Sendt: 12 September 2015 kl. 18:01 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej
Det lyder som et simpelt 1. ordens højpasfilter. Hvis enheden er på ca. 6 Ohm så giver en 250 mikroF kondensator i serie med en knækfrekvens
ved ca. 100 Hz. Dvs. så er du ca. 3 dB nede ved 100 Hz og herunder ruller du af med 6 dB pr. oktav.
Du vil nok ikke opleve noget basbulder (eller dybbas), hvis du vælger at gøre det.
Jeg har selv haft nogle af de gamle KEF højttalere (eksempelvis Caprice 2) fra 1980'erne, hvor man sætter (så vidt jeg husker) 600 mikroF i serie
med bassen (så ruller den af under ca. 50 Hz). Det var nogle billige kondensatorer og det gav et fint løft i lyden at bypasse disse kondensatorer.
Hvis jeg var dig ville jeg starte uden at lave dit forslag. Det er jo også en sjat penge (ca. 1000 kr. pr. side). Så må du se om bassen bliver for
fremtrædende.
Et alternativ til ovenstående er at lave et 1. ordens filter mellem din signalkilde og forstærker eller mellem for- og effektforstærker: Så skal du
bruge en modstand (ca. 10 kOhm) og en kondensator på ca. 0,5 mikroF. Dette er en meget billigere løsning og så kan man "flotte sig" og købe et
par kondensatorer i 2-3 forskellige størrelser. Du kan læse om princippet her (first order highpass):
http://www.t-linespeakers.org/tech/filters/passiveHLxo.html
|