Efter at have hygget mig med opgradering af mit vinyl-setup i en periode, og nu hvor jeg kan nyde resultatet, har jeg lyst til at præsentere både resultat og proces her.

Mit nye vinyl-setup:
Pladespiller: Thorens TD 320 limited (mod.)
Arm:           Origin Live Silver
Pickup:       Shelter 501 mk2
Step up:     Pure Sound T10
Riaa:          Pure Sound P10

Hvor lang tid tager det at købe en ny pickup? To en halv måned måtte jeg bruge til prøvelytning af forskelligt udstyr, herunder udskiftning af riaa og tonearm samt modifikation af pladespiller. Jo, vejen til vinylhimlen er lang og stenet. Men så endte jeg så op med et vinyl-setup, som opfylder alle forventninger og som har en lyd der virkelig får én til at føle sig hensat til koncertsalen. Desuden er jeg så  en hel del erfaringer rigere, herunder at det ikke altid er givet at hver for sig udmærkede og topanmeldte produkter spiller sammen og giver den ønskede lyd.

Under processen   fik jeg  smag for hvor god lyd man kan få fra vinyl, og jeg fik efterhånden blod på tanden med henblik på at få så virkelighedstro som mulig fornemmelse af at sidde i en koncertsal. Jeg går jeg til temmelig mange klassiske koncerter, så jeg har for det meste en reference i frisk erindring.

Efterhånden blev det klart at verden ikke er så simpel, at det bare gælder om at få så meget info som muligt op af rillerne. Nogle plader er bedre indspillet end andre, og nogle indeholder også ting man helst ville være foruden.

Origin Live Silver + Shelter 501 og Pure Sound P10 + T10 viste sig imidlertid at være svaret på alle mine ønsker. Når jeg hører en plade og lukker øjne, kan jeg føler jeg mig 100% som jeg sidder i en koncertsal med den helt præcise placering af instrumenterne, utrolig fornemmelse af koncertsalens akustik, en fantastisk gengivelse af alle de små detaljer og sidelyde ved instrumenterne. Ved solister føler man rigtig at der står et levende menneske og spiller.

Lidt om projektet: 

Det startede med at jeg ikke var tilfreds med lyden fra min 20 år gamle Thorens. Den var monteret med en Ortofon 2M Black, en SME 3009 SII Improved og spillede gennem en LA-Audio riaa. Kombinationen gav en fremhævning af diskanten, og jeg oplevede en generel hårdhed i gengivelsen.  For de fleste pladers vedkommende var lyden dog flot og detaljeret, men visse ældre plader var ikke til at holde ud at høre på gennem dette setup. Det var plader jeg holdt meget af, så jeg følte at en udskiftning af pickuppen trængte sig på.

Jeg  fandt hurtigt ud af at udvalget af pickups, som kunne bruges til SME-arm + MM-riaa, var for lille. Så en Origin Live Silver blev indkøbt brugt og et armboard blev tildannet i aluminium. Den originale VTA-justering for OL-armen kræver at man skruer på en møtrik under armboard, med andre ord skal man have bundpladen af pladespilleren for at justere VTA.  Ikke nogen holdbar løsning, så en Pete Riggle VTAF (VTA adjustment on the fly) blev indkøbt.  

En Grado demo-pickup blev lånt sammen med en riaa. Jeg mistænkte LA-Audio riaaen for den generelt hårde lyd, og da jeg generelt ikke vidste hvor meget den holdt tilbage, indgik altså også en ny riaa i overvejelserne.

Det hele blev monteret og afprøvet. Mellemtone og enkeltinstrumenter lød rigtig godt, men instrumenterne i de store orkesterværker mudrede helt sammen, og diskanten var stadig hård. Noget måtte være galt, så lige gennemtænke det hele. Gennemføringen i armboardet af VTAF'ens bøsning var ikke lige efter manualen. Den skal klemme i en trægennemføring, men her var det jo en alu-plade, det er ikke sådan lige at lave så det klemmer, og det gjorde det heller ikke.  Men lidt kogeelastik omkring bøsningen skudt op mod alupladen kunne vel hindre "rasleri", yderligere nogle træ-beslag som klemmer om bøsningen og holder den fast. Yderligere havde jeg længe tænkt på om det kunne være fremmende for god lyd at Thorens' pladetallerken ringer som en klokke, når man knipser til den. I hvert fald klisterede jeg asfalttape på indersiden af pladetallerkenen, og når jeg nu var i gang, også på pladespillerens bundplade.  "limited"-versionen af TD 320 havde godt nok noget dæmpning af bundpladen, men jeg fornemmede at den ikke var helt "død", så jeg valgte at fuldføre hvad Thorens selv havde påbegyndt.

