Tilbage til HIFI4ALL.DK 18. maj 2024 | 18:23   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
 HIFI4ALL Forum : Billeder af mit Hi-Fi / stereo udstyr
Emne Emne: Mit anlæg (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
pvh1987
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 04 Februar 2008
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 269
Sendt: 27 December 2013 kl. 03:09 | IP-adresse registreret  

Efter mere end to år uden en lyd fra mig her inde på forummet, synes jeg at der skal ske noget. I disse juledage burde man have tid til noget så vanvittigt som f.eks. at rydde op, gøre rent og tage billeder af sit anlæg - og det er lige hvad jeg har gjort

Af en eller anden ukendt årsag er min gamle tråd blevet lukket. Jeg kan se at mange af billederne er forsvundet, da jeg har skiftet domæne på min server. Dette vil jeg forsøge at rette op på så snart som muligt, hvis jeg altså kan få lov at rette i min tråd. Jeg tror jeg kan finde de fleste af de gamle billeder frem igen. Link til min gamle tråd

Jeg har nu boet over 2 år i min nuværende lejlighed. Anlægget er mere eller mindre det samme som før jeg flyttede, men - indretningen er noget anderledes, med mere plads og luft end før. Inden længe regner jeg desuden med at skulle skifte min RIAA-forstærker, da jeg trænger til en upgrade. Dernæst må det blive DAC'ens tur til at blive skiftet ud.

Jeg har en meget bred musiksmag, men jeg lytter primært til amerikansk 70'er-rock. Dog er 80'er-rock også helt fornuftigt. Derudover kan jeg godt finde på at høre blues, country og jazz. Klassisk er ikke noget jeg gør det store i, indtil videre. Jeg foretrækker vinyl frem for digitale lydkilder - men det er jo nok mest for hyggens skyld og fordi jeg synes jeg kommer "tættere på musikken", selvom hi-res digital nok er mere præcist, når det kommer til stykket.

Nå, men nu til sagen. Billederne er helt friske. Desværre har jeg intet kamerastativ, så jeg har været nødt til at "snyde" og bruge blitz. I virkeligheden er stuen meget hyggeligere med en del varmere lys.

 

Som forrige billede, men fra en anden vinkel.
Original


Det samlede anlæg, inkl. højttalere, TV og den slags.
Original 

Rega P9 pladespiller, monteret med Dynavector Karat 17D3 pickup. Derunder ses den tilhørende PSU, der også tillader hastighedsskift. Den lille sorte boks nedenunder er en Rega Phono MC - ganske fin RIAA - men overvejer at opgradere snart.
Original



Close-up af P9 PSU og RIAA.
Original



Her ses min DAC (Cambridge Audio DacMagic) og min hjemmelavede strømforsyning til denne (den grå alu-boks). Nedenunder ses min forstærker (CODA CSi Limited) som jeg er rigtig glad for. DAC'en står dog på listen over ting der skal skiftes ud, så snart der bliver råd.
Original



Rega P9 - nu med åbent låg.
Original



Min guldklump, også kaldet Dynavector Karat 17D3, som dog er blevet lidt beskidt.
Original 


Min pladerenser. Det er en gammel Nitty Gritty jeg købte brugt for nogle år siden. Måske ikke den mest effektive, men den gør da en forskel.

Som man kan se på nogle af billederne, gaber fodlisterne lidt. Det er meningen, at der skal installeres diverse kabler inden der kommer fejelister på. Som man også kan se, er der næsten intet på væggene. Jeg overvejer noget kunst, men først og fremmest lidt akustik-halløj. Lyden er dog ganske fornuftig, så det skal nok ikke være alt for overdrevent.

Kommentarer modtages gerne

(Tråd rettet, og overflødige billeder fjernet, så kun det essentielle vises /Admin)



__________________
Mit setup: Rega P9 pladespiller med Dynavector Karat 17D3, Rega Fono MC RIAA, Coda CSi Limited forstærker, Dali Mentor 2 højttalere og AKG K701 hovedtelefoner
Til top Vis pvh1987's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af pvh1987
 
Rysz
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 06 Januar 2005
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 1444
Sendt: 27 December 2013 kl. 08:07 | IP-adresse registreret  

Lækkert og stilfuldt setup. Dog kan rummet godt virke lidt tomt. Har du en ok akustik ?

Du lytter til Alan Parson - Stereotomy
Til top Vis Rysz's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Rysz
 
Grev
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 18 April 2006
Lokalitet: Fyn
Status: Offline
Indlæg: 77
Sendt: 27 December 2013 kl. 08:27 | IP-adresse registreret  

Dejligt udstyr du har der. Gode billeder du har fået taget, selv uden stativ

Fed pladespiller med fin pick-up. Syntes altid den har set fed ud.

