Tilbage til HIFI4ALL.DK 28. marts 2024 | 15:23   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Klubber og foreninger
 HIFI4ALL Forum : Klubber og foreninger
Emne Emne: Klubbesøg hos KaDo og Vassagohifi (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Pannerup
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 24 December 2008
Lokalitet: Østjylland
Status: Offline
Indlæg: 142
Sendt: 24 Februar 2014 kl. 22:57 | IP-adresse registreret  

Lørdag den 22. februar 2014 afholdtes endnu et klubarrangement i Aarhus Musik- og Hifiklub.

Denne gang gik turen til Fyn, hvor klubben gæstede KaDo-Sound og Vassagohifi.

KaDo-Sound
Omdrejningspunktet for besøget hos KaDo-Sound var bl.a. at give klubbens medlemmer et indblik i, hvilke udfordringer der er forbundet med etableringen og opbygningen af et kommercielt brand som forholdsvis ny dansk højttalerproducent.

KaDo-Sound er drevet af Michael Godskesen og Brian Skov.

Brian Skov, der tidligere har drevet Sound & Magic i Odense med forhandling af en lang række spændende produkter, har sideløbende hermed fra tid til anden besøgt Michael Godskesen, der altid har ”rodet” modificering af højttalere, forstærkere m.v.

Michael havde for et par år tilbage konstrueret et par prototypehøjttalere, som Brian ved et besøg fik lejlighed til at lytte til. Lyden, kvaliteten og ydelsen af disse konstruktioner blev starten til et samarbejde omkring produktion og salg af KaDo højttalere.

Det var KaDo 1.2, som klubben fik lov til at lægge ører til. Højttaleren er en 2-vejs konstruktion med AMT-diskant og 7” bas/mellemtone med magnesium membran.

Klubben takker Michael og Brian for gæstfriheden.

Nedenstående er et par billeder af setup:

Samlet setup


KaDo 1.2


Belles SA-100


Audioaero Capitol MKII med indbygget DAC og forforstærker


KaDo laver også deres egne kabler, som naturligvis var en del af setuppet



Vassagohifi
Vassagohifi, der drives af Rene Jensen, er én af de mere fremtrædende og iøjefaldende forhandlere på det danske marked, når det kommer til bredden og dybden af varesortimentet, der tæller en lang række af anerkendte mærker.

Anledningen for besøget i butikken var muligheden for at høre og stifte nærmere bekendtskab af MBL, der er et af de nyere mærker, som Vassagohifi var fået forhandlingen af.

MBL er tysk og har i flere årtier produceret highend produkter med en målsætning om, at udvikle nogle af de mest avancerede løsninger af højest mulig kvalitet.

Kendetegnet for højttalerne fra MBL er deres anvendelse af radialt rundstrålende diskanter og mellemtoner. Modellen på demo var MBL 126 med to 5” sidemonterede basenheder pr. højttaler, der blev spillet på at MBL egne integrerede forstærker og cd-afspiller.

Klubben takker Rene for demoen.

Nedenstående er et par billeder af setuppet:

Samlet setup


Cd-afspiller og integreret forstærker fra MBL


MBL 126 fra Carona-serien
Til top Vis Pannerup's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Pannerup
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes