Sendt: 28 November 2017 kl. 10:01 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej.
Jeg købte for nogle år tilbage et sæt AVI ADM 9.1, efter at have hørt dem på en hifi messe, hvor jeg blev meget begejstret for de små højtaleres store potentiale. Jeg har haft dem tilsluttet en Mac Mini i den optiske indgang samt en Thorens TD 160 Super, pladespiller i den analoge indgang via en Pro-Ject Tube Box SE II rør Riaa. Det fungerede glimrende og både mine rippede cd'er samt LP'er lød rigtig godt. Så alt i alt et af de setup, jeg har været mest tilfreds med.
En dag opdager jeg så desværre at der ikke er lyd i den ene tweeter. Jeg kontakter butikken i Odense Wasago hifi, hvor jeg har købt dem, som siger jeg skal skrive til den engelske producent og høre hvad der kan være galt. Han svarer at han endnu ikke har hørt om at nogle af hans solgte højtalere skulle være brændt af, og sender mig en ny tweeter. Jeg monterer den, men desværre med samme resultat. Og så pga. nyt arbejde, flytning til ny landsdel, nye unger, husbyggeri og meget mere strander projektet, og jeg lever med den manglende tweeter.
På et tidspunkt kontakter jeg dog en radiomekaniker her i Svendborg, som får højtalerne ind til tjek, men jeg får svaret at de ikke kan reparere/finde fejlen, og at butikken desuden lukker og slukker... -Min teori er her, at butikken bare lukkede og de slet ikke fik tid til at kigge på højtalerne..
Et år mere går, og nu, siddende i færdigt hus, vil jeg rigtigt gerne have lidt musik i stuen igen. Så nu forsøger jeg så her:
Er der nogen der kender en kompetent radiomekaniker/tekniker prof/amatør?
Min teori er som følger:
Når jeg har spillet vinyler, har højtalerne indimellem 'poppet' når nålen fx rammer lidt hårdt. Måske har indstillingerne på Riaa været forkerte.. Jeg tænker det har noget med den analoge indgang der har fået en sikring eller lignende til at stå af.
Avi i England har skrevet at jeg kan sende højtalerne over til dem. Det forekommer mig bare lige akkurat så uoverskueligt, at det bare aldrig kommer til at ske i den travle hverdag. Så altså, er der nogen der kender en god mekaniker, -gerne Fyn og omegn. Og hvis ikke, jamen så må de jo til England..
På forhånd mange tak.
Vh Emil
|