Godt at se en anden bruger af Nitty Gritty pladevasker, syntes nu den er effektiv nok
Til top Vis Grev's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Grev
 
NAD-Mand
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 30 August 2010
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 1324
Sendt: 27 December 2013 kl. 09:21 | IP-adresse registreret  

Det ser lækkert ud, men få gjort noget ved akustikken, det vil uden tvivl give dig et kæmpe løft i lyden og endnu mere ejerglæde.
Jeg startede i tidernes morgen simpelt ud, men i dag er jeg gået all in på akustik og det er virkelig noget der batter.
Dit rum behøver ikke være mørkt og hyggeligt som jeg har designet mit (se side 22 i min tråd), men jeg kan godt lide at øjnene slapper af så man fokusere på musikken og ikke designet af rummet, når man lytter.
Hvis du behov for nogle fif's i forhold til hvordan du skal bygge, så siger du bare til, det er ikke så skide svært igen, hvis man kan håndtere en sav og en boremaskine
Til top Vis NAD-Mand's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af NAD-Mand
 
andersen31
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 04 December 2008
Lokalitet: Sydjylland
Status: Offline
Indlæg: 214
Sendt: 27 December 2013 kl. 09:55 | IP-adresse registreret  

Fed pick up, tænker du kan få mere ud af den med en bedre riaa...
Til top Vis andersen31's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af andersen31
 
jøka
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 06 April 2006
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 386
Sendt: 27 December 2013 kl. 10:57 | IP-adresse registreret  

Ser godt ud. Det analoge fylder mest hos dig ser der ud til. Er det godt at have låg på din pladespiller når den spiller?
Til top Vis jøka's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af jøka
 
allanowich
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 21 August 2010
Lokalitet: København
Status: Offline
Indlæg: 9872
Sendt: 27 December 2013 kl. 11:44 | IP-adresse registreret  

Send en PM til Mikkel Gige og anmod om at få din tråd åben igen. Det plejer ikke at være noget problem.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough
Til top Vis allanowich's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af allanowich
 
mx jelle
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Maj 2009
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 773
Sendt: 27 December 2013 kl. 12:08 | IP-adresse registreret  

Ser lækkert ud!

Kom gerne med nogle billeder af indmaden i dine DIY ting og hvad dine tanker har været da du fremstillede dem

Som der bliver sagt ser det ud til du kan hente meget ved akustikken, det burde du overveje

__________________
Mvh. Mx jelle
Mit Anlæg
Til top Vis mx jelle's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af mx jelle
 
pvh1987
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 04 Februar 2008
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 269
Sendt: 27 December 2013 kl. 14:55 | IP-adresse registreret  

Tak for jeres fine kommentarer

Akustikken er ikke så slem, som man måske skulle tro. Jeg har et tykt tæppe og en blød sofa, der absorberer en hel del.
Derudover har jeg en del reoler, som også gør arbejdet. Det runger på ingen måde. Jeg er dog helt enig i, at der bør ske lidt
alligevel. Her tænker jeg, at man kunne starte med lidt diffuser-stads på væggen bag højttalerne og på side-væggen til højre
for højre højttaler. På den væg kunne man måske også sætte en absorberende plade, der sluger de værste reflektioner. Det
skal jo bare være diskret men effektivt. Og hvis man køber noget smukt, kan det måske fungere som kunst

Det er korrekt, at pladen er Stereotomy med Alan Parsons Project

Jeg bruger normalt låg på pladespilleren for at undgå støv og andre uheldige ting på pladerne. Jeg har svært ved at høre
forskel på, om der er låg på eller ej. Man kunne også gå hele vejen og fjerne den ydre træ-ramme, og se hvad det giver.
Jeg synes bare den er smuk

Angående den hjemmelavede PSU til DAC'en er der ikke meget at se. Det er bare en stor 12V ringkerne trafo. Jeg lavede
den i håb om at få bedre lydkvalitet, i forhold til den medfølgende væg-trafo. Det gjorde jeg også - tilgengæld brummer den
ret meget pga. de interne switch-mode kredsløb inde i DAC'en. Jeg har knappet den op og kan se, at Cambridge Audio laver
12V AC om til +/- 15V DC og 5V DC, først med switch-mode og senere hen med almindelige 7815, 7915, 7805 osv. Det er
virkelig noget svineri. Under alle omstændigheder skal den skiftes før eller siden.

