Nye billeder side 4 - CD-drev og DAC er skiftet med EmmLabs
DAC2
Nye billeder side 6 - Kloningsforsøg ...
Ædelt besøg på side 8 ... resonatorer fra Acoustic System
Nye billeder side 10 og 12 - nye højttalere. Fidelifut!
Superspikes fra Soundcare - et supertweak til ingen penge! Side 15
Efter 15-16 år med stort set stilstand på hifi-området er der inden for det sidste års tid sket en del udskiftninger chez moi, til
dels motiveret af at jeg ville have noget mindre og mere strømbesparende, men undervejs er lyden blevet væsentlig bedre.
Højttalerne er Audio Note J, standard Lexus-versionen. Fortryder nok lidt at jeg ikke købte Spe-udgaven ... Men vi regner
med at flytte i hus inden for et års tid, og så kan det være jeg får et rum der kan bære et sæt E’ere, og det bliver så nok i
Spe-udgave.
Forstærker er en netop indkøbt Pathos Classic One. En fantastisk medrivende forstærker, og et fund til prisen.
Analog kilde er en Pink Triangle pladespiller med Helius Orion-arm, med intern Audio Note (Japan)-sølvkabling. Pink’en har
fået ny motor og strømforsyning fra Funk Firm, da dens egen gik død for et par år siden. Pickup er en Audio Note (Japan)
IO, som nok snart skal en tur til Kondo i Japan og rebuildes.
Signalet fra IO’en går til en Audio Note (Japan) AN-S7 stepup-trafo. Min Audio Note (UK) M2-forforstærker bruges nu som
RIAA.
Jeg er lidt i tvivl om jeg skal beholde min pladespiller, men hvis jeg gør, så skal jeg have fundet en RIAA der fylder mindre
og gerne må være bedre end M2’erens.
Jeg har først for nyligt overgivet mig til mere seriøs lytning fra en digital kilde. Jeg satsede på at kombinere en Squeezebox
med en ordentlig DAC, men sådan skulle det ikke ende.
Først havde jeg DAC’en (Accustic Arts DAC 1 Mk IV) på prøve fra Carsten i Activ Hifi i Esbjerg. Den synes jeg var rigtig god,
så god at jeg havde tænkt at det kunne ende med at jeg skulle bide i det sure æble og smække 32 kilo på bordet for den.
Jeg ville dog først også prøve Linn Sneaky’en for at se om der ikke skulle være en billigere løsning. Det trak ud med
lanceringen af Sneaky’en, og inden jeg fik prøvet den, dukkede Accustic Arts-DAC’en lige pludselig op på hifi4all’s KSB-
sider, noget som vist ellers nærmest aldrig sker. Jeg tænkte at jeg hellere måtte slå til, også selvom Sneaky’en senere
skulle vise sig at være bedre. Som sagt, så gjort.
Men da jeg fik lyttet noget mere til lyden fra Squeezebox’en og DAC’en, var jeg alligevel ikke tilfreds. Lyden var stadig ofte
digital på den ufede måde. Jeg fik så lånt Sneaky’en, og den havde jeg ganske givet endt med at købe hvis jeg ikke havde
set AA-DAC’en på brugtmarkedet. Sneaky’en spiller meget medrivende og uden digitale bilyde. Men hvad angår magt over
tingene kan den ikke hamle op med min AA-DAC.
Et forsøg med Sneaky’ens digitale udgang ind i AA-DAC’en viste at det er digital-udgangen på SB’en det er galt med. Med
det digitale signal fra Sneaky’en spillede det faktisk rigtig godt. Det gav mig mod på at prøve om Accustic Arts drev skulle
kunne gøre det endnu bedre. Det var nemlig også brugt til salg fra samme sælger.
Og det var faktisk endnu en tand bedre. Men – og det er tankevækkende – først da jeg brugte BNC-stikkene på både drev
og DAC. Endda med det samme phonokabel (fra Niels Larsen), blot med BNC-adaptorer. Da faldt det hele pludselig på plads,
og lyden blev meget sprød og analog-agtig. Det er jo tankevækkende at de digitale signaler er så sarte – på sin vis meget
mere sarte end de utrolig svage signaler fra en MC-PU.
Nu er jeg faktisk imponeret over hvor godt CD kan lyde. Jeg kan i hvert fald mærke at der går langt imellem at
pladetallerkenen snurrer. Vel, det er som om vinyl stadig har en mere ultimativ naturlighed og sammenhæng, men til
gengæld slipper man med CD for forvrængning i inderriller. At man så skal have en ret dyr CD-spiller før fx messingblæsere
er til at holde ud at høre på, er en anden sag. Så vidt jeg med mine forskellige lytninger kan bedømme, så kan med vinyl
opnå naturlighed for en meget billigere pris.
Tja, nu er der så sat (foreløbigt?) punktum for min jagt. Når Accustic Arts kommer med en harddisk-baseret drev, skal jeg
dog nok have den. Nu skal jeg have solgt mit gamle effekttrin og med tiden min M2, og så skal jeg ellers bare læne mig
tilbage og høre musik. Jeg hader faktisk at være i den fase jeg lige har været i. Det er fedt at få nyt udstyr, hvis man kan
nøjes med at smide det nye udstyr på hylden, og så spiller det bare klart bedre end det eksisterende. Men at teste udstyr
som ikke er helt uproblematisk, afprøve forskellige tiltag og sammenligne i lyttetests og – ikke mindst – at skulle afgøre
hvad man skal købe er for mig en slags forgård til helvede.
Lidt software som endelig kan nydes ...