luftspole og en 2mH spole med kærne blev seriekoblet med den nedre bas før den blev parallelkoblet. Altså en yderligere lavpasfiltrering af den nederste bas. En slags dybbas kobling.
En klog mand siger at det kan man godt HVIS BASSERNE SIDDER I SAMME KABINET!
Det gør de ikke i Dali 18. Dali brugte dengang at lave separate rum til hver basenhed også selvom de var ens og parallelkoblede. Det bringer mig videre til næste trin i ”åbnings”særmonien.
Adskillelsen af de to baskabinetter består af forlængelsen af mellemtonekabinettets bund bagud til bagpladen. Da jeg ønsker at benytte en akustisk ventil for yderligere at åbne lyden, vælger jeg at bore kopboret igennem bagpladen netop her. Koboret skærer en skive ud af bagpladen og skærer samtidig to riller i vægen mellem de to baskabinetter. Resultatet bliver det samme hvis man bruger en stiksav. Bagefter kan pladen knækkes med et velrettet slag nedefra gennem bashullet. Nu er der åbent mellem de to baskabinetter.
Den akustiske ventil indeholder ikke, som normalt, rockwool, men 1cm tyk skumgummi med åbne celler ( man skal kunne trække vejret gennem det ). Ventilen monteres med klæbemasse.
De to adskilte baskabinetter har også haft til hensigt at muliggøre forskellig afstemning af øvre og nedre bas. Den øverste bas havde en kortere, dæmpet port og dermed et andet impedansforløb. Dette skulle udjævne det totale forløb i bassen. Men der sker noget med faseforløbet som jeg ikke tør tænke på! Altså ud med skumgummiproppen og på med en forlænger så længden af porten bliver den samme som porten i bunden.
Nu til delefiltret.
Alle spoler med kærner skal ud! Når de går i mætning, og det gør de, bliver de til modstande og det lyder dårligt. Jeg vil hellere benytte en spole med højere indre modstand end en spole med kærne. Så er det sagt!
En sugekreds i serie med mellemtonen har en 0,75mH med kærne som derfor skiftes.
1,6mH’en i lavpasfilteret havde for tynd tråd og blev ofte så varm at den smeltede af delefilteret og kom til at hænge og dingle inde i kabinettet. Den bliver skiftet til en med tykkere tråd. Jeg har ingen 2mH uden kærne og med tyk tråd, så den må desværre vente.
Derefter trækkes separate ledninger til at stelforbinde alle enheder. Loddeterminaler monteres på kurvene ved at bore et lille hul og skrue en selvskærende skrue i. På diskanten sættes et smalt stykke kobberfolie ind mellem dens forplade og magnetsystemet. Stelforbindelserne trækkes til en simpel lille bananbøsning på terminalboksen.
Dæmpemateriale og delefiltre monteres igen. Skumgummiet skal sidde langs væggene og ikke ude i kabinettet. Dæmpematerialet må ikke forhindre trykbøgerne i at bevæge sig gennem kabinettets indre.
Kantophænget på basser og mellemtoner blødgøres med silikoneolie.
Enhederne monteres igen og højttalerne er klar til at spilles til.
Jeg ved godt men skal lade være, men jeg er for nysgerrig. Jeg MÅ bare lytte med det samme.
Oh rædsel! Anstrengt, anmassende og livløst. Voldsom øvre bas og intet i dybden. Jeg må skrue ned og kan kun skrue op når jeg forlader rummet.
Men der sker hurtigt noget. Bassen strækker sig nedad og definitionen forbedres hurtigt. Bulderet bliver til krop, fylde og fasthed. Mellemtone og diskant falder indbyrdes på plads og åbner sig i højden og dybden. Efter tre pladesider ligner det noget jeg husker fra dengang. But there is more…………
Efter flere dages tilspildning er resultatet blevet rigtig godt.
Det ER et problem at jeg ikke har lyttet ordentligt til højttaleren før jeg lavede modifikationerne. Jeg skal forsøge at sammenligne med noget jeg har hørt for en del år siden.
Diskanten spiller rigtig fornuftigt. Den er glat og naturlig med fin åbenhed og detalje. Bevares, en dyrere, moderne sag ville nok kunne give mere substans til toppen, men gengivelsen er overraskende god.
Mellemtonen virker mere åben end jeg husker den. Den er i hvert tilfælde ikke mere så påfaldende lukket. En Dali 40 lytter bekræfter slægtskabet og det var jo målet.
Mellemtonen og diskanten hænger fint sammen.
Bassen er imponerende. Der har altid været rigelig af den og jeg har hørt om udstillinger hvor den måtte løftes 40cm for ikke at være for voldsom. Med modifikationen af kabinet og port og monteringen af ventil er resultatet meget fint. Kælderdyb, veldefineret bas. Dynamikken er helt på plads. Måske primært fordi den er blevet en nemmere belastning for forstærkeren.
Jeg er tilfreds.
Hvad kunne man mere gøre?
Delefilter;
Yderligere udskiftning af komponenter.
Bedre terminaler.
Skift af kabler.
Kabinettet;
Muligvis endnu en ventil.
Filt eller uldfilt på forpladen.
Afrunding af forpladens kant mod siden.
Eksperimentere med dæmpemateriale.
Enheder;
Ekstra magneter på enhederne.
Udluftning af centreringsfjederen ( huller med loddekolbe eller kniv ) på bas og mellemtone.
Afstivning/dæmpning af bassernes kurve.
Modificering af membranerne.
__________________
Hackenberg
NAVIGATION
Hjælp
Chat
Aktive emner
Brugere
Søg
Opret ny bruger
Log ind
Emne: Dali 18 mk2
Emne lukket)