Det var hvad der skulle til! Nu var lyden faktisk rigtig god. Engagerende og med saft og kraft. Også mine gamle plader lød rigtig godt. For sjov lånte jeg så en Benz Glider og installerede den.  Det er jo en noget dyrere pickup, og det var tydeligt, at her fik jeg en detajlopløsning, jeg ikke havde hørt før og en helt anderledes "sweetness" i diskanten.  Desværre var de gamle plader igen ikke til at holde ud at høre på. Diskantflimmer trængte sig på, når kildematerialet ikke var ok. Men det gav alligevel nyt blod på tanden og en pickup skulle findes, som kunne det samme, men som også gjorde de gamle plader lyt-bare, om muligt.

En ny pickup blev jagtet, og jeg lånte en Shelter 501 mk2 af High End Sound. Da den blev monteret, oplevede jeg en fantastisk engagerende gengivelse, velopløst og med en fantastisk sound stage og stereoperspektiv.  Det var sager! Den måtte jeg have. Men øv, den hårde diskant var godt nok blevet bedre, men rigtig godt, var det ikke. Og lidt mere lytning afslørede også en noget hård lyd fra digitale plader. Specielt strygerne på orkestermusik var et problem. Jeg havde nu fået et set up, som sendte alt igennem, også digital lyd, diskantflimmer og transistorlyd fra indspilningerne.  Mine Focal JMlab højttaleres berylliumdiskanter er jo ingen større hjælp heller til at foretage en filtrering og blødgøring. Egentlig kunne jeg godt nyde musikken qua den engagerende gengivelse på trods af "mislydene", og jeg overvejede om jeg ikke nok kunne leve med det. Men jeg kender efterhånden mig selv godt nok til at vide, at det kan jeg på langt sigt ikke. 

Nå, Gert fra High End Sound foreslog at prøve en Pure Sound P10 riaa + Pure Sound T10 step up, som med sin bløde rørlyd måske ville kunne blødgøre sagerne lidt. Jeg fik en demo hjem, og vupti! Alle tiders engagerende, velopløste lyd.  Dejlig blød diskant på det rigtige kildemateriale; diskantflimmer og hård og digtial lyd i kildematerialet er stærkt reduceret; det, der er, bliver dæmpet og gengivet på en måde så det ikke generer.  Kort sagt: I MÅL!

Musik-testmateriale

Under testen af de mange forskellige komponenter og kombinationer, nåede jeg efterhånden frem til disse testplader, som jo altså også er nogle af mine yndlingsplader (bortset fra Bernsteins Beethoven):

- Beethoven 9 Symphonies, Bernstein, DGG: Ikke en kunstnerisk skyskraber, men med 100% blød lyd og nul diskantflimmer. Test for at setup'et ikke selv generer hårdhed i lyden eller diskantflimmer, og for at instrumenterne ikke mudrer sammen i sammensat orkestermusik.

- Beethoven Violin Concert, Kyung-Wha Chung, Kondrashin, Decca. En plade med en del digitalt præg af især strygerne. Skøn klang og megen følsomhed i Kyung-Wha's violintone. Test for at strygerne ikke lyder for digitalt. Får de høje violintoner den rigtige "sweetness"? Kommer følsomheden i soloviolinen med?

- Beethoven Piano Concert no. 1, Richter, Munch, RCA Living Stereo/SD. En plade med en fantastisk soundstage, men en lidt mærkelig klangbalance med lidt betonet diskant, samt høj slæbende nålestøj, som pladen er født med. Test for at diskanten trods alt ikke bliver for betonet. Er nålestøjen til at leve med?

- Mahler Symphony no. 2, Solti, Decca.  Også en plade med en utrolig flot gengivelse, men alligevel plaget af digital lyd. Er blæsere og kor til at holde ud at høre på? Når de mange detaljer i gengivelsen frem til højttalerne?

- Shostakovich Symphony no. 13, Rosteshvetzky, Melodiya. En fantastisk plade, men desværre stærkt plaget af diskantflimmer. Er den til at holde ud at høre på?

- Led Zeppelin, Whole Lotta Love, Et nummer stærkt plaget af diskantflimmer. Er Robert Plants sang til at holde ud at høre på?

