Hej igen.

I har garanteret som jeg, mange plader med en bestemt kunstner. Men der imellem, er der en, som skiller sig ud. Ikke ved
at være den bedste. Men den mest spændende. Der er prøvet nye veje. Der er måske samtidig udskiftet medlemmer i
gruppen osv osv.

Nogle af mine er disse:

1. Kevin Godley & Lol Creme CONSEQUENCES: Denne 3 lp box tog vist fusen på de fleste da den udkom ca 1976. Jeg var
med dengang. De herrer havde jo lavet den elektroniske dims som blev spændt over strengene på en guitar, derefter var
der ikke den lyd guitaren ikke kunne lave. De kaldte den en gizmo. Samtidig havde de alieret sig med komikeren Peter
Cook. Der er meget snak og dialog. Men det er engelsk humor når den topper. Det er en svær sag, men de 2 gange om året
jeg har overskudet til at høre det hele, er jeg helt oppe at flyve. Der bliver aldrig lavet noget lignende.

2. King Crimson LARKS TOUNGUES IN ASPIC: Jeg fik et mindre chok da jeg hørte den første gang. Men tålmodighed bliver
rigelig belønnet. Hr Fripp havde nok en gang skiftet besætning. Hr Bruford på drums, Hr Wetton på bas&vocal, Jamie Muir på
slagtøj/pling plong lyde samt Hr Cross på violin/mellotron. Musikken er ikke så symfonisk som på de forrige plader, men
tilgengæld visse steder så aggressiv, vil nærmest kalde den skræmmende. Hr Fripp lyner på guitar, Bruford/Muir
samarbejdet er utrolig spændende, der dukker stadig nye pling plong lyde frem. Wetton er en fremragende sanger, og
samtidig super bassist. Den er svær, men den vinder ved genhør.

3. Elton John BLUE MOVES: Alle troede jo nok, at nu kom Yellow Brick Road 2, men der fik de fleste vel en lang næse. Jeg
købte da den udkom. Dommen var dengang, at han bare skulle have lavet den som enkelt lp. Men med årene er det hele
sgu gledet ned. Idag er det den som jeg spiller mest med Elton. Husk hvis du køber at det er den remastered, der får du
hele pladen på 2cd, første udgave var der taget 3-4nraf for at skidtet kunne være på 1 cd.

4. Tangerine Dream CYCLONE: Lige pludselig var der rigtige trommer, og helt vildt også vocal. Er stadig vild med denne
skive. Det er stadig svær musik. Men mixet med al det elektroniske og de rigtige trommer, samt forskellige blæse-
instrumenter er fantastisk.

5. Public Image Limited SECOND EDITION: Tjah, bare første skæring viser stilen, 11min monoton sløv slæbende rytmik,
krydret med Jah Woble overdrevne volume på bas. Samt Hr Lydon messende vocal, med teksten gående på hvordan man
på mange måder kan få udryddet albatrossen. Ralle. Men det er en utrolig plade, bliver måske spillet 1 gang om året.

Hva med jer, jeg har flere, men synes mine fingre begynder at kalde på pause

spil godt

volbeat ABOVE HEAVEN BEYOND HELL: virkelig lækker plade fra en af deres live-koncerter som har vundet flere priser! lækker
indspildning med hammer god rock og deres sædvandlige fanden-i-voldske attitude der flyder ud af højtalerne!!

MvH LAC

Min mest spændende plade må have være "Oh, What a Kiss" med "The Rocking Ghosts"!

Den var formentligt dårligt indspillet, dårligt spillet, men den ledte mig ind på en verden indenfor Rock-musikken, da jeg købte den i '66, 4 år gammel!

Ellers kan jeg stadig svømme hen til "Deep Purple - Live at The Royal Albert Hall" fra 2000 og den allestedsnærværende "Pink Floyd - Dark Side Of The Moon"! Kate Bush kan også få mine nakkehår til at stritte ( det er så også de eneste, der er tilbage ) bl. a synes jeg, at hendes "Hounds of Love" album er genialt!

Skal der "gang i gaden", er det temmelig ofte "Kiss Alive" eller "Nazareth - Loud'n'Proud" der bliver sat på! På ingen måde smukt, men allerhelvedes effektivt!

__________________
De bedste hilsner
Kasper

Jeg tror bare jeg nøjes med at tilslutte mig dit første valg. Jeg købte også boxen da den udkom, og hørte den når jeg lige var i humør til det. Det lykkedes mig dog aldrig at overbevise andre om hvor fantastisk en plade det var.  

Jeg husker specielt nummeret "The Flood" hvor der blev skruet rigtigt op :

http://www.youtube.com/watch?v=0eGhN_DLk7Q

Så kan man lære at lukke ordentligt for vandhanen.

Desværre er det aldrig lykkedes mig at finde den på cd, men jeg kan se på kommentaren på Youtube at det skulle være muligt, så jeg må nok prøve igen.

 

Stanley kom i mine arme.

Jow Jow. Den kan fås på cd. Jeg har haft den alm 2cd jewel-box, men da den blev udsendt som japan mini lp, kunne jeg ikke
dy mig. Den er bare så cute. Men pladen er i mine øjne, det mest oversete værk. De 2 herrer havde fortjent bedre, kan godt
forstå de opgav musikken.

Jeg købte også de to efterfølgende albums, Freeze Frame og L. Også udmærkede albums, men lidt mere "10CC" og ikke så eksperimenterende. Desværre røg de alle da jeg solgte min vinylsamling. Jeg har tidligere forsøgt at finde Consequences på cd uden held. Din lille reminder her fik mig til at søge igen, og desværre ser det ud til at den er udgået. Jeg fandt dog denne udgave :

https://www.imusic.dk/cd/4988005611031/godley-creme-2011-shm -consequence-jap-card-cd

Det ligner en helt ny udgave, sikkert i fin Hifi-kvalitet. Men desværre lang leveringstid og en ret høj pris. Den vil jeg nok lige tænke lidt mere over.

 

 

Mon ikke man med al den inspiration skal sætte sig over og høre noget Godley og Creme, for det er da godt nok længe siden
jeg har spillet dem   

__________________
Jan O. Pedersen

Jeg var stor fan af 10CC i deres storhedstid i 70erne. og da de blev delt i to var jeg også mest til Godley/Creme delen.

Jeg syntes dog også at 10CC lavede flere fine albums derefter.

Jeg tror jeg har de fleste af G/C albums på vinyl. (med desværre ikke Consequences) af den har jeg dog en opsamlings-cd med "sangene" på.

Jeg solgte min pladespiller sidste år, men jeg beholder pladerne for man ved jo aldrig
Den sidste plade jeg havde på spillen var albummet L som jeg syntes var deres bedste.

Noget af det der gjorde dem mere interessante end 10CC var afgjort deres tekster. De havde altid en historie at fortælle


__________________
mvh Ning

Abbey Road .
Specielt side 2 har simpelthen ingredienser af det bedste som Beatles- 60´erne - Pink Floyd -10cc - Queen -Eagles -
70´erne - 80´erne- Coldplay   osv osv nogensinde bød ind med .

Som så mange andre, er jeg vokset op med Gasolin, så jeg har aldrig rigtigt kunne affinde mig med Kim Larsens solo ting.

Dog valgte han at tage til USA og indspille en herlig skive med Yankee-drengene, som for mig er det hans absolutte højdepunkt i hans solo karriere, der ellers består mest af kedelig pop og Giro413 slagere...

 

En anden af mine all-time favoritter er Elton John's Vicktim of love... Meget lidt kendt blandt den brede befolkning, fordi den ikke indeholder nogle hit(en masse disco), men er derimod lavet med kærlighed og fabelagtige musikere, specielt skal nævnes Macus Miller, som i den grad kan spille "finger-bas".

NYD DEN:   http://www.youtube.com/watch?v=fXM-42um9No

 

__________________
If you can't laugh at yourself...Dont't worry, sombody else will.