Jeg er faldet over Haydn's symfonier, og er blevet begejstret for den musik. Inspirationskilden var denne:

https://www.youtube.com/watch?v=oU0Ubs2KYUI    ;

Så har jeg søgt hvilke indspilninger der kunne være toppen af musikken, og nu sidder jeg med alle symfonierne indspillet på Decca "for mange år siden" med Philharmonica Hungarica og Antal Dorati. Den omtales musikalsk meget positivt, men nogle på Amazom finder den skarp/for lys, medens andre fremhæver den som endnu et eksempel på Decca's tekniske pragtindspilninger fra dengang.
Hos mig lyder det klart, men skarpt, for skarpt. Jeg har en anden med Berliner Philmonikerne og Simon Rattle på EMI Classics fra 2007, og den har meget mere varme og sprødhed.

Er der nogle der har erfaringer med disse Decca'er? Måske især kun Haydn symfonierne jeg omtaler her, for jeg har flere andre gamle andre Decca'er, som lyder varme uden skarphed.


__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

https://www.youtube.com/watch?v=oU0Ubs2KYUI

linkfix

madmax

Decca's optagelser fra 50'erne og noget frem, kan godt være ret livlige i toppen. Har en stor mappe med Haydn symfonier nr 49-56 på Decca Antal Dorati . Det er nok den du nævner.  Disse optagelser er lyse, men klare og stadig med fin bund. Tager man The Pinafore, så har man her en meget dynamisk levende, men med en smule hård top til tider, ikke slemt, men sikke dog en indspilning manner!! Men det med toppen, er jo nok for at tage lidt højde for datidens pu'er med lidt flad diskant og ikke mindst mange anlæg på det tidspunkt.   

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

Jeg kan ikke udtale mig om Decca og Haydn, men kan blot ikke lade være med at tænke, om ikke der et eller andet sted findes et forum for kendere, der er optaget af dette, og det står ikke klart, om det er LP eller cd, du sidder med, for det kunne jo også have en betydning? Selv om jeg godt er klar over, at det ikke er den tekniske gengivelse som sådan, du omtaler. Men i den forbindelse kunne det måske også være interessant at sammenligne med 78-plader, hvor i hvert fald nogle af symfonierne findes, og noget kan findes på eBay.

http://www.musicweb-international.com/classrev/2002/jun02/co mpleteHaydnSymphonies.htm   http://www.aam.co.uk/#/recordings/discography/haydn.aspx   http://www.vinylengine.com/turntable_forum/viewtopic.php?t=3 3629   http://flyinginkpot.com/?s=haydn                             http://theclassicalreviewer.blogspot.dk/2012/02/is-haydn-sti ll-underrated.html

@aristona:

Tak for links, som ledte frem til nye udgaver end dem jeg har fundet. Blandt dine var også Dorati på Decca. Dit første link havde jeg også fundet, og den ville jeg meget gerne høre inden jeg trykker på køb-knappen.

Det er cd'er jeg har her, og det skal det være cd'er, da min ellers ret gode vinylafspiller ikke er på niveau med mit digitale.

Gennem årene har jeg særlig søgt afspillerkomponenter, som evner at opløse strygermusik uden den ofte hørte hårdhed, og det synes jeg er lykkes ret godt efterhånden. Så den 33 cd's Dorati på Decca undrede mig, med det fandt jeg så ud af også blev kritiseret af andre.

Musikalsk synes jeg Dorati'en lyder vældig godt, og med klassisk musik ønsker jeg både den gode anerkendte musikalske udhave OG den flot te tekniske udgave. Jeg er enig med Reference Recordings statement, at det tekniske er ligeså vigtigt som det musikalske. Det gælder for mig især for klassisk musik: stort, bredt lydbillede, frit klingende, gode perspektiver, god og tydelig bas, samt velopløste, bløde og dynamiske instrumenter. Jeg har en del optagelser, der har en tunneleffekt: orkestret står inde i et rør midt i lydbilledet, spiller tyndt og mellemtoneagtigt, og når alle går til den lyder det ubehageligt hårdt.

Iøvrigt er Hayden skøn musik sådan en søndag morgen



__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

hifiigen skrev: Jeg er faldet over Haydn's symfonier, og er blevet begejstret for den musik. Inspirationskilden var denne:    https://www.youtube.com/watch?v=oU0Ubs2KYUI    ; Så har jeg søgt hvilke indspilninger der kunne være toppen af musikken, og nu sidder jeg med alle symfonierne indspillet på Decca "for mange år siden" med Philharmonica Hungarica og Antal Dorati. Den omtales musikalsk meget positivt, men nogle på Amazom finder den skarp/for lys, medens andre fremhæver den som endnu et eksempel på Decca's tekniske pragtindspilninger fra dengang. Hos mig lyder det klart, men skarpt, for skarpt. Jeg har en anden med Berliner Philmonikerne og Simon Rattle på EMI Classics fra 2007, og den har meget mere varme og sprødhed.Er der nogle der har erfaringer med disse Decca'er? Måske især kun Haydn symfonierne jeg omtaler her, for jeg har flere andre gamle andre Decca'er, som lyder varme uden skarphed.