- Weather Report, 8:30, side 3: Dejlig musik, saft og kraft i instrumenterne, dejlige attacks, men også lidt diskantflimmer.  Er diskant i trommer og bækkener passende tilbagetrukket? Gengives tenorsax og de øvrige instrumenter med den rigtige saft og kraft, som ligger i pladen?

Desuden kunne jeg hele tiden sammenligne med FM live-transmissioner fra P2 over min NAD 4300 tuner - absolut nul hårdhed og diskantflimmer. 

En AHA-lytteoplevelse

Jeg kan lige tilføje en sjov oplevelse. I en passage af Mahler's 2 symfoni synger koret meget lavt, og s-lydene dominerer meget. Jeg så Dausgård dirigere den i Koncerthuset i februar, og så hvordan han gjorde tegn til koret om virkelig at betone de s-lyde, at sige rigtig tysk "ssccchhh".  På alle setups var de s-lyde bare nogle lidt generende fremtrædende sibilanter, altså "SSSSSSS". Men da jeg hørte den gennem Shelter 501, blev det opløst i de enkelte sangere, som man kunne høre hver især sige "ssccchhh" på sin måde, på sit tidspunkt og sådan som et rigtigt menneske siger "ssccchhh" - med lidt spyt i mundvigen o.s.v. En virkelig AHA-lytteoplevelse!  

Fremtidsplaner 1 

Jeg kan ikke registrere nogle mangler i lyden, men det er jo egentlig sjovt at pusle med sin pladespiller. Så da jeg ved at der eksisterer flere muligheder for at tweake en Thorens TD320, kunne det da være sjovt at se hvad det ville bringe med en anden plademåtte, bedre motor og motorstyring, bedre centerleje, dæmpning af plint m.v.  Men lige nu bliver det ikke. Nu har jeg testlyttet rigeligt for en periode, og trænger til at høre musik for musikkens egen skyld. 

Fremtidsplaner 2 

Lyden fra min nuværende CD-spiller til nypris 12.000 er jo næsten ikke til at leve med i sammenligning med mit nye vinyl-setup. Jeg brugte dengang lang tid til at finde en CD-spiller, som ikke var øretrættende og hård i liden. Men med min nye reference er lyden altså alligevel "digital", og instrumenterne i sammensatte orkesterværker roder meget sammen. Lyden er totalt set lysår fra mit nye vinyl-setup. Så en opgradering på CD-fronten trænger sig på. 

Øvrigt anlæg 

Mine JMlab 907Be højttalere og Electrocompaniet forstærkersæt EC4R +  AW100DMB har hele vejen igennem været i stand til at videreformidle de forbedringer jeg  har indført. Indtil videre ser de i mine øjne ikke ud til at have nogen begrænsende indvirken på musiknydelsen. 

Tak 

Tak til disse, som har været en stor hjælp under processen:
High End Sound www.highend-sound.com
Amfora Musik www.amforamusik.dk
Sound eScape www.kosow.dk

Fotos:

Nyt selvgjort armboard i aluminium. Det måtte blive lidt stort for at skjule de efterhånden mange huller i Thorens'en fra diverse arm-monteringer.

Montering af armboard

Armboard med Pete Riggle VTAF

Thorens med OL Silver og Grado



Her er "kampen" på sit højeste.

Dæmpning af indre pladetallerken



Dæmpning af bund. Det sorte er materiale, som var monteret fra fabrikkens side.



Træbeslagene, som danner modhold for armboard, blev tildannet på ny, så de kunne fastholde VTAF-bøsningen. Bagved ses kogeelastik omkring bøsning.

Thorens med OL Silver og Shelter 501

Shelter 501. Desværre var jeg nødt til at indsætte et mellemlæg i hård plastik. På et tidspunkt må jeg lave et i sort, så det ses mindre.



Pure Sound P10 riaa

Øvrige led  i afspillekæden: Electrocompaniet EC4R + AW100DMB + Focal JMlab 907Be

Det komplette hifianlæg (T10 step uppen står inde i reolen, bag kasserne med CD'er)

hej Sherman.
Faldt tilfældigt over denne tråd i søgen på Google.
Fede billeder, og dejligt at se work in progress med den fine Thorens.




__________________
Skodgrej og popmusik

Der findes 3 slags mennesker, dem som kan tælle og dem som ikke kan tælle

Spændende beretning. jeg går selv og vervejer en Shelter PU, Men mine planer gå i retning af drivværk først, da motoren på min vpi HW 19 ikke funger så godt. Næste led bliver så en ny RIAA og så PU.