Som svagstrømsingeniør (færdig om et års tid) kan jeg ikke lade være med at lave lidt selv engang i mellem. Jeg har en
hovedtelefonforstærker på tegnebrættet, hvoraf jeg har en "indtil videre" prototype, som jeg bruger ret tit. Her snakker vi
relæ-styret volumenkontrol styret med microcontroller, der også kan styres med alm. IR fjernbetjening osv. Det ligner lidt en
fuglerede og derfor har jeg ikke taget den med på de andre billeder. Jeg skal se om jeg kan få taget nogle billeder af den
også.



__________________
Mit setup: Rega P9 pladespiller med Dynavector Karat 17D3, Rega Fono MC RIAA, Coda CSi Limited forstærker, Dali Mentor 2 højttalere og AKG K701 hovedtelefoner
Til top Vis pvh1987's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af pvh1987
 
mx jelle
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 04 Maj 2009
Lokalitet: Århus
Status: Offline
Indlæg: 773
Sendt: 27 December 2013 kl. 15:18 | IP-adresse registreret  

Lyder spændende med den hovedtelefonforstærker! Fuglereder skal der altså til under udarbejdelse af elektronik, så det er
ingen skam! Bare på med den så vi kan se hvad du går og pusler med

__________________
Mvh. Mx jelle
Mit Anlæg
Til top Vis mx jelle's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af mx jelle
 
pvh1987
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 04 Februar 2008
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 269
Sendt: 27 December 2013 kl. 15:37 | IP-adresse registreret  

Ok - jeg skal få taget nogle billeder af fuglereden snarest

__________________
Mit setup: Rega P9 pladespiller med Dynavector Karat 17D3, Rega Fono MC RIAA, Coda CSi Limited forstærker, Dali Mentor 2 højttalere og AKG K701 hovedtelefoner
Til top Vis pvh1987's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af pvh1987
 
pvh1987
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 04 Februar 2008
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 269
Sendt: 31 Januar 2014 kl. 16:07 | IP-adresse registreret  

Jeg har lige opdateret min tråd på nerds.dk, hvor jeg beskriver RIAA-forstærkeren Rega ARIA, som jeg har haft til låns i
nogle uger. Det skal I selvfølgelig ikke snydes for her inde på hifi4all.dk

Som det kan ses på billederne, er Rega ARIA udført som en komponent i halv bredde i forhold til standard full-size udstyr.
Kabinettet er solidt bygget af stål og aluminium. Jeg har ikke en vægt inden for rækkevide og kan heller ikke finde
oplysningen på Rega's hjemmeside, men den meget tung. Fronten virker dog lidt billig i forhold til resten. Den er lavet af
plastic med højglans finish. Den sidder uden på resten af kabinettet, så jeg er sikker på, at der findes en stål/alu front inden
under, som hjælper på afskærmningen.


Original

Når det så er sagt, så har jeg aldrig været fan af Rega's nye design. Jeg foretrækker helt klart det gamle, som det kendes
fra P9 PSU'en, IOS, Elicit, Mira osv. Især efter plastic-fronterne blev skiftet ud med solid aluminium. Rega har dog valgt at gå
andre veje og i stedet fremstille half-size komponenter i nogle lidt billigere kabinetter. Ikke desto mindre er det rigtig solidt
lavet og det ser lidt pænere ud i virkeligheden i forhold til de viste billeder.

Rega ARIA indeholder to forskellige indgangstrin. Et MM-trin med fast 47k Ohm indgangsimpedans, opbygget ved hjælp af
støjsvage bipolære transistorer (BJT'er). MC-indgangen er i stedet opbygget med ultra-støjsvage JFET'er. Fælles for begge
indgange er, at det diskrete indgangstrin er lavet som et såkaldt "compound pair" - hvad dette præcis går ud på, ved jeg
ikke. Jeg kunne forestille mig at der er tale om et differentielt indgangstrin, altså et såkaldt "long tailed pair" hvor de to
transistorer er matchede. Det interessante ved MC-indgangen er, at der er DC-feedback tilstede. Dette vil altså sige, at en
eventuel offset på MC-indgangen er reguleret bort. Dette giver god mening, da et sådant DC-offset vil flytte på spole-
ankerets position inde i pickuppen, således at lydbilledet bliver skævt med forringet kanalseparation. MC-indgangen kan
indstilles til 70 Ohm, 100 Ohm, 150 Ohm og 400 Ohm. Indgangskapaciteten kan også varieres mellem 1000 pF, 2000 pF,
3200 pF og 4200 pF. Alle indstillinger justeres ved DIP-switche som er tilgængelige på bagsiden. Standard-indstillingen er 100
Ohm og 1000 pF, som også er den indstilling jeg har brugt indtil videre. 70 Ohm blev for indelukket med min Dynavector
Karat 17D3. Jeg mangler dog stadig at eksperimentere lidt med kapaciteten - men regner ikke med at det gør det store, nu
hvor der er tale om en MC-pickup.