Den Decca indspilning du nævner med Antal Dorati er ikke en Decca master, men derimod en Mercury Living Presence
master som Decca har valgt at udgive på licens, lyden du hører er derfor Mercury sound som i en del tilfælde kan være
skarp og lys, men også meget dynamisk.
De forskellige pladesselskaber udvekslede masters med hinanden, når de manglede noget i deres eget katalog og nogen
selskaber havde et direkte samarbejde og udvekslede jævnligt masteres med hinanden for at dække så stort et marked som
muligt.
Eksempler på dette samarbejde er Phillips-Mercury, Emi-Capitol(Emi endte med at købe Capitol i slutningen af 1950erne),
Decca-RCA, Emi-Melodiya USSR.
jeg har en del af de omtalte labels på originale lper som jeg har samlet sammen gennem en del år efterhånden, de er
primært fundet i USA og England, for det er her de er til rimelige priser
Her er simpelt forsøg på at lave en hjemmeside om disse gamle skatte, men er gået lidt istå med projektet
http://u536833.mono.net/

__________________
Hifi hilsen Ramma

Her er et eksempel på på Decca-RCA Living Stereo udgivet lp, håber det har interresse
Samarbejdet mellem ovenstående, har resulteret i nogen rent ud sagt fantastiske indspilninger af klassisk musik fra denne
periode


__________________
Hifi hilsen Ramma

Jeg har The Decca Sound boxen, og der er rigtig mange gode indspilninger, men en del er lidt livlige i toppen. Men det er et super Box-set at gå på
opdagelse i.

__________________
MVH Claus

I forbindelse med mit indlæg lidt tilbage, så er den mappe med Haydn fra 1970. Pinafore, som jeg nævner, er dog en dobbelt cd og er ret godt overført. Den er ikke hårdere i klangen, end den lp The World of.... fra 1969, hvor mange af numrene også er på.

__________________
If you can't explain it simply, you don't understand it well enough

CianDK skrev: Jeg har The Decca Sound boxen, og der er rigtig mange gode indspilninger, men en del er lidt livlige i toppen. Men det er et super Box-set at gå på opdagelse i.

Decca Sound Boxen på 50 CDer og Mozart 111, med godt 50 CDer fra DG, samt flere tilsvarende, har gjort gamle
klassiske LP plader helt uinteressante, for kvalitetsforskellen er så stor at en sammenligning er urimelig. Og den
teknologiske forældelse rammer vinylen væsentlig hårdere på den klassiske musik end på rocken. For her betyder det
virkelig noget at der ikke er knas i stille passager og at man slipper for at vende hvert 20. minut.

__________________
Venlig hilsen
Hermann

Superklassiske indspilninger er for mig et musikalsk interessant udtryk, gerne helt i tråd med komponisten, men hans noder forstår jeg ikke, så jeg må støtte mig til anmeldelser, men derudover er en superklassisk indspilning også en der rummer både de helt stille passager og kraftudladninger, det hele præsenteret med bund, flot balance og gennemsigtighed i super ++++, og der ser jeg heller ikke vinylen som den bedste kilde.

Klassisk musik der ikke er for nørderne, i engageret liveperformance med stærke musikere i superindspilning er interessant for mange flere end man lige tror. Synes jeg


__________________
Er nu passiv og sporadisk læser

Hermann. skrev: CianDK skrev: Jeg har The Decca Sound boxen, og der er rigtig mange gode indspilninger, men en del er lidt livlige i toppen. Men det er et super Box-set at gå på opdagelse i. Decca Sound Boxen på 50 CDer og Mozart 111, med godt 50 CDer fra DG, samt flere tilsvarende, har gjort gamle klassiske LP plader helt uinteressante, for kvalitetsforskellen er så stor at en sammenligning er urimelig. Og den teknologiske forældelse rammer vinylen væsentlig hårdere på den klassiske musik end på rocken. For her betyder det virkelig noget at der ikke er knas i stille passager og at man slipper for at vende hvert 20. minut.

Her skyder du faktisk helt forbi
Når vi taler om Decca indspilninger før 1978, altså før Decca begyndte at bruge digitale masters, de startede med en
Nytårskoncert med Willy Boskovsky i 1978(iøvrigt slet ikke dårlig på nogen måde , den er også i min samling af lper), så
er der endnu ikke udgivet en cd som er bare i nærheden af lyden på en original Decca SXL 2000 serie eller 6000 serie eller
London CS 6000 serien, efter Decca begyndte at bruge digitale masters til både cd og lp, foretrækker jeg helt klart
cdudgaven, altså det meste som er udgivet efter 1982.
Nyere lper er generelt noget l**t, det er nok en lidt hård udtalelse, men desværre er det sådan i langt de fleste tilfælde, her
giver cdudgaven mening, med en i de fleste tilfælde bedre lyd.


__________________
Hifi hilsen Ramma

Deccas indspilninger fra slutningen af 50'erne og starten af 60'erne er simpelthen en reference. Speakers Corner genoptrykker dem næppe, fordi de er dårlige :-)

Analog skrev: Deccas indspilninger fra slutningen af 50'erne og starten af 60'erne er simpelthen en reference. Speakers Corner genoptrykker dem næppe, fordi de er dårlige :-)

Det er der slet ingen tvivl om
Du kan også tilføje RCA Living Stereo fra samme periode til den liste og til dels også Mercury Living Presence, her er der dog en del som ikke helt
kommer op på niveau, endvidere er der en del Phillips som også er særdeles gode og nogen fra DG med Tulips SLPM serien fra samme periode.

__________________
Hifi hilsen Ramma

For ikke længe siden afholdt vi "Kontrapunkt" i min "klassiske" vennekreds. Ud over de sædvanlige (livlige) gætterier på komponister, årstal osv., så benyttede vi også lejligheden til at sammenligne samme musikstykke afspillet over forskellige kilder. Der blev sammenlignet streaming (i forskellige opløsninger), cd og lp.

Og ingen var i tvivl - gengivelseskvalitet og musikalsk indsigt steg i takt med, at vi skiftede lydkilde i ovennævnte rækkefølge.

En helt uvidenskabelig og spontan oplevelse hos mig og andre 7-8 personer lige præcis den aften. Andre vil sikkert nå frem til et helt andet resultat (Hermann. fx ).

Analogueman skrev: For ikke længe siden afholdt vi "Kontrapunkt" i min "klassiske" vennekreds. Ud over de sædvanlige (livlige) gætterier på komponister, årstal osv., så benyttede vi også lejligheden til at sammenligne samme musikstykke afspillet over forskellige kilder. Der blev sammenlignet streaming (i forskellige opløsninger), cd og lp. Og ingen var i tvivl - gengivelseskvalitet og musikalsk indsigt steg i takt med, at vi skiftede lydkilde i ovennævnte rækkefølge. En helt uvidenskabelig og spontan oplevelse hos mig og andre 7-8 personer lige præcis den aften. Andre vil sikkert nå frem til et helt andet resultat (Hermann. fx ).

Hermann. sætter vist også betjeningskomfort noget højere end de fleste - alene det gør at han dog trods alt spiller flere LP'er end han ellers
ville, idet man slipper for at løfte pickup'en ud af udløbsrillen.

Et udsagn som "har gjort gamle klassiske LP plader helt uinteressante, for kvalitetsforskellen er så stor at en sammenligning er urimelig" er
formentlig heller slet ikke møntet på lydkvaliteten, men på komforten, så som ingen knas osv. Bemærk at de er "helt uinteressante" - og dog...

Jeg mindes at have set at Hermann. har skiftet pickup, og har måttet indrømme at LP-mediet faktisk ikke lyder så skidt som han troede

De engelske vinylpresninger af DECCA før 1978 er i mine ører referencen for klassiske indspilninger. Deres dynamik, rum, klangen i messingen,
strygernes krop osv. er simpelthen fantastisk.

Jeg har selv de sene Haydn symfonier med Dorati på DECCA vinyl. Selvom de ikke hører til de bedste DECCA'er (Britten og Wagner operaer), er de
langt bedre end CD transferne, som i mine ører godt kan blive lidt håre i toppen.

__________________
StrictlyStereo
- Bevensee

Du kan også medregne Deccas pop/rock produktion fra samme periode.

nils valla skrev: Du kan også medregne Deccas pop/rock produktion fra samme periode.

Ja, i aller højeste grad feks. Rolling Stones, Camel, John Mayall , Moody Blues, ZZ Top, Teen Years After, Cat Stevens og mange flere
ikke kun under Decca navnet men feks. også på Deram ,Threshold , London (dem der er " Made by Decca Ltd., Made in England ", etc.


__________________
Hifi hilsen Ramma

Bevensee skrev: - klangen i messingen, strygernes krop osv. er simpelthen fantastisk. -

Lige præcis! Instrumenterne står klart og præcist på de tidlige Decca indspilninger, det er det, der er kvaliteten. Ingen kunstig efterklang, ingen komprimering af dynamik eller noget som helst andet. Simpel mikrofonteknik med få mikrofoner...

Noget af det, DAB slet ikke kan, er faktisk messingblæsere. Lige så snart der er flere af dem, bliver de fuldstændig forvrænget af kvantiseringsstøj. Diskanten slipper simpelthen bare ikke igennem MP2 komprimeringen. Og et stort bifald efter torsdagskoncerten lyder mest af alt som en pose stålkugler, der bliver hældt ned af et bliktag. Det er faktisk ubrugeligt. I hvert fald efter min mening...