Hej.
Jeg købte denne ukrainske eller russiske rørforstærker for omkring ti år siden. Den blev anvendt i et halvt års tid men blev pakket væk til fordel
for noget andet med transistorer.
Jeg huskede den som knapt så vellydende som jeg havde håbet og er egentligt lidt overrasket over den nu. Den er faktisk ok men går ikke rigtigt
på vingerne.
Mahogni-finishen på forpladen er mit design fra dengang. Originalt så den ud som på linket længere nede
Udgangstransformatorerne er af dobbelt c-kerne typen og det burde vel være rigtig godt. Udgangsrørene er 6R3S-1 med vores bogstaver og det
skulle være en beam-power-tetrode. Den kører vistnok i ultra-liniær-kobling og der er en global modkoblingssløjfe.
Jeg fandt en svensker på nette der har modificeret den til feedback-fri og triode-drift i klasse A (han sænker anode-spændingen til udgangen).
Han opnår således kun en udgangseffekt på 12 watt.
Her er et link til hans diagram og beskrivelse
http://www.pastisch.se/tubes/priboj.htm
Spørgsmålene til de kloge hoveder er:
Kan man ikke lave den feedback-fri og triode-drift i klasse B og dermed bevare anodespændingen som den er 420-480 V?
Kan man uden videre lægge gitteret fra ultra-udtaget og op til anoden og dermed køre i triode-mode eller kan det gå galt? selvsving?
Ligeledes med modkoblingen kan den fjernes uden netop at risikerer selvsving?
Her er et link til original-diagrammet og bedre billeder end dem jeg tog.
http://www.jogis-roehrenbude.de/Oldies/Priboj/Priboj.htm
Her er vist et andet modificeringsforslag.
http://tvr.vejas.lt/uploads/Amplifiers/Priboj/priboy_new.jpg
Jeg tvivl om det gitter er forbundet til ultra-liniær-udtaget eller blot holdes på 240V?
Mvh. Per