Jeg glemte at tage et billede af bagsiden. Jeg har i stedet fundet et på nettet, som viser det væsentlige mht. indgange og
indstilling:



Jeg har nu haft god tid til at høre på den nye RIAA. Lyden virker ved første øjekast meget som den gamle og noget billigere
Rega Fono MC, ved at lyden er "fremme i skoen" og karakteriseres ved en vis åbenhed. Men, så stopper legen også der.
Rega Fono MC er en fantastisk RIAA til prisen, men sammenlignet med Rega ARIA, er den lidt mudret i ekstremerne. Når der
sker mange ting på en gang, smelter det lidt sammen i toppen og bunden, hvilket går udover stereoperspektivet, dybden og
det flow, der ellers er i musikken. Bassen havde også en tendens til at være knap så dyb og håndfast, som man kunne
ønske sig. Rega ARIA virker derimod som en slags "bredbåndsforstærker", der formår at holde lydbilledet klippestabilt,
uanset hvor indviklet det end måtte være. Bassen går langt dybere og er fast og stram i en sådan grad, at man ville ønske,
at man havde opgraderet langt tidligere. Mellemtonen er klar og bliver aldrig mudret. Det mest lækre er dog nok diskanten,
som går langt højere op end i Rega Fono MC. Bækkenslag og ikke mindst hi-hat slag, som før kunne synke lidt dybt ned i
mudderet, står nu klart frem med en defineret udklingning, dog uden på nogen måde at være pågående. Dette gælder også
musik, hvor der sker mange ting på engang. Selv i det mest indviklede lydbillede formår ARIA at sætte tingene på plads og
bukker ikke under for presset.

En anden væsentlig opgradering i forhold til Rega Fono MC er støjgulvet. Rega ARIA's støjgulv virker ca. 10 gange lavere end
i Rega Fono MC. Selvom der stadig kan høres en smule støj når nålen ikke er i rillen, så er det meget lidt og det ligger under
støjgulvet for langt de fleste plader - ja, nok egentlig alle plader. Det er altså slet ikke noget man kan høre, så snart nålen er
i rillen. Jeg så dog gerne at støjgulvet var blevet yderligere 10 gange bedre, således at støjen slet ikke kunne anes ved
pladeskift, når der er skruet op til party-volumen. Men igen, det er meget lidt og er ikke noget der irriterer som sådan. Jeg
synes musikken kommer fra en "sort baggrund" - især på nye presninger hvor der er brugt "jomfru-vinyl". Det er altså rigtig
godt


Original

Det skal nævnes at jeg kun kort har hørt på MM-indgangen, da jeg havde en vens pladespiller på besøg. Denne pladespiller
havde det ikke godt og Ortofon 2M Red pickuppen, der sad på, trængte nok også til en ny nål. Dog synes jeg alligevel, at
lydbilledet virkede meget solidt, men ARIA var klart overlegen i forhold til hvad det tilsluttede udstyr kunne levere.

Så, den egentlige lytning er foregået på min Rega P9 med Dynavector Karat 17D3.

Alt i alt synes jeg, at jeg nu kan lytte til plader med alle fordelene ved MC-pickupper, uden nogen af ulemperne. Støjgulvet
er kommet så langt ned at det umiddelbart er lavere end dengang med Rega Exact MM-pickuppen og Rega Fono MM.
Opløsningen er kun blevet højere og det hele virker bare langt mere fast og klart. Ja, nærmest som et åbent vindue ind til
musikken

Jeg tror det bliver svært at finde en tilsvarende RIAA til prisen (8000 kr.) som udover at lyde fantastisk, også har lavt
støjgulv og åbenhed langt op i frekvens. Med andre ord, er det min nye RIAA og bliver sikkert ved med at være det en del år
frem i tiden.

__________________
Mit setup: Rega P9 pladespiller med Dynavector Karat 17D3, Rega Fono MC RIAA, Coda CSi Limited forstærker, Dali Mentor 2 højttalere og AKG K701 hovedtelefoner
Til top Vis pvh1987's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af pvh1987
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes